Vegansk banankage

Vegansk banankageVegansk banankageVegansk banankage_MG_3675Vegansk banankage

I går havde jeg en dejlig veninde på besøg til spisning og dynehygge i sofaen foran en Disney-film. Vi havde aftalt at lave aftensmaden sammen og blev ret hurtigt enige om at menuen skulle stå på friske forårsruller. Desserten, som jeg havde lavet på forhånd, var resultatet af et eksperiment som heldigvis ikke kiksede. Det var takket være Mias veganske energimuffins at jeg blev inspireret til at gå i køkkenet og forsøge at lave en vegansk banankage. Da jeg sidste år var i gang med “Vegansk august” havde jeg desværre ikke den store succes med diverse æggeerstatninger i kage, men denne gang fungerede det super fint. For første gang forsøgte jeg mig med chiafrø som æggeerstatning, og det kom der altså denne svampede banankage ud af.

Du skal bruge:

  • 4 små bananer (ca 315 g)
  • 3 chia eggs (3 spsk chiafrø + 9 spsk vand)
  • 2 ½ dl mandelmælk (min er hjemmelavet og sødet med lidt kanel og vaniljepulver)
  • 1 ½ dl boghvedemel (jeg erstattede ½ dl med pulpen fra mandelmælken)
  • 2 scoop risprotein (Plantforce Synergy Natural)
  • ¾ dl kokossukker
  • 25 g kokosolie
  • 100 g chokolade (jeg bruger denne)
  • Lidt salt

Sådan gør du:

1. Forvarm ovnen til 175 grader.
2. Mal/knus chiafrøene og bland dem med vand og lad det stå indtil det gelerer.
3. Mix alle ingredienser, pånær chokolade og 1 banan, til en ensartet masse.
4. Skær den sidste banan i små stykker og hak 20 g chokolade groft og bland begge dele i dejen.
5. Fordel dejen i en springform Ø 20 cm beklædt med bagepapir.
6. Bag kagen midt i ovnen i ca. 40 minutter.
7. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af.
8. Smelt de sidste 80 g chokolade, fordel den over kagen og lad den stivne.

Da jeg var ved at forklare min mor at den af en “uægte” banankage at være smagte møghamrende godt, var hendes svar: “Hvornår er en banankage ægte? Er det ikke når der er bananer i?” …point taken, mutti ;-) Jeg mener selvfølgelig heller ikke at der er noget uægte over denne banankage, men eftersom den både er vegansk og ikke indeholder de allermest traditionelle ingredienser, er det alligevel utroligt at den minder så meget om the real deal.

Indlægget indeholder reklame-links.

Translation: I made this vegan banana cake last night as I was inspired by Mia’s vegan energy muffins. I’ve never tried using chia eggs for baking before but I definitely feel comfortable doing it again ’cause I was very happy with the taste as well as the consistency.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.