Opskrift: Nemme grønskålschips (sour cream & onion)

opskrift-nemme-groenskaalschips-sour-cream-onion-1

opskrift-nemme-groenskaalschips-sour-cream-onion-1-1

opskrift-nemme-groenskaalschips-sour-cream-onion-1-2

Et af mine yndlingssteder at spise i København er på SimpleRAW, og jeg kan ikke huske jeg har været der én eneste gang uden at bestille grønkålschips. De laver simpelthen de bedste grønkålschips med smag af sour cream & onion – og jeg kan ikke engang lide almindelige chips med sour cream & onion! Det siger altså lidt om hvor gode de er.

Nu er det dog vist ved at være på tide at jeg forsøger mig med min egen version… Og helt ærligt, ikk’? Jeg synes sgu det lykkedes ret godt! Først og fremmest fordi smagen sidder lige i skabet, men også fordi min version kan laves på under 30 minutter. Jeg har nemlig hverken en dehydrator eller tålmodighed til at vente i flere timer på at de bliver færdige. Just being honest ?

Opskrift på nemme grønkålschips med sour cream & onion

Ingredienser (til 2 bageplader):

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 150 grader (varmluft).
  2. Skyl grønkålen grundigt og fjern stilken. Riv grønkålen i stykker (husk at de vil trække sig lidt sammen når de kommer i ovnen). Brug et viskestykke til at sørge for at grønkålen er helt tør (ellers bliver dine chips ikke sprøde).
  3. Blend solsikkekerner, vand, foråsløg, hvidløg, balsamico og 1 tsk salt til en ensartet masse. Den skal ikke være vandet eller alt for flydende.
  4. Kom de tørre grønkålsstykker i en stor skål og masser dressingen ind i dem og sørg for at den bliver rigtigt godt fordelt så den ikke sidder i store klatter.
  5. Fordel grønkålschipsene på to bageplader med bagepapir og giv dem et drys salt mere. De må ikke ligge oven i hinanden.
  6. Bag grønkålschipsene i ca. 15 minutter. Vend dem når halvdelen af bagetiden er gået.
  7. Server med det samme!

 

Hvis ikke du spiser chipsene med det samme (…er du okay?), skal de opbevares i en lufttæt beholder for at beholde sprødheden.

 

Indlægget indeholder affiliate.

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.