Afslutningen på “Vegansk august” #2… Hvad så nu?

Vegansk august - vegan food inspiration

Som mange af jer sikkert ved, dedikerede jeg august måned sidste år til at spise vegansk. Det samme har jeg gjort i år, og nu er det allerede september. Så hvad nu? Fortsætter jeg med at spise vegansk? Har jeg ændret holdning undervejs? Var det anderledes end sidste år?

Overordnet går jeg stadig med de samme tanker som jeg skrev om her. Der er egentlig ikke ret meget der har ændret sig på dét plan. Det føles naturligt for mig at spise plantebaseret, og jeg synes på ingen måde at det er besværligt. Jeg ser dog stadig en række helbredsmæssige fordele ved at inkludere nogle animalske produkter i min kost samt nogle ernæringsmæssige udfordringer ved at udelukke dem. Min samvittighed i forhold til hvordan dyrene bliver behandlet, fordi vi udnytter dem til diverse fødevarer, fylder bare mere og mere. Miljø, bæredygtighed og dyrevelfærd har altid været de aspekter, som har fået mig til at overveje den veganske måde at leve på. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at tænke på at dyr skal lide unødvendigt for at jeg kan få nydelse ud af et måltid. Det føles ganske enkelt ikke etisk korrekt. Jeg har den holdning at vi sagtens kan overleve uden at konsumere nogen form for animalske produkter, men om det er ernæringsmæssigt optimalt, er jeg ikke overbevist om endnu. Til eksempel synes jeg blandt andet at hjemmelavet bone broth er en fantastisk og unik måde at få en koncentreret mængde mineraler på og samtidig modarbejde diverse lidelser og skavanker. Hvis vi endelig skal udnytte dyr som føde til os selv, synes jeg da også det er rart at tænke på at man kan bruge hele dyret og ikke kun kødet.

Jeg tror i øvrigt på at det er meget forskelligt hvordan vi mennesker fungerer på sammensætningen af kulhydrat, fedt og protein. Jeg er overbevist om at det er muligt at få dækket sit behov for protein gennem vegansk kost i et omfang så man ikke lider af decideret proteinmangel, men spørgsmålet er om forholdet mellem protein og kulhydrat er optimalt. Man kan sagtens overleve på, say, 10E% protein, men er man decideret velfungerende på det niveau? I mine øjne er problemet ikke om man får nok protein men om man får det i den rette relative mængde sammenholdt med kulhydrat (og fedt). Personligt har jeg egentlig altid fungeret rigtigt fint på en relativt stor mængde kulhydrat hvilket måske forklarer hvorfor jeg føler mig godt tilpas på vegansk kost, men det er langt fra tilfældet for alle. I perioder kan jeg dog godt opleve at min krop har det bedre hvis jeg skruer op for mængden af fedt, og jeg får heldigvis nogle ret tydelige tegn fra min krop når det er nødvendigt.

Som en lille side note vil jeg sige, at jeg har indtryk af at der generelt er flere og flere som tiltrækkes af den veganske livsstil, men af nogle lidt andre grunde. Mine grunde er naturligvis ikke mere rigtige end andre, men jeg ser alligevel en tendens som jeg ærgrer mig lidt over. Især YouTube og Instagram er fyldt med guruer der advokerer veganisme, og størstedelen af disse guruer har uden tvivl udseendet med sig. Jeg tror derfor, desværre, at mange tiltrækkes af den veganske livsstil på grund af æstetiske – og måske også kommercielle – aspekter. Jeg synes det er en skam hvis dét er den primære grund til at ændre livsstil. Disse guruer (som jeg nu vælger at kalde dem) har desværre også en tendens til at prædike at veganisme er the one and only way, og at det er optimalt for hver og en af os. Eftersom vi alle er fysiologisk forskelligt sammensat, giver det ikke mening for mig at der kun skulle være én måde at spise på som er ideel for os alle. Måden hvorpå veganisme bliver promoveret er en lidt anden side af sagen, men alligevel noget som også er med i mine tanker.

