Sundere jul: Daddelkonfekt med pekannødder og chokolade

Sund jul, daddelkugler, konfekt, Christmas bliss balls4Sund jul, daddelkugler, konfekt, Christmas bliss balls2Sund jul, daddelkugler, konfekt, Christmas bliss balls1

Efter nogle uger i Jylland er jeg nu tilbage i København, hvor jeg netop sidder og ærgrer mig over at jeg ikke fik taget bare en lille smule konfekt med hjem. I søndags var jeg nemlig i gang med at producere endnu flere julegodter, og holy moly hvor blev det godt! Som sædvanligt skulle jeg liiige eksperimentere lidt, og indtil videre er denne opskrift min favorit.

Til ca. 50 stk.:

  • 200 g tørrede dadler (udblødte og udstenede)
  • 150 g pekannødder (eller din foretrukne slags)
  • 50 g kakao
  • 2 tsk revet appelsinskal (økologisk)
  • ½ spsk kanel
  • 1 tsk vanilje
  • ½ tsk stødt nellike
  • Et nip salt
  • Toppings (fx chokolade, pekannødder, lakridsgranulat og tørrede granatæblekerner som her)

How to:

  1. Udblød dadlerne i minimum en times tid. Hvis du bruger iranske dadler (dem i papæsker) kan du sandsynligvis skippe iblødsætningen.
  2. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend indtil massen samler sig (den vil være ret klistret).
  3. Kom massen i en skål og stil den på køl (eller kom den i fryseren hvis du er utålmodig ligesom mig) i ca. 30 minutter.
  4. Smelt chokolade over vandbad.
  5. Tril kuglerne forsigtigt og pynt dem. Jeg har dyppet den ene halvdel af kuglerne i chokolade og derefter pyntet med hakkede pekannødder, lakridsgranulat og tørrede granatæblekerner. Sidstnævnte var HELT klart allermest lækkert!
  6. Stil kuglerne på køl (hvis du kan vente med at guffe dem i dig!).

Virkelig simpelt, ikk’? Det er vist efterhånden ret tydeligt at jeg elsker at lave ting og sager i køkkenet, men det der med at lave julegodter, og især konfekt, er altså bare noget af det bedste. Jeg hygger mig enormt meget med at lave det. For nogen kan julebagning sikkert være en stor stressfaktor fordi der ofte skal laves så meget og det skal nås inden en bestemt dato, men jeg synes at det er helt omvendt og nærmest afstressende… Andre der har det sådan? Jeg skal faktisk kun være i København ugen ud inden jeg igen tager til Jylland for at sætte slutspurten ind på bacheloropgaven så jeg kan slappe af og holde jul med min familie. Selvom der skal laves mere konfekt når jeg er tilbage i Jylland, er jeg vist nødt til at lave en omgang herhjemme inden for de næste par dage. Jeg tror at jeg vil anskaffe mig nogle Medjoul dadler og lave dem endnu mere luksuriøse… To be continued!

Hvad er jeres yndlingsgodter her i julen?

I made so many of these date bliss balls when visiting my parents but I completely forgot to bring some back to Copenhagen. Big mistake. I’ll definitely make a new batch within a couple of days. 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.