Konkurrencen er sponsoreret af GOVEGO.DK
Halløj folkens! Jeg håber I har haft en dejlig onsdag so far. Jeg startede dagen med at undervise GRIT og CXWORX kl. 7.25, hvorefter jeg var i intet mindre end 4 forskellige supermarkeder for at finde nogle perfekt modne bananer der kunne bruges til dagens opskrifter. Det kan godt være at de halvgrønne bananer er de mest friske og derfor har en længere holdbarhedsdato (hvilket selvfølgelig er en fordel for supermarkederne), men jeg klapper nærmest i hænderne af begejstring når jeg finder nogen med små brune pletter på. Når de ser sådan ud, er de nemlig ikke bare perfekt modne, men de smager også sødere og er nemmere for fordøjelsen. Da jeg endelig fandt nogle økologiske bananer af dén type, var de endda sat ned til sølle 5 kroner. YAY! Nogle gange skal der ikke ret meget til for at gøre mig glad 😉
I dag vil jeg lige tippe jer om en konkurrence som jeg afholder i samarbejde med GOVEGO.DK. Jeg har nemlig været så heldig at udlodde et gavekort på 350 kr. til én af jer. GOVEGO.DK er en 100% plantebaseret webshop hvor man selvfølgelig først og fremmest kan få en masse fødevarer (alt fra chokolade til superfoods til plantemælk til diverse ægge- og køderstatninger), men deres sortiment indeholder bl.a. også produkter til personlig pleje og husholdning. Alt sammen 100% plantebaseret, altså uden nogen form for animalske produkter.
Jeg er så glad for at GOVEGO.DK ville sponsorere denne konkurrence. De har en vildt lækkert webshop, og jeg vil så gerne være med til at udvide folks horisont rent madmæssigt og vise hvad der findes af plantebaserede produkter. Konkurrencen er åben indtil midnat, og du deltager lige HER.
Nu var det egentlig planen at jeg ville lægge mig på gulvet og nyde 10-minutters meditation med Headspace, men det er altså noget af en udfordring når de er ved at renovere lejligheden inde ved siden af. Jeg er seriøst ved at blive vanvittig af hvor meget det larmer! Jøsses… Jeg hopper i køkkenet i stedet. Det er nok den næstbedste meditationsform for mig – især lige nu hvor der dufter helt fantastisk efter at jeg har haft bananer i ovnen en time. Jep. Kan I gætte hvad det er?