Er der nogle af jer der lever vegansk eller har prøvet det? Jeg vil så gerne høre hvad I gør jer af tanker, og hvilke erfaringer I har, om alt lige fra årsager til at spise vegansk (eller ikke at gøre det), hvad jeres omkreds mener, hvor I finder information om emnet osv. Byd endelig ind!

Translation: Just like last year, I dedicated one whole month to the vegan way of eating. Now, August has already passed, and some of you may think “So now what?”. How was it the second time around? Am I continuing to follow the vegan lifestyle? Did I change my mind? Overall, not much has changed since last time. Ethics, environment, and animal rights are still the aspects that make me feel attracted to veganism. I still believe that consuming some animal products can be beneficial to one’s health (e.g. bone broth) and that there are some challenges when consuming a strict vegan diet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Spændende….. :-) Hvad med mikronæringsstofferne? F.eks. B12 vitamin, som udelukkende findes i aninalske produkter? Calciumbehovet kan også være svært at få dækket uden mejeriprodukter:-) husk tilskud! :-)

    Mvh Randi

    • B12 er helt klart et af de vitaminer som kan være udfordrende at få gennem vegansk kost, men det kan det nu også være selvom man spiser animalske produkter :-) Calcium findes i store mængder i mørkegrønne grøntsager, men man skal stadig tænke sig om så man rent faktisk også optager det.

  • Jeg er total enig med i ar veganisme ofte bliver fremstillet som den eneste rigtige måde at leve på af disse “guruer”. Og disse “guruer” som decideret laver videoer omkring at alle andre og kendisser spiser forkert (Bare se Freelee the Banana Girl og Duriander…O..M…G!!!), og burde blive veganere. De virker lidt hjernevaskede synes jeg. Denne måde at fremstille veganisme på, ved at nedgøre kødspisere og andre måder at spise på, er den største grund til at jeg ikke vil blive veganer. Jeg synes det er en så ekstrem utiltrækkende menneskelig egenskab at nedgøre andres måde at leve på, at det frastøder mig fuldstændig fra at leve på den måde. Jeg synes ikke det er ok!! Jeg bliver virkelig forarget, da jeg synes det fjerner fokus på hvad veganisme virkelig handler om, når de prøver at påtvinge andre veganisme ved at nedgøre andre måder at spise på.

    Jeg vil dog sige at jeg ikke normalt spiser kød eller fisk. Jeg spiser det kun når jeg er ude og det serveres for mig. Jeg spiser dog yoghurt, mælk, hytteost og lignende mejeriprodukter, fordi jeg kan lide dem. Det var selvfølgelig en mulighed at vælge ex. soyamælk/mandelmælk og soyayoghurt eller andre veganske “mejeri”produkter, men da de er væsentlig dyrere end de animalske varianter, vælger jeg dem. Da jeg er på SU er jeg nødt til at overveje mit budget, og kød er bare dyrt. Jeg er enig med dig i at mange af grundende bag veganisme er gode. Især i forhold til dyreetik og miljø, men jeg synes stadig at man kan gøre en lille forskel ved ex at købe frilandsæg og frilandskød og købe danske og økologiske mejeriprodukter i det omfang det er muligt og giver mening for en. En anden grund til at jeg ikke vil blive veganer er, at jeg ikke vil benægte mig selv noget, og jeg vil ikke føle afsavn. Jeg vil have lov til at spise den mad jeg kan lide i fornuftige mængder, og som min krop har brug for.h
    Hvad andre vælger at spise er deres valg…Ikke noget jeg skal blande mig i.

