GUIDE: Det bedste udstyr til hjemmetræning (funktionelt og alle pengene værd)

Udstyr til hjemmetræning… Det er vist noget, som rigtig mange af os har overvejet at investere i (eller få støvet af og taget i brug) den seneste tid. Men hvad skal man egentlig vælge, og hvad kan betale sig? I denne guide vil jeg hjælpe dig til at vælge udstyr til hjemmetræning, som er optimalt for både din pengepung og din krop.

Hjemmetræning, selvtræning & udendørs træning

Ja, kært barn har mange navne. Med hjemmetræning mener jeg sådan set alt, som ikke lige foregår i dit vante fitness- eller træningscenter (uanset om det er under lockdown eller andre omstændigheder). Det er altså både træning, som kan foregå hjemme i stuen og udendørs.

3 slags udstyr til hjemmetræning

Man kan hurtigt købe sig fattig i træningsudstyr, især hvis man anskaffer sig noget, som ikke har særligt mange alsidige anvendelsesmuligheder. Derudover kan man hurtigt blive fristet til at tro, at man skal investere i alt muligt forskelligt, for at hjemmetræningen bliver lige så god som den man kan udføre i et træningscenter. Det er heldigvis ikke nødvendigt.

Køb gymnastikringe HER

De gymnastiske ringe

Der er 3 slags udstyr til hjemmetræning, som jeg vil anbefale dig at investere i, hvis du vil købe noget, som er funktionelt, alsidigt og holdbart. Det første er et sæt gymnastiske ringe, som kan købes HER. Har du en pull up-bar derhjemme kan du godt sætte dem op i dén, men jeg vil helt klart anbefale at tage dem med udenfor og sætte dem op et sted, hvor der er god plads (og så får du frisk luft oveni).

De gymnastiske ringe kræver, at man lige har styr på lidt teknik, men det er et genialt redskab til overkropsstyrke, balance, corestyrke, teknik og faktisk også leg. Jeg elsker dem. Følg evt. med på min Instagram-profil (@christinebonde), hvor jeg ofte deler mine træninger med ringene.

Køb kettlebells HER

Kettlebells

Den næste form for udstyr til hjemmetræning, som jeg varmt kan anbefale, er kettlebells. Gerne de såkaldte competition kettlebells (find dem HER), der har samme størrelse og form, uanset hvad de vejer. Jeg har pt. 1x 8 kg, 1x 16 kg, 1x 20 kg og 1x 28 kg. Man behøver selvfølglig ikke investere i så mange, men for mig er det en rigtig god samling lige nu. Med kettlebells kan du nemt lave træninger, som har fokus på både teknik, styrker og kondition.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af HOLISTIC HEALTH (@christinebonde)

Køb træningselastikker HER

Træningselastikker

Træningselastikker (som DISSE) er også et godt bud på udstyr til hjemmetræning. De kan bruges for sig selv til diverse mobilitets- og styrkeøvelser. Derudover kan man kombinere dem med de gymnastiske ringe til fx at arbejde sig mod en kropshævning, eller man kan kan bruge dem i kombination med kettlebells for at øge belastningen, så man skal arbejde med eksplosivt.

Den bedste træning

…er naturligvis den, du får lavet. Og du behøver vitterligt intet udstyr for at få en effektiv træning. Men når dét så er sagt, så kan du med ganske få midler lave dit eget lille home gym, som er både sjovt, inspirerende og motiverende. Gymnastiske ringe, kettlebells og træningselastikker kan uden tvivl optimere din hjemmetræning. Rigtig god fornøjelse!

Har du brug for inspiration og motivation til din træning? Så følg med på Instagram HER, hvor jeg deler masser af den slags.

Læs også: “5 x minimalsko til løb (bedre bevægelse og større frihed)”

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • I foråret gik jeg all in på kropsvægt træning, og blev overrasket over hvad jeg kunne lave uden udstyr, bare med kreavitet over for omgivelserne (hej klude)I maj fik jeg en barbell, som var en af mit livs bedste investeringer, plus 90 kg i plader.
    Så se de muligheder du har.

    • Fedt, Jenny! Jeg synes også det er vildt, hvor langt man faktisk kan komme uden udstyr. Men hvis man nu skal investere i noget, som man gerne vil være sikker på er effektivt og pengene værd, så synes jeg virkelig de her 3 typer udstyr er gode bud. PLus de fylder ikke så meget som en vægtstang og 90 kg. i plader forestiller jeg mig ? Go’ træning!