Jeg har faktisk været en lille smule nervøs over at udgive det her indlæg. Det er i hvert fald let at komme til at dele vandene når man bruger ord som “vegansk” eller “veganer”. Jeg har valgt at udgive indlægget fordi jeg gerne vil prøve at give et indblik i mine tanker omkring det jeg spiser i stedet for bare kosten i sig selv.
Nogle af jer husker sikkert, at jeg i august gav mig selv en udfordring – at spise vegansk hele måneden. Jeg forklarede kort i dette indlæg hvorfor jeg ville kaste mig ud i netop dén udfordring. 20 dage senere skrev jeg dette indlæg om nogle af de tanker jeg havde undervejs og hvordan jeg havde tænkt mig at fortsætte. Men hvor blev konklusionen af? Jeg endte faktisk aldrig med at skrive et decideret afsluttende indlæg efter at måneden var ovre, og jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg tror dog primært det skyldes, at jeg stadig ikke er klar over i hvilket omfang jeg vil spise vegansk. Siden mit lille eksperiment er det dog noget som har fyldt meget i mit hoved. Hver dag. Faktisk fortsatte jeg også med at spise vegansk i en hel måned efterfølgende – fuldstændig uden at tænke over det. Det føltes fuldkommen normalt og på ingen måde som om jeg manglede noget.
Som jeg har sagt før, er min største motivation for at spise vegansk relateret til miljø, etik og dyrevelfærd. Jeg ser dog bestemt også nogle ernæringsmæssige fordele ved at udelukke visse animalske produkter. For det første slipper man for en lang række tilsætningsstoffer, hormonrester m.m. ved at undgå det forarbejdede kød fra dyr der ikke har haft det godt. For det andet får man mere plads til især grøntsager og dermed en relativt større mængde vigtige mikronæringsstoffer. Som jeg ser det lige nu er der bare også nogle ernæringsmæssige udfordringer ved at udelukke kød (af god kvalitet vel at mærke!). Derfor er det faktisk mest muligheden for at forbedre miljø og dyrevelfærd som trækker i mig.
Gennem de sidste mange måneder (også før august) har jeg dog mærket en forandring i mig selv, som er lidt svær for mig at forklare. Kort sagt er min lyst til at spise kød bare blevet mindre og mindre. I nogle tilfælde skyldes det, at selve smagen ikke rigtigt siger mig noget. Det gælder f.eks. kylling og svinekød. Svinekød har jeg aldrig været den store fan af, men kylling har jeg spist rigtigt meget af førhen. Grunden til at jeg næsten ikke spiser kylling længere er ikke kun, at jeg ikke er så vild med smagen, men også at jeg ikke rigtigt bryder mig om konsistensen. Lige pt. spiser jeg næsten kun fisk (laks, tun, torsk eller lignende), og en sjælden gang får jeg en hakkebøf. Alligevel kan jeg godt nogle gange sidde og tænke, at det ser forkert ud på min tallerken, hvis der ligger et stykke kød. “Forkert” beskriver det ikke helt som jeg føler det, men jeg mangler simpelthen et bedre ord. Jeg har slet ikke tanker om at det er forbudt eller farligt eller noget i den stil. Det ser bare… underligt ud. Når jeg kigger på tallerkenen ser jeg ikke en fødevare men et dødt dyr. Jeg spiser stadig æg (dog slet ikke så mange som jeg før har gjort) og nogle gange smør. Mælk drikker jeg aldrig, og ost kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har spist. Alle disse små forandringer i min kost er sket gradvist og over meget lang tid, og jeg har på intet tidspunkt pludselig besluttet mig for at jeg ville være vegetar, veganer eller noget helt andet. Jeg kan heller ikke forestille mig at tage nogen af de titler på mig og dermed putte mig selv i en boks. En 100% plantebaseret kost med et minimum af forarbejdede fødevarer trækker dog mere og mere i mig. Derfor har jeg på fornemmelsen, at hvad der startede ud som en udfordring, et lille eksperiment, kommer til at have indflydelse på det kommende år. Jeg har på intet tidspunkt følt mig tvunget til at spise vegansk, og jeg kommer i øvrigt heller aldrig til at tvinge mig selv (eller andre) til at gøre det, men det er ret sandsynligt at jeg i år 2015 kommer til at læne mig mere og mere op ad den måde at spise på. Det føles simpelthen bare rigtigt for mig. Jeg kunne dog rigtigt godt tænke mig at få lavet et gennemgående tjek for at se om min krop virkelig fungerer så godt som det føles som om.
Translation: After challenging myself to eat a vegan diet during the whole month of August, I’ve been giving the whole vegan thing a lot of thought. These are just some of my thoughts.
