Kokoskage, gulerodskage og banankage i én

Jeg har i dag eksperimenteret lidt i køkkenet, og resultatet blev simpelthen så godt at opskriften fortjener en plads her på bloggen. Jeg trængte sådan til at prøve at lave en sund kage som ikke havde dadler og mandler som “base” eller hovedingrediens, for selvom begge dele er fyldt med mange gode næringsstoffer vejer de altså tungt i kalorieregnskabet. Inspirationen til denne kage kom da en fra min klasse postede et billede på Facebook af et kokos-gulerods-bananbrød, og jeg tænkte at den sagtens kunne blive mere kage-agtig hvis jeg ændrede lidt i opskriften. Hun havde dog ikke nogen standardiseret opskrift med de præcise mål på hver ingrediens, så min version er lavet lidt på gefühl:

250 ml kokosflager/kokosrasp
2 store bananer
6 økologiske æg
255 g revet gulerod (eller 3 store gulerødder)
130 g mandler
1 spsk psyllium frøskaller
1 tsk kanel
2 tsk vanillepulver
½ tsk kardemomme
Lidt bagepulver

Start med at blende mandler og kokos helt fint til mel. Man kan egentlig godt undvære mandlerne helt eller bare nøjes med halvdelen, men det er jo smag og behag. Mos eller blend derefter bananerne. Riv gulerødderne fint og brug også saften derfra for at tilføje lidt væde til dejen. Kom alle ingredienserne i en stor skål og bland dem sammen med et piskeris. Bag kagen ved 180 grader i 25-30 minutter. Lad kagen køle lidt af og server den med en klat skyr!

Translation: My latest experiment in the kitchen was a success so I wanted to share the recipe with you guys. For quite a while I’ve been wanting to make a healthy cake without dates and almonds as the main ingredients, and one of my classmates inspired me to use some other ingredients. However, as you can see (if you translate the ingredients list) I did use some almonds but you can easily make it without them. I just think it adds a little crunch to the texture which I love!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Ej, den kage lyder godt nok spændende Christine! Fedt, at du har fået lavet en sund kage helt uden dadler. :)
    Den må jeg helt klart prøve at lave, når jeg en dag går sukkerkold ;)
    God aften til dig.

    • Ja, ikke? :) Jeg håber du får et lige så godt resultat hvis du får lyst til at prøve den af! Den er selvfølgelig god som snack hvis man går sukkerkold, men den er faktisk heller ikke helt tosset som et lækkert mellemmåltid da den indeholder masser af gode sager der både holder dig mæt og tilfredsstiller den søde tand :D

  • Kagen lyder så godt! Jeg elsker gulerodkage og kokos, men det er meget hardt at lave noget uden sukker.. Er det i orden hvis jeg bruger din opskrift på min hollandske blog?

    • Det er det nemlig! Men denne her smager heldigvis dejligt sødt selvom der ikke er sukker i.
      Og ja, det må du gerne – så længe du angiver hvor du har opskriften fra :-)

  • Den lyder spændende! Og kan godt følge dig i det der daddel-dilemma. Jeg tror, jeg skal prøve noget lignende næste gang, den står på kage. :D

  • Hvor ser det bare lækkert ud! Kan frøskallerne undlades eller måske erstattes af noget andet? :-)

    • Jeg er ikke helt sikker på hvordan dejen vil opføre sig hvis du undlader frøskallerne må jeg indrømme… Men hvis den bliver for våd kan du tilføje mandelmel eller kokosmel, og hvis den bliver for tør kan du komme et ekstra æg i. Det er bare med at prøve sig frem :)

  • Hej Christine!
    Elsker din blog!

    Hvor mange kalorier er der i denne kage og hvor stykker bliver der ca.?

    • Hej Kirstine :-)

      Jeg må indrømme at jeg ikke har nogen anelse om hvor mange kalorier der er i, da jeg aldrig tæller kalorier. Men du kan prøve at gå ind på http://www.foodcomp.dk og slå hver enkelt ingrediens op for at se hvad de indeholder. Jeg vil tro der bliver til 12 stykker ca.