VIDEO: Ny træningsglæde + status på håndstand

video-ny-traeningsglaede-status-paa-haandstand-1

For først gang i meget lang tid har jeg sat mig et mål med min træning. Jeg synes stadig vi mangler et andet ord for træning  – noget der kan beskrive motion og bevægelse lidt bedre – men nu går jeg bare med det.

Læs også: Noget om træningsmål

Hvis I har læst dette indlæg ved I, at jeg for 4 uger siden fik lagt et træningsprogram. Det er lavet af mega dygtige Niels Jørgensen (nielstraining.dk) som coacher mig i gennem forløbet. Jeg har længe gerne villet kunne stå på hænder, og nu får jeg simpelthen kyndig vejledning til at nå mit mål. Jeg aner virkelig ikke hvor lang tid den slags tager, men jeg synes faktisk allerede der er sket rigtigt meget i løbet af bare en måned. Det føltes i hvert fald som en kæmpe sejr den anden dag da jeg lige pludselig kunne komme fri af væggen i hele 6 sekunder. Og ja, 6 sekunder føles faktisk som utroligt lang tid!

Der er flere af jer som har været nysgerrige på min håndstandstræning, så jeg tænkte det var meget sjovt at lave en lille video for at give jer en idé om, hvad det egentlig er jeg gør i øjeblikket. Som I kan se på videoen mister jeg balancen mange gange, og det er ikke særligt tit jeg formår at komme fri af væggen og stå der i mere end et sekund. Det ser sikkert ikke særligt hårdt ud, men det kan jeg love jer for at det er! Det er muligvis fordi jeg kommer til at holde vejret (fordi jeg er så dybt koncentreret) men jeg får i dén grad pulsen op. Sved på panden er der også garanti for.

Nørderi og ny træningsglæde

Det er som om at min træningsglæde lige har fået et nøk opad. Jeg tror først og fremmest det er fordi jeg træner (i mangel på bedre ord) på en helt anden måde og giver min krop nogle helt nye udfordringer. At lære at stå på hænder handler ikke kun om at have styrken og balancen til det. Det handler eksempelvis også om at blive komfortabel med at falde. I starten synes jeg det var ret angstprovokerende at stå med brystet mod væggen fordi jeg var bange for at falde bagover. Man kan jo virkelig komme galt afsted hvis man lander uheldigt. Den grænse har jeg fuldkommen overskredet nu, fordi jeg er faldet så mange gange og har fanget en teknik der virker for mig. En anden ting er min mobilitet som også får ekstra meget opmærksomhed lige nu. Jeg har eksempelvis opdaget at mine håndled er meget stive hvilket begrænser mig indimellem. Til gengæld kommer min skuldermobilitet mig virkelig til gode, men jeg kan godt mærke at styrken halter lidt efter. Som I måske kan fornemme får det her håndstandsprojekt virkelig nørden op i mig, og min motivation er pt. helt i top.

Er der nogle af jer der mestrer en fritstående håndstand?

Husk at I kan følge med i mit videounivers på min YouTube-kanal lige HER.

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    • Øvelse, øvelse, øvelse 😉 Sørg for at have vægten fremme til at starte med (dvs. håndled lige under dine skuldre) og fokuser på at sætte af på det forreste ben samtidig med du svinger det bagerste ben op. Når du kan dét, skal der arbejdes på at gøre opsparket mere kontrolleret, så man kan “gribe” håndstanden uden at ramme væggen ☺️