Hatten af for at du står ved dit valg, det lyder som om du er rigtig glad i både krop og sjæl over at spise på den måde! :D
Det er da dejligt, du har fundet ud af, hvilket mad der er bedst for dig! Jeg er nysgerrig. Hvordan håndterer du det, når du skal spise hos andre eller på restaurant? Jeg synes godt, det kan være en udfordring, når der er bestemte ting, man ikke spiser…
Jeg spiser det jeg har lyst til :-) og så vil jeg gerne være med til at gøre det mere “i orden” at sige nej tak. Når jeg har gæster skal de i hvert fald have lov til at sige nej tak hvis jeg serverer noget mad som de ikke har lyst til at spise. Sådan burde det, efter min mening, altid være. Men jeg giver dig helt ret i, at det kan være en udfordring. Min familie og mine venner er dog rigtigt søde til at tage hensyn til mig! Jeg vil også rigtigt gerne selv medbringe noget mad – og gerne noget, som jeg kan dele med resten af selskabet :-)
Det lyder interessant med at leve vegansk. Både ang. dyrevelfærd og sundhed. Du skriver, at du ikke drikker komælk. Er der en grund til det? Jeg drikker rigtig rigtig meget skummetmælk – og tænker imens jeg drikker, at nøj, jeg er sund. Masser af calcium og lav fedtprocent.
Et andet spørgsmål: kunne du finde på at spise en Cheeseburger fra McDonalds eller en marsbar? Eller er det udelukket for dig? :-)
For det første bryder jeg mig ikke specielt meget om komælk. Smagen er jeg bare ikke særligt vild med. Mælk er (oftest) et meget forarbejdet produkt – så forarbejdet at den smule næring der måtte være i den er ødelagt. Det er i hvert fald sjældent at jeg støder på råmælk. Derudover synes jeg at tanken om at drikke modermælk fra et andet dyr er underlig. Dén mælk er lavet specielt til en kalv, og det giver slet ikke mening for mig at drikke den. Derudover findes der så mange former for plantemælk som efter min mening både smager bedre og har et højere indhold af brugbare næringsstoffer. Calcium kan du få fra mange andre steder end mælk, men Arla har bare været meget dygtige i deres markedsføring og nærmest fået det til at lyde som om, at mælk er det eneste sted man kan få calcium fra. Personligt holder jeg mig væk fra alt hvor der står “low fat”, “fat free”, “lav fedtprocent” osv. Det fedt som er fjernet er jo erstattet med noget andet, og som regel udgør den erstatning primært kemi/tilsætningsstoffer.
Jeg kommer nok aldrig til at spise på McDonald’s igen. Det er ikke for at være hellig eller noget som helst, men helt ærligt, så synes jeg virkelig det er noget af det værste mad man kan byde sig selv. “Jamen det er da okay at synde engang i mellem – bare man ikke gør det for tit” osv. Men når jeg slet ikke craver det, ser jeg ingen grund til at spise det. Der er så mange andre ting jeg langt hellere vil fylde mig med! Lige i forhold til McDonald’s mad ligger der nok lidt flere tanker og argumenter bag…
Det er på ingen måde udelukket for mig at spise en Marsbar. Jeg spiser lige præcist hvad der passer mig :-) Jeg craver det bare ikke…
FANTASTISK indlæg.. Det er præcis de tanker og følelser jeg har gået med hele året, men synes virkelig det er svært at efterleve det hele tiden, da jeg ikke er så vild med salater og smooties og ikke tåler gluten.. Bliv endelige ved med at dele, SÅ spændende at læse om :)
Hvor blev jeg glad for din kommentar! Det er skønt at vide at der sidder bare én der kan bruge det til noget. Det er trods alt bare mine overvejelser og ikke noget facit :-) Prøv evt. at se om du kan finde Facebook-gruppen “Gluten- and Wheat-Fee Vegan Food” – dér kan du måske få lidt hjælp. Salater og smoothies kan godt blive kedeligt i længden hvis man spiser det hele tiden, men for mit vedkommende tvinger det mig til at tænke mere kreativt. I takt med at mit indtag af animalske produkter er blevet mindre og mindre, har jeg virkelig fået øjnene op for flere og flere spændende måder at lave salater og smoothies på!
Hej Christine.
Jeg har LÆNGE tænkt over bl.a. dine tanker og dine indlæg omkring dét at leve af vegansk kost, og jeg har efterfølgende læst en masse og suget til mig af al den viden, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg har i et par måneder spist vegetarisk og har de sidste par uger spist primært vegansk. Jeg er faldet over denne tale af Gary Yourofsky, og jeg synes, du bør høre den, hvis du ikke allerede har. Den er lang, men det hele værd, og den påvirker mig meget. https://www.youtube.com/watch?v=7lklESe1pMs&feature=share
Jeg tror virkelig ikke, at jeg nogensinde kommer til at spise kød igen, og jeg vil også helst fortsat gå langt uden om andre animalske produkter. Men som du selv siger, så er det hele en proces, og for mig handler det rigtig rigtig meget om etik. At der følger flere sundhedsmæssige aspekter med er en kæmpe bonus, men det føles bare så rigtigt at leve og spise plantebaseret. Kh Cassandra