    • Præcis. Det er (blandt andre) netop folk som Freelee og Durianrider der advokerer veganisme på en ekstrem måde. For det første ved at påstå at det er det eneste rigtige for ALLE, og for det andet ved at nedgøre og kritisere alle dem som ikke spiser vegansk. Det er efter min menning IKKE måden at promovere dén livsstil på, så jeg er fuldkommen enig med dig der. Samtidig synes jeg også, at veganerne ofte står for skud og bliver nedgjort på mange måder; alt fra at de er direkte dumme og uvidende til at de ser svage og syge ud.
      Økonomisk kan det i nogle situationer godt være være svært at spise vegansk, især hvis man er på SU, men uanet hvor klichéagtigt det lyder, handler det om at prioritere. Jeg er også selv på SU, men jeg oplever fx at det har givet luft i budgettet ikke at skulle købe kød i de mængder vi engang gjorde (selvom vi dog aldrig har spist specielt meget kød hos os).
      Folk skal være fuldkommen fri til at vælge hvordan de vil spise, men jeg synes det mindste man kan gøre er at være oplyst, tage stilling og ikke bare gå rundt med skyklapper på :-)

  • Som sådan generer det mig ikke, at dyr må lade livet, for at jeg kan få kød på brødet. – Jeg ser det på en eller anden måde som en del af fødekæden – som en del af naturen. Men der er ingen grund til at mishandle dem – så det med dyrevelfærden kan jeg sagtens følge. Og jeg bliver også ked af det, når jeg tænker på al den madspild og alle de levedygtige dyr, som har måttet lade livet forgæves.

    Jeg fungerer personligt bedst på en meget proteinrig kost, jeg bliver mæt på en hel anden måde (synes jeg selv i hvert fald :p ). Dog elsker jeg vegetarisk og vegansk mad til afveksling. Det smager jo fabelagtigt!

    • Rigtigt god pointe. Hvis man har den holdning, at det er en del af naturen og fødekæden, så synes jeg også, som du, at vi i det MINDSTE skal behandle dyrene ordentligt. Dyremishandling kan aldrig nogensinde retfærdiggøres! Bæredygtigheden er endnu et aspekt, som også er værd at overveje.
      Som jeg skriver i indlægget, tror jeg også bare der er nogen, som fungerer bedre på en kost hvis forhold mellem makronutrienterne er anderledes. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke bare er noget man bilder sig selv ind, fordi man aldrig har prøvet andet. Det lyder ikke som om det er tilfældet for dig, eftersom du har afprøvet både vegetarisk og vegansk mad :-) Og jeg er helt enig; det smager altså virkelig skønt!

  • Hej Christine.
    I sommers besøgte jeg min onkel i en lille uge. Han er veganer, og jeg tog udfordringen op at leve som veganer i en uge. I forvejen spiste jeg dog ikke kødfra firbenede dyr. Jeg havde ingen problemer med at leve som veganer, og jeg er efterfølgende begyndt at leve mere plantebaseret. Jeg spiser dog stadig fjerkræ (max. en gang om ugen), fisk, mælkeprodukter og en sjælden gang æg, men i mindre omfang. Jeg sørger så vidt muligt for at vælge det økologiske. Jeg føler ligesom dig, det er etisk ukorrekt, at dyr skal lide, og jeg synes, det er grotesk, vi behandler dyrene som vi gør i landbruget. Jeg tror, jeg står lidt i det samme “dilemma” som dig, hvis man kan kalde det det. Ligenu er jeg ikke veganer, men måske bliver jeg det i fremtiden, for jeg lider ikke afsavn, hvis jeg ikke indtager animalske produkter, men jeg er dog stadig ikke overbevist om, om jeg kan sammensætte min kost ernæringsmæssigt korrekt udelukkende ved at spise planteføde.

  • Jeg har været vegetar i et par år og for et par uger siden besluttede jeg mig for at tage skridtet videre og blive veganer. Indtil videre er det pissefedt. Seriøst. Det giver god mening at fylde min krop med gode ting.
    For mig var det især dokumentarer og film, der gjorde mig overbevist om at droppe mejeriprodukter, æg og ost. Earthlings, Cowspiracy og 101 Reasons to Go Vegan på youtube. Sidstnævnte er fantastisk. Jeg tror ikke på, at det ligger til mennesket at spise kød, men jeg tror, at det derimod ligger så indgroet i kultur og traditioner at vi bilder os selv ind at vi har brug for det. Som du siger, har vi alle forskellig fysiologi, så jeg kan jo kun sige hvordan det føles for mig selv. Men for mig selv føles det til gengæld også fuldstændig rigtigt.