Hjemmelavet mandelmælk (basisopskrift)

Hjemmelavet mandelmælk3Hjemmelavet mandelmælk1Hjemmelavet mandelmælk2

Kan I huske sidst jeg udtrykte min begejstring over mandelmælk? Begejstringen er bestemt ikke blevet mindre nu hvor jeg selv er begyndt at lave det ret ofte. Det er simpelthen så nemt! Og så kan man jo selv bestemme om den skal være meget nøddeagtig, sød eller neutral i smagen.

Ingredienser til ca. 1 liter:

  • 100 g mandler
  • 1 liter vand
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk vaniljepulver
  • Lidt salt

Fremgangsmåde:

  1. Sæt mandlerne i blød i rigeligt vand med en lille smule salt natten over eller i minimum 8 timer.
  2. Hæld vandet fra mandlerne, skyl dem og kom dem i en blender sammen med 1 liter frisk vand samt krydderier.
  3. Blend indtil mandlerne næsten ikke kan ses i vandet.
  4. Si mandelmælken gennem et rent viskestykke eller stofklæde af en art.
  5. Hæld den færdige mælk på glasflasker med tætsluttende låg og opbevar på køl hvor det kan holde sig i ca. 3 dage.

Gem endelig pulpen (mandelresterne). Jeg plejer at fordele det på en bageplade, tørre det ved lav varme i ovnen og blende det til fint mandelmel. For det meste anvender jeg det i bagværk og både i det søde og det salte køkken. Jeg brugte det fx i går til at afprøve en opskrift på grøntsagsfladbrød som jeg forhåbentlig snart kan dele med jer.

Tip: Hvis du ikke kan nå at få brugt din mandelmælk inden den bliver dårlig, kan du hælde den i en isterningform og bruge den i stedet for almindelige isterninger i en drink eller til at give en softice-konsistens til smoothies.

I looove almond milk and make it on a regular basis at the moment. Here’s an easy 5-step recipe.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Tak for dine altid gode opskrifter og tips til en mere grøn og bæredygtig tilværelse. Jeg er selv begejstret for mandelmælk og drikker ikke ko- eller soyamælk. Jeg savner dog en yoghurt. Ved du om, der findes yoghurt, der ikke er lavet på soya eller komælk, men fx. på mandel eller ris?

    • Det er mig der takker for at du følger med! Og TAK for de pæne ord :-)
      Jeg er faktisk også selv på jagt efter en god, plantebaseret yoghurt, men har desværre ikke haft heldet med mig endnu. Jeg er nemlig heller ikke interesseret i soyayoghurt. Jeg har selv lavet en kokosyoghurt som du kan se her: https://christinebonde.dk/cremet-kokosyoghurt-med-citron-og-vanilje/ – og du kan også nemt lave den med udblødte cashewnødder i stedet. Når det skal gå hurtigt, laver jeg nogle gange en “yoghurt” på kokosmælk ved at blende koksfløde (den HELT faste/hårde del) med lidt vand og citronsaft indtil konsistensen er cremet.