Affiliate: Brown Hazel HER og Cacao Intense HER
Jeg vil tro det er 3-4 år, måske mere, siden jeg fik farvet mit hår, og dengang var det bare med en skyllefarve. Siden da har jeg ikke rigtigt haft lyst til at farve mit hår mere. Først og fremmest vil jeg gerne undgå unødvendig kemi så meget som jeg nu kan, og så er jeg bare heller ikke så god til at finde hverken tid eller penge til at gå til frisøren.
Læs også: Et liv med mindre plastik #2 – drop emballagen
Efter at jeg så Mia omtale de her hårfarver fra Maria Nila – som egentlig bare er en slags opkvikker til hårfarven, også kaldet en farvebombe – fik jeg pludselig lyst til at gøre noget ved mit hår igen. Det var nok også fordi det gik op for mig hvor meget mit hår virkelig er blevet bleget af solen gennem flere sommerferier i Sydfrankrig de sidste år. Produkterne fra Maria Nila er både veganske, fri for sulfat og fri for parabener, og så findes de i ret mange farver. Jeg hælder nok mest til at afprøve Cacao Intense, men jeg er også lidt bange for at den bliver for mørk, så måske er Brown Hazel et bedre valg #firstworldproblems…
Så vidt jeg kan forstå er farvebomberne bedst egnet til hår der allerede er farvet og bare lige har brug for at blive frisket op, men jeg er altså lidt nysgerrig på om de mon også virker til hår der ikke er kemisk behandlet. Er der nogle af jer der har prøvet dem?
Hej Christine
Jeg har netop kastet mig ud i Cacao Intense-farven fra Maria Nila, af netop samme årsag som dig. Mit hår er også naturligt og jeg har været vant til at farve det meget før i tiden. Nu trængte jeg til, at der skulle ske noget, uden at det ville skade mit hår eller være en permanent farvning. Du kan sagtens gå med Cacao Intense – det farver ikke særlig meget. Mit hår (som også er bleget af solen, og derfor ikke har en super jævn farve), fik et mørkere og mere ensartet/ensfarvet skær – hvis det giver mening :) Jeg lod det kun sidde i 7 min., fordi jeg lige ville prøve det af. Næste gang får det de 10 minutter, det maks må få :)
Vh. Gitte
Tusind tak for svar, Gitte! Det er lige præcis den effekt jeg ønsker mig 😃 Jeg tror jeg vil prøve mig lidt frem med tiden for lige at være på den sikre side. Cacao Intense it is! Tak ☺️
Læg gerne billeder op når du har prøvet det søde C… Vil mega gerne se resultatet. Det er noget jeg også selv har overvejet, og er ligeledes også faldet over disse produkter :)