Invisalign #3 – Sjove opdagelser fra den første uge

invisalign-implantatklinik-koebenhavn-tanker-og-erfaringer-fra-den-foerste-uge-1-2

Nu er det ikke fordi alt skal omhandle min tandretning, men den fylder selvfølgelig meget i mit liv lige nu, især her i starten, og det vil afspejle sig i noget af indholdet her på bloggen.

Her er 10 nye og lidt mærkelige ting jeg har erfaret i løbet af den første uge som (Invisalign) braceface:

1 ⎠  Jeg har aldrig produceret så meget mundvand som jeg gør i øjeblikket, og jeg forstår godt hvis folk ind i mellem tænker “Say it don’t spray it”. Ja ja, lidt ekstra savl har vel også sin charme…

2 ⎠  Med et lag plastik på tænderne og generelt en helt ny følelse i munden er der meget som tungen lige skal undersøge, og jeg har for første gang haft brug for at bruge sætningen “Min tunge er simpelthen bare så træt. Den er slidt helt i bund!”. No dirty minds allowed, tak 😉

3 ⎠  Det der med at udtale s’er… Det er en by i Russsssland. Der er ikke nogen der har påpeget det endnu, men jeg synes at jeg læsper konstant. Det føles lidt som om at der bliver spændt ben for min tunge.

4 ⎠  Det er ikke unormalt at skinnerne kan have nogle skarpe kanter, og man må faktisk gerne selv justere dem lidt til, men jeg må have lignet en idiot da jeg stod med en neglefil i munden (…slap af, den var helt ny) og hev ud i overlæben for at file skinnen på en af mine hjørnetænder. Det var bare en nødvendighed eftersom at skinnen havde givet mig hvad der føltes som en hudafskrabning på indersiden af læben. Lovely.

5 ⎠  På trods af at de nok ikke giver særligt meget street credit i hiphopmiljøet, er jeg begyndt at omtale mine skinner som grills. Nogle gange kan jeg i hvert fald godt være så selvbevidst omkring dem at jeg lige så godt kunne have haft guldbelagte tænder.

6 ⎠  Livet som madblogger er lige blevet lidt mere besværligt eftersom jeg ikke bare lige kan smage på sagerne undervejs. Næ nej, jeg må vente til det er helt færdigt og håbe på at slutresultatet er godt.

7 ⎠ Jeg har længe gerne villet blive bedre til at snacke mindre og det kommer sådan set helt af sig selv nu. Tanken om at skulle bruge tandtråd, børste tænderne og rengøre skinnerne bare for en håndfuld nødder eller et stykke frugt. Ej. Det er jeg sgu for doven til!

8 ⎠  Min nye elektriske tandbørste fra Philips (som virkelig er hightech sammenlignet med min gamle) er blevet min bedste ven og har nærmest fået en alter-agtig plads på badeværelset.

9 ⎠  Minimum 5 daglige tandbørstninger lyder i mine ører lidt absurd, og jeg ville da også gerne bruge den tid det tager på noget andet, men det er egentlig ret luksus at gå rundt med en følelse af rene bisser mere eller mindre dagen lang.

10 ⎠  Muskulaturen omkring min mund får dagligt en god omgang motion da læberne ind i mellem “klistrer” sig fast til skinnerne, og jeg har fået nogle helt nye tangenter at spille på hvad angår ansigtsmimik!

Man er nødt til at have lidt selvironi i alt det her, ikk’? 😂 Generelt har den første uge været overraskende let at komme igennem. Der er flere ting jeg skal vænne mig til end forventet, men det gør mig ikke så meget når jeg til gengæld er sluppet uden om de slemme smerter som jeg havde forberedt mig på. Mine tænder var sindssygt ømme de første par dage, men jeg har hverken haft hovedpine eller ondt i kæben hvilket de fleste ellers har i starten. Det kan også godt gøre lidt ondt af fjerne skinnerne og at spise noget der kræver at man tygger rigtigt meget, men det er ikke super slemt. Om en uge skal jeg have min skinne nummer 2, og derfra skal jeg skifte skinne en gang om ugen hvis alt går vel. Jeg forventer at jeg igen får meget ømme tænder når jeg får den nye skinne på, eftersom den selvfølgelig er helt ubrugt og derfor strammere, men jeg glæder mig!

