Opskrift på hjemmelavet kokossmør (creamed coconut)

opskrift-paa-hjemmelavet-kokossmoer-creamed-coconut-1

opskrift-paa-hjemmelavet-kokossmoer-creamed-coconut-2

Hjemmelavet kokossmør er super simpelt at lave, og så er det samtidig billigere end det man kan købe i helsekostforretningerne. Det kan bruges til alt fra chokolade til en god asiatisk wokret.

Måske kender du slet ikke til kokossmør? Først og fremmest er det ikke det samme som kokosolie. Til forskel fra kokosolie, der som navnet angiver er olien fra kokos (og udelukkende olien), består kokossmør af tørret kokosnøddekød. Når tørret kokosnøddekød blendes eller rives, kalder man det som regel enten for groft kokosmel eller kokosrasp. Når dét så blendes endnu mere, kan man opnå en super cremet masse som altså er kokossmør.

Og hvad kan kokossmør så bruges til? Prøv fx en af disse opskrifter:

Hjemmelavet chokolade med mint, nødder og bær
Græskarkugler med chokolade
Avokadocheesecake

Første gang jeg stiftede bekendtskab med kokossmør, vidste jeg slet ikke at det var kokossmør. Det hed nemlig noget så fancy som creamed coconut, og jeg troede virkelig at det var en helt særlig ingrediens som kun fandtes i udvalgte helsekostforretninger. I dag ved jeg dog at det faktisk ikke er så fancy – i hvert fald ikke mere fancy end at man selv kan lave det og ovenikøbet kun behøver en enkelt ingrediens. Ingrediensen, som er groft kokosmel, kan man efterhånden få i alle supermarkeder, men det færdige produkt, altså kokossmørret, er så vidt jeg ved ikke nået ud til de almindelige dagligvarebutikker endnu. Derfor skal du da lave det selv!

Opskrift på hjemmelavet kokossmør

Ingredienser til ca. 2½ dl:

Fremgangsmåde:

  1. Kom kokosmelet i en foodprocessor og blend i ca. 10-15 minutter indtil massen bliver helt cremet og ensartet. Afhængig af hvor kraftig en foodprocessor du har (jeg bruger denne), kan tiden variere og det kan være nødvendigt at skrabe kanterne på skålen flere gange undervejs.
  2. Kom kokossmørret i et skoldet glas og opbevar på køl. Kokossmørret stivner i øvrigt når det kommer i køleskabet.

 

Man kan selvfølgelig lave præcis den mængde man har lyst til, men man skal dog lave tilpas nok til at foodprocessoren har noget at arbejde med. Hvis jeg eksempelvis bruger mindre end 200 gram kokos, kan knivbladene ikke rigtigt få ordentligt fat, og så bliver det lidt svært at få en super cremet kokossmør. Selvom jeg ejer en meget kraftig blender, har jeg bedst erfaring med at lave kokossmør i en foodprocessor, som hverken bliver overophedet eller lignende.

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-links.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.