JO:GA – galt eller genialt?

joga-galt-eller-genialt

På opfordring vil jeg i dag dele et par af mine tanker omkring JO:GA, som er en ny kæde af centre der tilbyder hvad de kalder for yogatræning. Mit svar til en kommentar om emnet endte nemlig med at blive så langt at det resulterede i dette indlæg. Jeg har endnu ikke prøvet en klasse hos JO:GA, men jeg forholder mig bl.a. til denne artikel. Som jeg også har nævnt før, er det egentlig ikke konceptet men snarere folks reaktion på det som jeg synes er lidt kontroversiel.

Som udgangspunkt synes jeg at konceptet er godt, da det måske kan gøre yoga mere attraktivt for dem som føler sig skræmt (eller bare ikke-så-tændt) af den mere mentale og spirituelle del af yoga. Da jeg startede med at snuse til yoga i sin tid var jeg fx mega bange for meditationsdelen og det der med at vende blikket indad og skulle mærke mig selv – altså det som nogen måske vil kalde for sjælen, eller i hvert fald den mentale del, i yoga. Jeg startede derfor med BODYFLOW fordi det var lidt mere nede på jorden og med et vestligt touch, og fordi det stadig var en måde at få pulsen op på og mærke musklerne. Jeg havde på fornemmelsen at det mindede om noget jeg allerede kendte og derfor følte jeg mig mere tryg ved at starte. Efter noget tid med BODYFLOW fik jeg efterhånden mod på mere traditionel yoga, hvor der er noget mere fokus på den ikke-så-fysiske del. Og jeg elsker det. Begge dele. Men jeg var højst sandsyligt aldrig blevet så glad for yoga hvis ikke jeg var blevet introduceret til det på den måde som jeg var.

Uheldig branding

Umiddelbart synes jeg at JO:GA brander sig på en lidt uheldig måde ved at lægge vægt på hvad de ikke er. Jeg tror bestemt ikke de er ude på at nedgøre yoga (så havde de nok valgt et helt andet navn), men jeg synes alligevel de taler lidt fordomsfuldt om det, når de eksempelvis understreger, at de ikke kan få folk til at svæve og at man ikke behøver “være Goa-yogi med rasta-hår for at være med”. Som sagt tror jeg ikke det er intentionen, men jeg synes godt det kan virke lidt nedsættende. De burde lægge vægt på hvad de gør og ikke hvad de ikke gør.

Derudover synes jeg det er en skam at man forsøger at bryde yogaen op ved simpelthen at udelade det mentale aspekt helt. Det der efter min mening gør yoga så fantastisk er netop at man har mulighed for både at træne det fysiske og det mentale. Om man ligefrem kan tage sjælen ud af yoga, som det er beskrevet i artiklen, ved jeg ikke, og det ved jeg såmænd heller ikke om de gør hos JO:GA. Jeg har som sagt aldrig deltaget på en af deres klasser, så jeg har ingen forudsætning for at vurdere om det egentlig er tilfældet. Jeg har dog ikke hørt en eneste deltager på deres hold klage over at “sjælen manglende”. De som er af dén opfattelse, går nok bare et andet sted hen – men hey, er det ikke også bare fint? Så er der jo noget for alle?

Navnevalg og ordkløveri

Det jeg synes er allermest tankevækkende i alt det her er ikke hvorvidt JO:GA har ret til at kalde deres koncept for yoga eller ej, men derimod hvordan folk har reageret på det. Der har været utroligt meget kritik af konceptet af flere årsager. Først og fremmest pga. at det mentale aspekt fylder så lidt (eller slet ikke er til stede). Som sagt kan jeg ikke vurdere hvorvidt det er tilfældet, men jeg synes det er en skam at man ikke er mere åben over for et koncept der vinkler yogaen anderledes og dermed forhåbentlig fanger nogle mennesker, som ellers ikke ville have fået øjnene op for yoga.

