Kan man blive rørt over at plukke en fucking frugt?
Det kunne man i hvert fald nemt få indtryk af da jeg den anden dag var i fuld gang med at plukke figner og morbær lige i nærheden af hvor vi bor. Jeg var fuldstændig ekstatisk over at have fundet et figentræ og dernæst et morbærtræ som jeg aldrig før har set. Jeg var ikke engang klar over at morbær kom fra et træ.
Det lyder lidt hippie-agtigt – selv i mine egne ører – men at plukke frugt og bær ude i naturen gjorde mig bare vildt ydmyg og taknemlig. Jeg kom bogstaveligt talt tættere på naturen, og det gjorde mig bare glad helt ned i maven. Sådan virkelig. En barnlig begejstring som boblede indeni mig resten af dagen. Da jeg havde plukket så meget som jeg kunne have i hænderne, kunne jeg vitterligt ikke vente med at komme hjem og fortælle de andre om det.
Som jeg skrev på Instagram, fik det mig virkelig til at tænke over hvor vant vi er til at se vores mad pakket ind i alt mulig emballage og ikke skænke det en tanke, hvor den egentlig kommer fra eller hvad den har været igennem for at nå til vores køleskab. Jeg følte mig på én og samme tid utroligt priviligeret og utroligt primitiv mens jeg stod dér i fuld gang med plukningen. Priviligeret over at kunne plukke figner og morbær direkte fra træet og dermed nyde dem i deres allermest næringsrige form. Primitiv fordi jeg fik så meget glæde ud af noget så simpelt.
Naturen er sgu ret sej. Både fordi den kan lave en masse lækre godter, men også fordi den kan sætte tanker i gang i hovedet på mig og få mig til at værdsætte de små ting.
Jeg forstår dig så godt – der er en grund til, at min blog hedder Bærmonster. ;) Jeg kan fare vild i en hindbærbusk, og noget af det, jeg bedst kommer til at huske denne sommer for, er kirsebærtræerne, der var ved det hus, jeg boede i i Sverige for nogle uger siden. Egentlig tror jeg, det er ganske naturligt at blive begejstret, for vi har trods alt engang været jægere og samlere, og vi skulle jo finde vores mad på en måde. Men det er rigtigt, at det er vildt, hvor langt supermarkederne kan få os fra maden.
Du fik virkelig sat ord på det på en god måde! Nærmest bedre end jeg selv formåede 😄 Det lyder jo lidt langhåret, men jeg tror faktisk også at det vækker nogle gamle uinstinkter i os hvilket forklarer begejstringen. Og ja, det er virkelig tankevækkende hvor langt vi har bevæget os væk fra naturen og ind i supermarkederne.