Gulerodskugler, rund gulerodskage, gulerodskagesnack…
Det var faktisk ikke nogen nem opgave at komme på et navn til de her banditter (kæmpe madbloggerproblem, I know). En sund gulerodskage i snackstørrelse er dog lige præcis hvad det er! Samtidig er det et mega lækkert mellemmåltid. Jeg mener bare – hvem vil ikke gerne kunne spise kage til mellemmåltid? Det gider jeg i hvert fald godt. Især når det samtidig indebærer at jeg fylder min krop med gode sager.
Opskrift på sund gulerodskage i snackstørrelse
Ingredienser til ca. 50 styks:
Kugler
- 350 g skrællede gulerødder
- 100 g rosiner (uden olie)
- 150 g mandler
- 100 g groft kokosmel
- 1 spsk kokosfibermel
- 1 spsk kokosolie
- 100 g morbær
- 1 tsk vaniljepulver
- 2 tsk ægte kanel
- ½ stk stødt nellike
- ½ tsk ingefær
- Salt
Glasur
- 1 dl solsikkekerner (ubdlødte i 2 timer)
- 1 dl vand
- 2 spsk smeltet kokosolie
- 2 spsk FiberSirup
- ⅓ tsk vaniljepulver
Fremgangsmåde:
- Riv gulerødderne fint på et rivejern eller i en foodprocessor.
- Bland de øvrige ingredienser til kuglerne i foodprocessoren og kør rundt indtil massen begynder at samle sig.
- Rul massen til ca. 50 kugler og stil dem i fryseren i ca. 10 minutter. Når de er iskolde, er det nemmere at styre glasuren.
- Lav glasuren ved at blande alle ingredienserne sammen i en blender.
- Tag kuglerne ud af fryseren og pynt dem med glasur. Fx ved at komme glasuren på flaske og sprøjte ud over som jeg har gjort, eller ved at dyppe den ene side af hver kugle i glasuren.
Så er der lidt til den lille sult. Måske skal du i gang i weekenden?
Glædelig lillefredag ?
Indlægget indeholder affiliate.