JO:GA bliver også kritiseret for at kalde deres koncept for træning. Jeg har læst om yogalærere som mener at man simpelthen ikke kalde yoga for træning. Det er det åbenbart ikke. Altså træning. Og det giver åbenbart også et helt forkert indtryk af hvad yoga egentlig er. Men for mig er yoga i dén grad træning. Det er træning af styrke, balance, smidighed, nærvær, åndedræt, koncentration, kreativitet og en helt masse andet – og det på én gang.

Skulle JO:GA have valgt et andet navn, hvis de alligevel er så langt fra traditionel yoga og de principper man forbinder med dét? Måske. Jeg har bare den holdning at alt der kan motivere folk til at motionere, bevæge sig og bruge deres krop (på en sikker og forsvarlig måde selvfølgelig) er skønt. Jeg er sådan set ligeglad med om det hedder JO:GA, yoga, stræk-og-bøj, mobility, smidighedstræning eller whatever. Der er i forvejen så mange konceptnavne og træningsformer som indeholder elementer af yoga på én eller anden måde, så jeg kan ikke hidse mig op over at det også er tilfældet for JO:GA. Det er nok ikke sidste gang vi ser et nyt yogainspireret koncept, og måske skulle man bare se JO:GA som crossfits svar på yoga når det nu er to Crossfit Copenhagen-herrer der står bag.

Rigtig og forkert yoga

Det der gør mig så ærgerlig er at man begynder at gradbøje yoga og klassificere én form for yoga som værende mere rigtig end en anden. Jeg ved godt at vi alle sammen bare er mennesker, men der er noget paradoksalt ved at man som yogalærer peger fingre og gør sig til dommer over hvad der er rigtigt og forkert. Det rimer altså ikke helt på yogaens “god karma”-, “der er plads til alle”- og “bliv på din egen yogamåtte”-filosofi. I mine ører lyder det i hvert fald meget dobbeltmoralsk når en yogalærer går ud og siger at JO:GA er direkte forkert – af den ene eller den anden årsag. Et vigtigt element i yoga er jo netop at man er åben og respektfuld over for alt og alle, og det harmonerer ikke så godt med at være fordømmende og bevæge sig ud over sin egen banehalvdel.

Jeg vælger dog at se folks (særligt yogalæreres) kritik som et udtryk for at de selvfølgelig gerne vil værne om yogaen og dens grundværdier og helst ikke ser at den bliver gjort til noget den ikke er. Jeg kan sagtens forstå at nogle yogalærere får lyst til at råbe “Yoga er bare så meget mere end det!” for det er ikke fedt at se ens arbejde blive totalt simplificeret. Sådan har jeg det også nogle gange inden for mit eget felt når noget bliver forenklet i en sådan grad at man slet ikke kan kende det længere. Hvorvidt det er tilfældet med JO:GA kan jeg ikke vurdere, for jeg er trods alt ikke yogalærer. I hvert fald ikke en rigtig yogalærer… (I meant to do that)

TILLYKKE til dig, hvis du formåede at komme i gennem hele indlægget! Når jeg har så mange tanker (for der er endnu flere) om et emne, ville jeg sådan ønske at jeg kunne dele dem i et andet og mere spiseligt format – fx et podcast. Jeg har på fornemmelsen at et indlæg som dette godt kan blive for tungt for mange af jer. Hvad siger I? Vil I have flere tankemylder-/debatindlæg i stil med det her?
Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Hej Christine, spændende indlæg! Jeg går faktisk til JO:GA, og er yderst glad for det. Jeg kan også godt til tider være til mere meditativ yoga, men i hverdagen synes jeg at det er fedt med den mere aktive, åndedrætsbaseret flowyoga, som er det, de tilbyder hos JO:GA – der får jeg både mærket min krop i form af smidighed og udholdenhed, og samtidig en trænning ud af det med sved på panden.
    Kh. Mette

    • Hvor er det dejligt at du er glad for det! Der er jo så mange måder at dyrke yoga på, og det lyder som om det fungerer virkelig godt at dele det op som du gør – meditativ yoga på nogle dage og mere flowyoga på andre dage. Det er jo genialt at lytte til kroppen på den måde, for måske har den ikke behov for det hele på samme dag :-)
      Tak for din kommentar, Mette!