Jeg må indrømme at jeg har haft den sætning i hovedet mange gange i løbet af den sidste uges tid.
“Det her er spild af tid.”
Hvis det bare var noget jeg tænkte mens jeg lå på en græsplæne og fladede ud, havde det måske ikke været så underligt. Det er det bare ikke. Det er en tanke jeg har tænkt cirka en milliard gange mens jeg har siddet og lyttet til et oplæg på mit nye studie. Faktisk er det lige før at jeg ville foretrække græsplænen…
Jeg er stadig meget op og ned i forhold til studiet, men jeg kan desværre mærke at min frustration vokser sig større og større.
Jeg tror stadig ikke at det er fordi jeg er endt det forkerte sted – på den forkerte uddannelse. Hvor snobbet det end lyder, så tror jeg simpelthen det er fordi der ikke findes en uddannelse i Danmark på nuværende tidspunkt som passer lige præcis til mig og det jeg gerne vil. Det har jeg egentlig haft på fornemmelsen lige siden jeg var midtvejs på min bacheloruddannelse, men jeg har sådan håbet at det skulle vise sig ikke at være rigtigt.
Det gør det nok heller ikke bedre at der er flere af mine medstuderende som deler min frustration og som allerede overvejer at droppe ud. Jeg gør det også – altså overvejer at droppe ud – men det er ikke bare i ren og skær trods, men fordi der pt. er nogle andre projekter som jeg hellere vil bruge min tid på. Lige nu føler jeg ikke at jeg bruger min tid optimalt ved at studere, og jeg hader at spilde min tid. Måske kan jeg gøre begge dele samtidig – studere og engagere mig i de andre projekter ved siden af. Det ved jeg ikke helt endnu. Men det er nok dén mulighed der gør at jeg ikke har droppet studiet endnu. Jeg er også bare nødt til at tænke praktisk og økonomisk. Der er en husleje der skal betales, og der skulle også gerne være råd til at få mad på bordet. Omvendt er det også dumt at bruge mine SU-klip på det her studie, hvis der i virkeligheden er noget der trækker mere i mig.
Jeg synes sgu ikke det der liv som kandidatstuderende er så fedt lige nu.
Jeg forstår så udmærket din frustration for jeg har haft den både på min bachelor og til dels også på kandidaten. Jeg har netop afsluttet min kandidat i human ernæring og gud hvor er det rart at være færdig. Selvom jeg synes at det meste af indholdet på uddannelsen var rigtig spændende var jeg rigtig træt af undervisningens opbygning og udførsel. Til gengæld var det virkelig fedt at få noget ansvar og føle at man udrettede noget på specialet. Jeg ved godt det måske ikke er de samme følelser du sidder med, men hvis jeg var dig ville jeg virkelig overveje og give det en chance. Selvfølgelig er det dumt at bruge SU som du selv siger. Og måske er det min opdragelse og folks almene holdning der påvirker mig, men jeg er SÅ glad for at jeg holdt ud og gennemførte. Jeg overvejede også at droppe ud eller tage en pause flere gange. Og som du selv siger bestemmer man jo selv – til en hvis grad i hvert fald – hvor meget arbejde du ligger i studiet og hvor meget tid du bruger på din fritid. Jeg har brugt langt under gennemsnittet på at læse i hverdagene fx men så givet den en skalle til eksamen… måske ikke super optimalt, men det var min måde at overleve på. Jeg håber du snart når frem til en slags afklaring – det kan være så frustrerende med studietvivl!
Tillykke med kandidaten, Laura! Sejt at du gennemførte på trods af dine overvejelser om at droppe ud. Har hørt at kandidaten i Human Ernæring er ret tough.
Jeg føler helt sikkert også et “pres” fra omverdenen, og jeg er også selv opdraget til at man gennemfører det man sætter sig for. Omvendt er jeg også blevet meget bedre til at følge min mavefornemmelse og gøre det der gør mig glad i stedet for det der måske forventes af mig.
Jeg vil helt sikkert bruge samme strategi som dig, hvis jeg fortsætter på det her studie – give den en skalle til eksaminerne og så ellers bare læse på pensum i et omfang som passer til det andet jeg laver.
