Invisalign #2 – Min motivation og økonomi

Så fik I simpelthen lige mit lækre mundinstrument aka. mine Invisalign-skinner (inklusiv mundsavl) blæst op på jeres skærm. I er da ikke sarte, vel? 😉

Her på min 5. dag som braceface tænkte jeg at jeg ville fortælle lidt om, hvorfor jeg egentlig har valgt at få lavet en tandretning. I min verden er det en ret stor beslutning, først og fremmest fordi det koster rigtigt mange penge, men også fordi det på mange måder er en stor omvæltning i mit liv.

Motivation

I mine teenageår var jeg nærmest den eneste i min omgangskreds som ikke gik til bøjletandlæge. I hvert fald ikke før jeg begyndte at døje rigtigt meget med hovedpine og man mistænkte mine tænder for at være årsagen. Tandlægerne konkluderede dog at det nok primært var noget kosmetisk, men at en eventuel tandregulering alligevel ville komme til at vare lang tid og indebære flere forskellige bøjler. På det tidspunkt tror jeg simpelthen at det virkede for skræmmende og uoverskueligt for mig. Jeg husker i hvert fald tydeligt at jeg ikke kunne udholde tanken om at få udvidet min gane eller generelt at være plaget af smerter så længe.

Jeg har aldrig været decideret ked af mine tænder, men alligevel har jeg tit tænkt på, at jeg da gerne ville have haft bøjle på da jeg var lille. Især fordi jeg ofte har kigget på min storesøster som fik (og stadig har) det flotteste, mest snorlige tandsæt efter et langt bøjleforløb. Samtidig har jeg også været meget skræmt over de historier jeg har hørt fra folk der har haft bøjle på (og jeg er i øvrigt ikke særligt glad for tandlæger i forvejen), og jeg har egentlig altid udelukket det at få bøjle på i voksenalderen – både fordi det virkede usandsynligt at få råd til at betale selv, og fordi det rent æstetisk ikke lige var mit drømmescenarie med togskinner.

I løbet af de sidste par år er jeg desværre begyndt at få lidt problemer med mine tænder. Jeg har fået begyndende huller (ironisk nok når min kost ikke ligefrem er fyldt med sukker) og det er virkelig svært for mig at undgå tandsten. Derudover har min nuværende tandlæge bemærket at jeg slider unødvedigt på flere af mine tænder fordi de med tiden har ændret position og nu sidder utroligt tæt. Jeg har altid fået at vide at jeg ikke havde særligt god plads til mine tænder, men først nu er det begyndt at blive et funktionelt problem. Og netop det funktionelle aspekt og mine tænders sundhed er det der har motiveret mig til at tage skridtet og investere i en Invisalign-behandling.

Implantatklinik København tilbyder gratis forundersøgelser, og jeg har været til hele 3 af slagsen. Jeg har bombarderet min søde behandler Sandra med ca. en milliard spørgsmål, og hun har svaret på alt og fået mig til at føle mig helt tryg. Jeg troede slet ikke der fandtes en holistisk tilgang til det at få lavet en tandregulering, men det gør der altså. Der er blevet lavet scanninger af mine tænder som viste at jeg var egnet til behandlingen (det er nemlig ikke alle som er det), og jeg har set en animation af hvordan det forventede resultat kommer til at se ud. Mega sejt og mega motiverende! På en måde har jeg vildt meget lyst til at vise den til jer, men det er altså også lidt grænseoverskridende…

Økonomi

Alt efter hvor meget man skal have rettet ved sine tænder, kan en Invisalign-behandling variere rigtigt meget både prismæssigt og tidsmæssigt. Mit forløb er vurderet til at tage omkring 2 år, hvilket betyder at jeg skal have rigtigt mange skinner, og det kommer selvfølgelig også til at afspejle sig i prisen. 50.000 kroner skal jeg betale i alt, og det er altså i den dyre ende sammenlignet med mange andre forløb. Det er virkelig mange penge, men heldigvis er prisen fast (også selvom forløbet mod forventning kommer til at vare længere tid og kræve flere skinner), og man bestemmer fuldstændig selv hvordan man vil betale. I øvrigt er det fuldkommen rentefrit. Jeg ved ikke hvor interessant det er for jer at vide, men til de nysgerrige kan jeg fortælle at jeg betaler et fast beløb én gang i kvartalet i løbet af den tid som behandlingen varer.

Jeg har været heldig at mine forældre for mange år tilbage lavede en opsparing til mig og investerede pengene i nogle gode aktier. Rent praktisk låner jeg dog pengene af min far til at starte med, da det umiddelbart ikke er en god ide at trække pengene ud af aktierne lige nu. Jeg er typen der har rigtigt svært ved at skulle bruge så mange penge, især på mig selv, og jeg har gjort mig enormt mange tanker omkring det her. Jeg har altid tænkt på de penge på min opsparing som nogle der først skulle bruges den dag jeg skulle købe hus eller lave en lignende livsinvestering. Nu er jeg så nået til et punkt hvor jeg virkelig kan se fornuften i at bruge så mange penge på en tandretning. Ikke kun fordi det forhåbentlig kommer til at spare mig for fremtidige tandlægeretninger, men også fordi det er en investering i mig selv, og det er noget jeg aldrig gør i så stort et format.

Hvis I har spørgsmål til mit forløb eller Invisalign-behandling generelt, må I meget gerne give lyd i kommentarfeltet, og så vil jeg samle svarene i et FAQ-indlæg.