Det er efterhånden flere år siden at jeg forelskede mig i den smukke, smukke Raya cardigan fra Acne. Der var dog ingen udsigter til at det skulle ende som en lykkelig kærlighedshistorie, for jeg havde ikke lige de godt 2000 kr. som den koster. På et tidspunkt var jeg ellers meget tæt på at give efter for fristelsen og snuppe lidt af min opsparing, for lige præcis dén cardigan ville nærmest passe til alt i min garderobe (kliche-undskyldning, I know). Af en eller anden grund skete det bare aldrig, så i stedet har jeg savlet over den hvert eneste efterår og hver eneste vinter når den kom frem i gadebilledet, i modemagasinerne og på diverse blogs.
For nogle dage siden ser jeg så den kære cardigan i endnu en collage, og jeg når lige at tænke “Jeg orker ikke at få mit hjerte knust igen!”, før jeg opdager at det ikke er dén cardigan. Det er ikke Acne Raya. Jeg når ikke engang at læse teksten under collagen før jeg har klikket på linket og opdaget at det er en cardigan fra ASOS… Til sølle 500 kroner! Og temmelig lækker kvalitet faktisk. Haps. I indkøbskurven med den.
Der er bare lige en lille ting med mig når jeg bruger penge… Uanset om det er på tøj, Nike sko, økologi, whatever, så skal jeg altid liiiige overveje det en ekstra gang og være sikker på at jeg ikke kan få noget bedre eller billigere eller noget i den stil. Jeg ved faktisk ikke helt hvad det går ud på, men sådan er det altid med mig. Kun i yderst sjældne tilfælde hvor jeg er 100% på sikker på mit køb, når jeg ikke at overveje noget som helst.
Og selvom det måske er en mærkelig tilbøjelighed, så har det altså sine fordele. Blandt andet i dette tilfælde. Jeg opdager nemlig få dage senere at der lige nu florerer en 20% rabatkode (ASOSGLAMOUR) til asos.com, og timingen kunne jo ikke have været bedre. Cardiganen var i forvejen åndssvagt billig (især sammenlignet med “originalen”), men når den så kommer ned i sølle 400 kr. var der ikke mere jeg skulle overveje. End of story.
…and they lived happily ever after!
Translation: I’ve been unhappily in love with the Acne Raya cardigan for several years, and I say unhappily because I was never able to afford it. A couple of days ago I found this one from ASOS which looks almost exactly like my Acne crush. The material was great too. It was only 500 dkr. but I also found out that using the discount code “ASOSGLAMOUR” would reduce the price by 20%. Win-win! I guess my love story ended happily after all.
Den er godt hammer fin. Kan lige se, at den indeholder mohair og uld, og jeg ville bare høre, om du synes, at den kradser? :)
Tak! Jeg er faktisk ret hysterisk med tøj der kradser, og det gør den her bestemt ikke :-)
Hvor er den fed… :D så lækker en farve
/ Liselotte
Tak, det var også især farven jeg forelskede mig i :-)
Så fandens lækker!
Hvilken størrelse har du taget den i?
I en str. 36 (UK 8) :-)
Den er SÅ smuk den cardigan! Vil lige høre dig, om den er meget varm? Skal den jo helst være i disse kolde tider ;) Det er nemlig svært at se, om den er tyk eller hvordan.
Jeg er også SÅ glad for den. Jeg synes den er meget varm, ja :-)