Indbagt blomkål med dukkah – aldrig har blomkål smagt SÅ godt!
Og det er virkelig ikke nogen overdrivelse (altså hvis vi lige tager mine blomkålsbrownies ud af ligningen selvfølgelig). Jeg har i hvert fald aldrig spist så meget blomkål til aftensmad før, og jeg har nu fået det 5 dage i træk. De 3 første gange var for at teste opskriften, og de 2 sidste dage var fordi jeg bare ikke kunne lade være. Indbagt blomkål er blevet en kæmpe favorit herhjemme!
Opskrift på indbagt blomkål med dukkah
Ingredienser
1 bageplade
- Et lille blomkålshoved (ca. 600 gram)
- 3 ½ dl kikærtemel
- 2 ½ dl vand
- 75 g finthakkede valnødder (eller andre nødder)
- 4 spsk dukkah
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft).
- Rens blomkålen og bræk den i passende stykker.
- Brug et piskeris til at blande kikærtemel, vand og 2 spsk dukkah godt sammen i en stor skål.
- Lav paneringen ved at blande valnødder sammen med salt og de resterende 2 spsk dukkah i en anden skål.
- Klargør en bageplade med et stykke bagepapir (inden du har kikærtedej på alle fingrene!).
- Vend blomkålsstykkerne i kikærtedejen og derfter i paneringen og fordel dem på bagepladen.
- Bag blomkålen i 30 minutter.
Man kan sagtens bruge andre krydderier end dukkah. Faktisk lavede jeg så sent som i går min egen krydderiblanding, og den burde jeg næsten også dele med jer. Da jeg serverede dem for min veninde den anden dag, sagde hun at de smagte lidt som nuggets. Jeg synes faktisk også at konsistensen er lidt derhenad da de er crispy udenpå og lækre og møre indeni. De kunne egentlig godt gå som veganske nuggets! Har I prøvet at lave blomkål på den her måde?
Jeg befinder mig lige nu i mit barndomshjem i Jylland, og nøøøøøj hvor var det tiltrængt at komme lidt væk fra byen. Som jeg nævnte her, har jeg virkelig haft hjemve på det sidste, så det er skønt endelig at komme hjem. Selvom jeg elsker København og synes det var den bedste beslutning at flytte herover, bliver jeg ved med at kalde Jylland for hjem. Andre tilflyttere som har det sådan?
Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklamepolitik her)
Det må prøves.Og sikke nogen pæne billeder!
Mange tak, Nadia! Håber du bliver lige så vild med dem som mig 😊
Det ser helt vildt lækkert ud! Den opskrift skal jeg klart prøve inden for nærmeste fremtid. Mums (:
Tak, Julie! Jeg synes virkelig også at det er lækkert og håber sådan du vil synes om det, hvis du prøver det af 😊
Mums de ser gode ud 🙏🏻😃
Et blomkålshoved, er det aftensmad nok til 5 dage? 😳
Det kommer jo helt an på hvor mange man er, hvor sulten man er, og hvad man spiser det til :-)
Mums – ser SÅ lækkert ud! Kan dog ikke finde dukkah nogen steder; vil du dele alternative krydderier?🙈 eller hvor du selv har fundet det? Håber, du kan hjælpe…
Du kan købe det online (jeg har linket til den jeg har brugt i opskriften) eller i Torvehallerne hvis du bor nær KBH :-) Ellers kan du selv lave det. Den version jeg har brugt indeholder hasselnødder, koriander, spidskommen, sort peber, havsalt, sesamfrø, cayenne og kanel.
Jeps. Jeg siger også stadigvæk efter godt 2 år hjem til Jylland. Men kan nu også godt finde på at sige det den anden vej ☺️
Haha, ja også mig! :-)
Jeg har lige brugt din form for “pansring” på selleri skiver, og vi har aldrig fået SÅ lækre selleribøf der før, stegt i ovnen! Mmmmm. Tak for en rigtig god idé ?
Det gør mig så glad, når der bliver freestylet med mine opskrifter – tusind tak fordi du deler din version! :-D Det lyder super lækkert.