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Jeg vil bare lige sige at jeg altså er glad for opdateringer om dit forløb! Invisalign er jo ikke helt bililgt, og jeg går selv og overvejer at spare op til det, så jeg synes kun det er fedt at kunne læse om lidt real life holdninger til det hele :-)

    • Det er jeg virkelig glad for at høre. Det er netop derfor jeg skriver indlæggene – fordi jeg også godt kunne ha’ brugt nogle ærlige hverdagstanker omkring det inden jeg tog min beslutning. Du må endelig spørge ind hvis der er noget bestemt du er nysgerrig på ☺️

  • jeg er sgu oz meget nysgerrig fordi jeg lige har læst om de der skinner jeg ikke anede fandtes :0)) Min tænder er pilskæve og det er slet ikek det værste det er at jeg har mange problemer med kæben og at jeg har dybt bid! derfor overvejer jeg også dette….men jeg kan ikke lade være med at tænke at togskinner er nemmere? man skal ikke ha dem ind og ud hele tiden og børste tænder konstant…..på den anden side ville det her være en slankekur for mig…..jeg er sgu oz for doven til alt det børsteri, fuck jeg bliver jo afmageret hvis jeg vælger dme her ;0)……og prisen er jo det samme som togskinner hos tandlægen :0) hmm…..hvad sys du er fordelen ved dem her?

    • Hej Camille ☺️ Tak for din kommentar!
      Jeg synes ikke det er besværligt, at skinnerne skal ind og ud i forbindelse med måltider. Jeg ser det til gengæld som en kæmpestor frihed. Jeg ville blive klaustrofobisk af at skulle have metal i munden KONSTANT. Jeg vil også hellere skulle børste tænder mange gange og så til gengæld altid have rene tænder, end at børste tænderne færre gange men være bange for om der sidder madrester i togskinnerne 😉 Invisalign er samtidig en langt mere skånsom måde at rette tænder på sammenlignet med togskinner. Derudover er det også minimalt hvor ondt man har under en Invisalign-tandretning, og dét er noget jeg vægter højt.
      Jeg vil sige at Invisalign-skinnerne ikke er usynlige, men diskrete. Hvis man har mange attachments (som jeg har), er skinnerne mere synlige, men det er meget individuelt hvor mange man får. Jeg skal i øvrigt snart have taget nogle af mine af 😊 Der er aldrig nogen der har spurgt mig, hvad det er for noget jeg har i munden! Hehe. De fleste ser det først når jeg siger det, eller hvis jeg smiler meget overdrevet for at vise dem.
      Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål!

  • og for resten kan man se man har de der skinner på? de jo gennemsigtige men stadigvæk…lægger man mærke til dem når man smiler? :0) Tak

    • Du kan i øvrigt altid få en gratis forundersøgelse hos Implantatklinik København (som også har en klinik i Ribe), hvis du vil få en ide om, om en Invisalign-tandretning er noget for dig 😊

  • kan man egentlig se man har dem på? de jo gennemsigtige men alligevel…..når du smiler tænker man så, hvad fanden sidder der lige dér ? :0)))

  • Dejlig læsning og spændende læsning.

    Jeg sidder selv og kigger på nettet efter en behandler i mit lokal område. Jeg er meget itvivl om hvordan jeg finder en behandler, som meget erfaring, og som er dygtig nok til at rette mine tænder uden det går galt. Jeg har kigget på https://www.invisaligntilbud.dk og overveje at kontakte dem. Men jeg vil eventuelt høre om du har nogle flere råd omkring valg af behandler

    Bedste hilsner Per

    • Hej Per :-)
      Jeg kan ihvertfald give mine varmeste anbefalinger til Invisalign. Jeg kan ikke rigtigt udtale mig om andre steder.