Må jeg spørge hvad du har brugt kandidaten i Human Ernæring til? Har den ført til et job, eller er der nogle specifikke job du leder efter? 😀
Tak skal du have :)
Ja og det er helt sikkert vigtigt at være i stand til at følge sin mavefornemmelse, for det er sgu det vigtigste i sidste ende. For mit vedkommende var et af de største argumenter for at gennemføre også at jeg rigtig gerne vil have en akademisk forankret viden. Jeg synes at sundheds/ernæringsverdenen er så crazy pt og jeg er selv blive påvirket af langt ude påstande en gang imellem. Derfor synes jeg at der var vildt fedt at få et meget bredere perspektiv gennem det fokus på forskning, der er på sådan en kandidat. Men igen kommer det jo an på hvad man gerne vil med sin uddannelse. Jeg har desværre ikke noget job endnu, men jeg søger på livet løs. Jeg vil rigtig gerne arbejde med noget rådgivning og kommunikation ifht sundhed og ernæring fx i et sundhedshus og gerne med børn. Jeg drømmer også lidt om et job i Kræftens Bekæmpelse og ville også gerne have skrevet speciale hos dem, men de havde ikke nogle projekter på daværende. Og så måske også i Fødevarestyrelsen, mest fordi jeg godt gad at lave om på nogle ting derinde dog ;) haha
Åh altså, det er så energikrævende at være i tvivl om sit studie.. Er der ikke en studievejleder, du kan tale med? Jeg tænker, at de måske kan hjælpe dig med at få drejet uddannelsen i en retning, du synes er spændende? Og du kan måske få lov at lave nogle specialprojekter?
Held og lykke i al fald :-)
Ja, det er det virkelig 😞 Det var ikke lige sådan jeg håbede mit studiestart skulle være.
Jeg er ved at arrangere et møde med studievejlederen, men følte jeg var nødt til at vente lidt indtil jeg havde fået et bedre indtryk af studiet. Nu må vi se hvad der sker. Tak ☺️
Søde Christine, vi delte også alle sammen en stor frustration på GNH, men vi “holdte det ud” og gennemførte. Nu sidder jeg tilbage med en bachelor, som jeg ikke ved om jeg kan bruge, og ligesom dig føler jeg heller ikke, at der er en kandidat, som passer helt perfekt til mig. Jeg tror fra nu af, at jeg vil være bedre til at lytte til min mavefornemmelse. Men jeg kan SÅ meget følge din frustration ang. stædighed, SU-klip, og den daglige økonomi. Håber du snart når en afklaring. Mange knus
Tusind tak, N 💜 Jeg ved at du om nogen forstår den situation jeg er i. Jeg har SÅ mange gange frygtet, at den her kandidatuddannelse er en gentagelse af GNH hvor vi ofte følte os som en flok prøvekaniner, og jeg har bare fået nok af at føle at jeg spilder min tid. Måske har jeg også bare for høje forventninger, og jeg ved også at man selvfølgelig selv har et vist ansvar til at gøre studietiden til en god oplevelse og noget man kan bruge efterfølgende, men jeg er godt nok i tvivl. Det har jo ikke på noget tidspunkt været en drømmeuddannelse for mig (og jeg ved egentlig heller ikke om den findes), men der er alligevel nogle elementer som jeg ser rigtigt meget potentiale i. I bund og grund handler det nok også om at jeg skal indse, at min uddannelsesvej højst sandsynligt ikke bliver den allermest traditionelle.
Hej Christine,
Hvor er jeg dog glad for at jeg fandt din blog – og én der har stået i samme situation som en selv.
Jeg er selv uddannet i ernæring og sundhed, og er netop begyndt på AAU for at læse læring og forandringsprocesser. Desværre har jeg fra første dag, følt at jeg var havnet det forkerte sted. Derfor rart at læse om en andens erfaring med at gå andre veje, og følge mavefornemmelsen, for jeg har mange af de samme frustrationer og tanker om det, som du havde.
Så ville bare sige DEJLIGT at du tager sådan et emne op på din blog, og man kan følge lidt af processen fra tanke til handling. Det nok i virkeligheden en situation der er mange der kender til, det glemmer man bare lidt når man selv står i det :)
Kh. Simone