PERSONLIG TRÆNING

Nedenfor kan du se de forskellige muligheder for at træne sammen med mig. Uanset hvad du vælger, så får du træning som er bevægelsesbaseret, effektiv og sjov! Jeg skaber bevægelsesglæde gennem legende og udfordrende træning, som har funktionalitet i højsædet. Du vil opleve en krop med større frihed og kapacitet; det vil sige du bliver stærkere, får mere mobilitet og en krop som KAN meget mere, så du kan sige JA til de ting du gerne vil.

Bevægelse er grundstenen i nærmest alt, jeg foretager mig. Jeg brænder for at vise dig, at du gennem bevægelse – både kropsligt og mentalt – kan flytte grænserne for, hvad du tror er muligt, og få det maksimale ud af livet. 

Jeg blander forskellige trænings- og bevægelsesdiscipliner som fx crossfit, yoga, parkour, calisthenics, klatring, HIIT, gymnastik og meget mere. På den måde bliver din træning et sted hvor du kommer i form men også hvor du får udvidet din horisont og ser, at en bæredygtig træningspraksis (altså én der fungerer for dig i dag men også om mange år) er mere end bare squat, push-ups og burpees. Jeg hjælper dig til at bevæge dig bedre, så du kan føle mere kropslig frihed og velvære i andre områder af dit liv.

Det er for dig, som:

✅ ønsker en stærkere og sundere krop (fysisk og mentalt)
✅ vil skabe gode rutiner omkring en aktiv livsstil
✅ gerne vil inspireres til anderledes måder at træne på
✅ kan lide at træne under åben himmel med frisk luft i lungerne (eller hjemme på egen hånd)
✅ er vild med at lære nye ting i din træning
✅ vil have bevægelsesfrihed i din krop og energi i hverdagen
✅ savner mere selvtillid og tro på egne evner

Kontakt mig HER hvis du vil høre mere 🤗

1-til-1 personlig træning

Dette er for dig, som har lyst til at have mig som træner og coach helt tæt på. Jeg hjælper dig med dine personlige mål (også hvis du endnu ikke ved hvad dit mål er) og tager udgangspunkt i dig, lige der hvor du er. Jeg anbefaler altid at vi arbejder sammen i min. 3 måneder og starter med 2x træningssessioner ugentligt, så vi kan spore os ind på hinanden og skabe de bedste forudsætninger for et godt samarbejde samt at din krop rent faktisk når at tilpasse sig de stimuli, den får gennem træningen.

Vi træner udenfor i/omkring København hele året rundt på forskellige lokationer.

Er du studerende? Jeg tilbyder 25% i studierabat, hvis du har mulighed for at træne i tidsrummet 9-13.

Jeg er klar! Skriv til mig 📩

Online træningsforløb

Hvis ikke du har mulighed for at træne med mig fysisk i København men stadig ønsker en personlig 1-til-1 tilgang, er et onlineforløb en god mulighed. Det bliver absolut ikke mindre personligt af, at det foregår online.

INDHOLD

  • Opstartssamtale med afklaring omkring træningsmål og -metode
  • Ugentlig feedback på WhatsApp (både træningsøvelser og de mere mentale ting som motivation, vedholdenhed og diverse udfordringer)
  • Sparring og tilgængelighed på WhatsApp alle dage i ugen
  • Træningsprogram som justeres hver måned eller løbende som det passer
  • Mulighed for 1x telefonsamtale pr. måned

PRIS

  • 1499 kr. om måneden (+499 kr. i oprettelsesgebyr)

Makkertræning (2 personer)

Kunne du tænke dig at få personlig træning sammen med en makker (fx ven/veninde, kollega, kæreste eller lignende), der har nogenlunde samme træningsambitioner som dig?

Small group training (4-6 personer)

Kan du samle et hold, som gerne vil træne sammen? I behøver ikke nødvendigvis være samme sted rent fitnessmæssigt – bare I kan træne på samme tidspunkt i løbet af ugen. Prisen vil være 300-400 kr. pr. person afhængig af, hvor mange I er. Kontakt mig HER for at høre mere.

Holdtræning

Onsdagsholdet starter op igen med en helt ny sommersæson i 2024. Hop ind i vores lukkede FB-gruppe HER hvis du vil holde dig orienteret.

Træningscamps

Vil du gerne kombinere træning med ferie, oplevelser og godt selskab? Læs mere om min kommende træningsrejse i Grækenland (oktober 2024) lige HER.