Source: shape.com
I mit fitnesscenter har vi for nylig fået et funktionelt område, og det er simpelthen så FEDT – især fordi jeg er blevet ret hooked på funktionel træning efter at have været på workshop! Vi har fået en del nyt udstyr og ikke mindst en masse plads til at lave nye øvelser. Vi har blandt andet fået et stativ som eksempelvis kan bruges til chin-ups og pull-ups, men jeg er blevet ret vild med at bruge det til at lave funktionel træning med vores TRX-lignende udstyr. Billederne illustrerer nogle af de øvelser jeg ofte laver:
1. Table top row – en øvelse som er rigtig effektiv for den store rygmuskel som mange kender som “vingen”. Man kan gøre øvelsen lettere ved at stå en anelse mere lodret, eller man kan gøre øvelsen sværere ved at udføre den på ét ben så man også udfordrer balancen og core-muskulaturen.
2. Lunge – man kan lave øvelsen som en “almindelig” lunge som er god for baller og lår, men man kan også udvide ved at udføre den næsten som en burpee hvor man laver en høj knæløftning med det ben som sidder i TRX’en.
3. Bicep curl – denne øvelse rammer ikke så mange forskellige muskelgrupper, men man kan nemt gøre den hårdere ved at placerer sig så man nærmer sig vandret mere end lodret.
4 + 5. Bridge – i begge øvelser arbejder især baller og baglår, men det kræver også en stærk kerne for at holde sig stabil. Øvelse 5 er en lidt sværere version af øvelse 4 da det kræver lidt mere af balancen at strække det ene ben ud.
6. Running plank – denne øvelse er en af mine favoritter fordi den træner mange muskelgrupper på samme tid, banker pulsen i vejret og samtidig udfordrer balancen. Man kan lave øvelsen super hård ved at trække benene op til maven skiftevis i hurtigt tempo, nærmest som om man løber, men man kan også gøre det i et roligt tempo med mere fokus på stabiliteten. Jeg kan især mærke hvordan min mave kommer på arbejde, men faktisk er den god for hele kernemuskulaturen + forlår, lægmuskler og overkrop.
7 + 8. Plank – hvis ikke man synes den almindelige planke er hård, så burde man udfordre sig selv med denne version som kræver rigtigt meget af balancen selvom den er statisk. Jeg synes især den er hård med armene i TRX’en. Man kan også have armene i gulvet som på billede 7 men lave det om til en sideplanke. AV!
Translation: After participating in a functional training workshop I’ve fallen in love with that kind of workout. Recently we got some new equipment similar to TRX, and these are some of my favorite exercises.
Christine, jeg ELSKER simpelthen de her indlæg!! Jeg skal helt sikkert afprøve det næste gang jeg skal i fitness!
Det er jeg virkelig glad for at høre, Ida :D Jeg er virkelig begejstret for det her træningsudstyr, for det føles næsten som leg når man er igang – ikke fordi det er nemt, men SJOVT og anderledes. Jeg håber virkelig du bliver lige så vild med det!
Hvor ser det godt ud! :)
Håber du vil kigge forbi – http://afashiondairybyamalie.blogspot.dk