Raw cake meets pumpkin pie! Bedre kan denne kage ikke beskrives. Udseendet, og måden den er konstrueret på, er inspireret af raw cake-verdenen, men smagene og ingredienserne minder mere om en gammeldags græskartærte der har fået et moderne twist. Den kan selvfølgelig ikke betegnes som raw, da græskarret er bagt, men det er heller ikke en rigtig tærte (pie) da den hverken har et låg eller en almindelig skorpe. Den er alt andet end traditionel, men jeg synes virkelig at foreningen af to så vidt forskellige typer kage fungerer godt. Og så synes jeg bare at farverne imiterer efterårets nuancer så fint.
Opskrift på butternuttærte
Ingredienser
Bund
150 g mandler
120 g udstenede dadler
40 g kokosrasp
1 spsk kokosolie
Lidt salt
Creme
1 butternut
1 ½ dl kokosmælk
1 spsk kokosfibermel
2 spsk kokossmør
1 spsk kokosolie
2 spsk lucumapulver
Saften fra 1 lille appelsin
Frisk, finthakket ingefær (det der svarer til spidsen af en lillefinger)
1 tsk kanel
1 tsk vaniljepulver
¼ tsk stødt nellike
Fremgangsmåde
Start med at lave bunden ved at blende alle ingredienserne i en food processor. Massen skal kunne trykkes sammen til en sammenhængende bund, men den må meget gerne være grov. Tryk dejen ud i en springform og stil den i fryseren. Skræl græskarret og skær det i små stykker. Bag dem i ovnen ved 175 grader indtil de er møre (ca. 20 minutter). De må ikke begynde at tage farve eller blive sprøde, da det giver en anderledes smag. Bland græskarret sammen med de øvrige ingredienser i en blender, indtil massen er fuldstændig glat og ensartet. Fordel cremen over bunden og stil kagen i køleskabet i et par timer eller indtil den har sat sig. Jeg vil ikke anbefale at komme den i fryseren, da det godt kan lave krystaller i kagen og ødelægge konsistensen hvis den står for længe. Top med kokosflager som her, eller prøv f.eks. med hakket chokolade.
Et lille tip: Jeg har lavet denne kage to gange. Første gang brugte jeg præcis den opskrift som står her. Anden gang erstattede jeg butternut med et hokkaidogræskar og et par sødekartofler, men resultatet blev slet ikke nær så godt, hvilket virkelig overraskede mig. Kagen var slet ikke lige så sød, og det var som om at konsistensen var mere tør. Bare lige et tip til dem der (lige som mig) godt kan få lyst til at eksperimentere og ændre lidt i opskriften…
Translation: If you’re craving raw cake and pumpkin pie at the same time, this is the cake to make. It’s nothing like a typical raw cake (it’s not raw), and it’s nothing like a traditional pumpkin pie (it doesn’t have a pastry lid), but it’s a great combination. The flavors and the look remind me of fall.
HAPS – endnu en opskrift, som jeg bliver nødt til at prøve. Mit madbudget bløder efterhånden, fordi jeg udelukkende køber kageingredienser til opskrifter, du lægger ud hehe :-)
Hæhæ, UNDSKYLD :-) Heldigvis har du nok mange af ingredienserne i forvejen, da jeg bruger mange af de samme :-D Happy baking!
Spændende at opskriften er med butternut! Du skriver i opskriften, at du skræller den – hvordan gør du det? Med en normal grøntsagsskræller? Jeg tænker om skrællen er for tyk til at man kan det? :)
Godt spørgsmål! Det er faktisk som regel min kæreste der gør det, for han kan finde ud af at bruge en kæmpe kniv til at skære skrællen af så der går så lidt til spilde som muligt :-) Det kan godt være lidt besværligt (og halv-farligt!), men er trods alt lettere end med en kartoffelskræller.