Sundhedsoptimering: Livet på gulvet og en stue uden møbler #furniturefree

Indlægget indeholder reklame for Nordal samt reklame-links (læs mere om min reklamepolitik her)

Hvis du har fulgt lidt med på min Instagram-profil (HER), har du sikkert bemærket, at der er sket ting og sager i min stue, og at jeg er temmelig begejstret over det. Ikke fordi jeg pludselig er blevet en bolig- og indretningsentusiast (selvom jeg altid har været glad for rum), men fordi jeg har oplevet en optimering af mit velvære, min bevægelsesfrihed og mit mindset ved at gøre noget ret kontroversielt; at skille mig af med mine møbler.

Mindre stuff, mere plads

Jeg snakker efterhånden tit om at jeg ikke bryder mig om stuff. Fyld. Forstyrrelser. Ekstra ting. Det fylder både i rummet omkring mig men også i rummet i mit hoved. Ideen om “living more with less” som jeg stødte på i bogen Stuffocation tiltaler mig på mange måder og mange områder i mit liv, og lige så stille fandt den altså vej ind i min stue.

Kort sagt har jeg gennemgået en lang proces med decluttering (som dårligt oversat til dansk vel egentlig bare betyder oprydning) for at skabe et minimalistisk liv med et minimum af ting. Det føles så tilfredsstillende for mig kun at eje ting, som virkelig bliver brugt, og som bringer mig glæde på den ene eller den anden måde. Noget andet som jeg sætter utroligt meget pris på er plads. Det har jeg fået ved at bygge et skuffesystem der fungerer både som opbevaringssted, bænk, sofa, stol og skrivebord. Derudover har vi japanske tatamimåtter til at sidde, ligge og bevæge os på.

En invitation til bevægelse

At skille mig af med unødvendige ting – som senest også har indebåret henholdsvis sofa, sofabord, spisebord og spisestole – har givet mig plads på mange måder. Fx plads til bevægelse.

Jeg bliver mere og mere interesseret i, hvordan vi mennesker er skabt til at bevæge os samt hvordan vi bliver gode til netop dét. Det kan lyde paradoksalt, men netop i forbindelse med naturlig bevægelse er jeg også blevet interesseret i det at sidde ned. Og det kan jo lyde endnu mere paradoksalt set i lyset af, at vi i dag lægger vægt på, at bevægelse skal skabe kontrast til vores ellers stillesiddende livsstil.

Ved at skille mig af med mine møbler kan jeg optimere begge dele; min bevægelsesfrihed og min evne til at sidde ned. “Hvorfor i alverden skal jeg optimere min evne til at sidde ned?” tænker du måske. Da jeg fortalte nogle af mine ældre familiemedlemmer, at jeg har skilt mig af med sofa og stole, var deres første reaktion, at de aldrig ville kunne gøre det samme, fordi det er en kæmpe udfordring for dem at komme op og ned fra gulvet. Hvorfor? Fordi det er svært for dem at bevæge sig. Fordi deres bevægelsesfrihed er så indskrænket, at det er svært at finde komfortable siddende stillinger uden hjælpemidler (aka. stole eller lignende). I princippet er det ikke noget problem, hvis ikke vi har noget imod at være afhængig af en stol, men hvad så når det bliver problematisk at binde sine snørrebånd? At sætte sig ned på gulvet og lege med sine børnebørn? At samle noget op fra gulvet? Noget så simpelt som at komme og ned fra gulvet samt at sidde og bevæge sig nede på gulvet har efter min mening kæmpe stor værdi.

Det gav mig ihvertfald en masse at tænke over. Jeg researchede en del på det og faldt i den forbindelse over #furniturefree og #floorliving, som kan ses lidt som en modreaktion på vores stillesiddende livsstil og inspiration til at vende tilbage til nogle af de ting vi gjorde engang – fx at leve på gulvet uden møbler. Det betyder ikke, at vi skal afskaffe alle møbler, men det kan ses som en opfordring til at indrette vores hjem på en måde, hvor vi eksempelvis erstatter stole og sofaer med møbler, som inviterer til alsidig bevægelse.


cremefarvet yogatæppe HER – stribet tæppe HER – yogapølle HER – meditationspude HER

Simple days – yoga i din egen stue

Og med bevægelse mener jeg naturligvis også yoga og meditation – bevægelse af kroppen og sindet. For mig foregår det ofte hjemme i min egen stue, men ikke altid på traditionel vis (…surprise). Nu hvor jeg har masser af gulvplads er det selvfølgelig nemt at rulle yogamåtten ud og lave min praksis, men med mine nye tæpper og puder fra Nordal er det som om, at min yogapraksis er begyndt at sprede sig til flere dele af rummet. Yoga off the mat bogstaveligt talt.

Efter at min sofa og mine stole er fjernet, finder jeg andre måder at kunne sidde bekvemt på. Og bare dét at lede efter en behagelig stilling er også yoga for mig. Nogle gange er det fx rart at være støttet af en meditationspude under hoften eller at sidde på en yogapølle. Igen – hvis du følger med på min Instagram-profil @christinebonde – har du garanteret set mig abe rundt på gulvet i både tænkelige og utænkelige stillinger. Det har virkelig gjort noget helt fantastisk for min bevægelighed, særligt min hoftemobilitet, at indrette mig på en måde som inviterer til bevægelse gulvet samt op og ned fra gulvet. Det har vitterligt skabt plads både i min krop og i mit hjem.

Simple days“-kollektionen fra Nordal indeholder – ud fra deres egen definition – udstyr til yoga og meditation, men fra mit synspunkt er det også glimrende alternativer til møbler i ægte #furniturefree-stil.

cremefarvet yogatæppe HER – stribet tæppe HER – yogapølle HER – meditationspude HER

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Hej!
    Et virkelig inspirerende indlæg du har skrevet! Jeg syntes at idéen om ’floorliving’ er virkelig interessant. Jeg får helt lyst til at skille mig af med min egen sofa! Jeg er nysgerrig på om du selv har bygget kommoden, eller om det er en man evt. kan købe et sted?
    Kh Sille.