Jeg forstår ikke sundhedsverdenen #2

{ Jeg falder ofte over trends, bekendtgørelser, samarbejder, nyheder, tendenser, udsagn, produkter, kostretninger og lignende som jeg simpelthen ikke forstår. I hvert fald ikke hvis det skulle forestille at have noget med sundhed at gøre. }

Her er opfølgeren på mit første indlæg i føljetonen og 5 nye ting som jeg ikke forstår ved sundhed:

1 ⎠ Nogle træningsformer tror så meget på deres filosofi at de mener de har den færdige opskrift på sundhed, og at man kun behøver træne på dén ene måde for at være dækket ind. Den holdning er eksempelvis gældende i visse grene inden for yoga; at man ved at dyrke én bestemt yogaform ikke behøver lave noget som helst andet. Jeg er jo selv en stor yogaentusiast, men jeg har stadig behov for variation og at udfordre min krop på andre måder som yoga ikke kan.

2 ⎠ Det der med balance… Balance er blevet det hele store buzzword i sundhedsverdenen, og overordnet er jeg også enig i at et balanceret liv er et sundt liv. Problemet er bare at det er det nemmeste i verden at sige at det handler om balance, for selvfølgelig gør det det, men der er jo ingen der kan komme med en definition på hvad balance egentlig er, især fordi det er så forskelligt fra person til person. Det jeg virkelig ikke forstår, og noget som faktisk irriterer mig er, at det ofte bliver fremstillet som om at man skal leve en lille smule usundt for at skabe balance og dermed kan tillade sig at kalde sin livsstil for sund. Altså som om at der rent faktisk er en underforstået definition af hvad balance er – gerne 80% sund og 20% usund. Det er lidt som om man skal lægge et billede op på Instagram af fredagens slikskål, som om man skal have en cheatday om ugen, som om man skal droppe sine sunde vaner fra tid til anden… Ellers er man jo ikke i balance. Selvfølgelig skal der være plads til at slippe tøjlerne en gang imellem, men hvorfor skal der være en uskreven regel om i hvor stort et omfang det skal ske?

Læs også: At være ægte i sundhedsverdenen

3 ⎠ At der skal være så meget mudderkastning især i mellem visse kostretninger. Til eksempel er det da klart at palæofolk har nogle helt andre holdninger end veganere, men jeg forstår ikke helt hvorfor man ikke vender sin skepsis til nysgerrighed. Det er da ikke utænkeligt at man kunne lære noget af hinanden uden at skulle gå på kompromis med sine overbevisninger.

4 ⎠ Hvorfor er det som om at man bliver taget mindre seriøst, hvis man siger at man motionerer, frem for at sige at man træner?

5 ⎠ Den lidt lemfældige brug af ordet superfood. Min holdning til superfoods i sig selv kræver nærmest sit helt eget indlæg…

Jeg vil hellere end gerne høre jeres ideer om emnerne og få udvidet min horisont. Det kan jo være at I har en forklaring på nogle af de ting jeg ikke forstår?