Ny lyd

Bose SIE2i sportshovedtelefoner Christine BondeBose SIE2i sportshovedtelefoner Christine BondeBose SIE2i sportshovedtelefoner Christine BondeJeg er egentlig ikke typen der ikke kan gennemføre en træning uden musik i ørerne, men det kommer måske til at ændre sig nu hvor jeg har fået fingrene i disse høretelefoner fra Bose. De er en fødselsdagsgave fra min kæreste som åbenbart syntes jeg skulle forkæles lidt ekstra for hooold nu op hvor er de lækre. Jeg forstår virkelig ikke at jeg har kunnet leve med mine elendige høretelefoner fra Tiger i så lang tid. For det første er lyden selvfølgelig meget, meget bedre. For det andet er det deciderede sportshøretelefoner som er specielt udviklet til træning og derfor kan tåle sved og fugtigt vejr. Det bedste er dog at de sidder perfekt i mine ører! Jeg har altid haft problemer med at finde høretelefoner fordi de som regel er for store til mine ører og derfor enten gnaver eller falder ud. Jeg fandt derfor hurtigt ud af at in-ear høretelefoner fungerer bedst for mig. Disse fra Bose kom endda i tre forskellige størrelser (S, M og L) så jeg kunne vælge den der passede perfekt. Ørepropperne tilpasser sig ørets form, og vingen (den lille spidse/trekantede detalje) gør at de bliver hvor de skal under træningen. De sidder simpelthen så behageligt i øret og jeg mærker faktisk næsten ikke at jeg har dem på. På ledningen er der også tre knapper som kan bruges til at skrue op og ned, sætte på pause og skifte sang. Som det fremgår af det nederste billede fulgte der flere ting med: en forlængerledning, et Reebok armbånd, en klips til at sætte ledningerne fast på tøjet og ørepropperne i forskellige størrelser.

Høretelefonerne er allerede blevet afprøvet flere gange til både løbe- og styrketræning og de lever fuldstændig op til mine forventninger. Lyd og pasform er virkelig bare spot on. Jeg har dog også brugt høretelefonerne andre steder end i fitnesscenteret – faktisk primært herhjemme og i bilen. Tidspunktet kunne simpelthen ikke være bedre, for jeg har næsten lige modtaget koreografi til de nye Les Mills programmer og går derfor og lytter til den nye musik mere eller mindre konstant. Et par gode høretelefoner kombineret med møghamrende fed Les Mills musik er altså ny lyd i mere end én forstand!

Hvilke høretelefoner bruger du?

Translation: My boyfriend got me these Bose in-ear headphones for my birthday. The sound is just great and I love how they fit perfectly in my ears. They’re so comfortable, and I barely notice that I’m wearing them. The timing couldn’t have been better since I just got the choreography for the new Les Mills programs and constantly listen to music.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.