Cookie-sandwich med kokosfyld (V + GF)

Cookie-sandwich med kokosfyld2

Cookie-sandwich med kokosfyld3

Cookie-sandwich med kokosfyld1

Da jeg i lørdags kastede mig over projekt kiks-lavet-i-vaffeljern, besluttede jeg ret hurtigt at jeg ville prøve både at lave en salt og en sød version. Jeg var faktisk en lille smule oppe at køre over resultatet af den salte version, så jeg havde virkelig gjort det svært for mig selv at lave en sød udgave som kom op på samme niveau. Måske var det derfor at jeg valgte ikke bare at lave en kiks men en slags kiksesandwich med noget ekstra lækkert indeni. Kiksene kan selvfølgelig sagtens spises uden fyldet, og så smager de faktisk lidt som en karameludgave af den klassiske Mariekiks. Det er helt sikkert kokossukkeret der giver den karamelagtige smag – en smag som jeg personligt er helt vild med.

Cookie-sandwich med kokosfyld 

Ingredienser til 16 kiks eller 8 cookiesandwiches (antallet afhænger selvfølgelig af hvor store man laver dem):

  • 150 g fuldkornsrismel
  • 30 g kokossukker
  • 40 g smeltet kokosolie
  • 100 g æblemos
  • 1 tsk vaniljepulver

Ingredienser til kokosfyld:

  • 100 g groft kokosmel (nogle gange hedder det kokosrasp)
  • 2 spsk kokosfløde (den faste del af kokosmælken)
  • Saften fra 2 små citroner

Fremgangsmåde:

  1. Bland fuldkornsrismel, kokossukker og vaniljepulver sammen i en skål.
  2. Vend kokosolie og æblemos i dejen og ælt den sammen med hænderne.
  3. Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir så den er knap 5 mm. tyk og brug et lille glas til at trykke kiksene ud.
  4. Bag kiksene i vaffeljernet med kiksepladerne* (ca. 5 ad gangen) i 4 minutter og lad dem derefter køle af på en bagerist.
  5. Kokosfyldet laves ved at blende alle ingredienserne sammen til en ensartet, marcipan-agtig konsistens.
  6. Tag 1 stor spsk af kokosfyldet, form det til en kugle og læg den i mellem 2 kiks.
  7. *TIP: kiksene kan sagtens laves i ovnen. Giv dem 15-20 minutter ved 175 grader (varmluft).

Haps.

Jeg er virkelig positivt overrasket over det vaffeljern må jeg indrømme. Eller i hvert fald det her sæt nye plader. Det har aldrig rigtig lykkes mig at lave sådan virkelig sprøde og knasende kiks i ovnen, men det er ingen sag på den her måde. Me like!

Tefal Snack Collection (inkl. 2 plader) kan købes HER.Christine_bottom_2

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.