Ferie med iPhone – og noget om en lille depression

FRANKRIG 2016, ferie ifølge iPhone, Christine Bonde

Det føles som om det er rigtigt lang tid siden at jeg tog på ferie uden min mobiltelefon. Det er det nok egentlig også. Knap 10 år måske? Jeg kan huske at jeg dengang sendte en fællesbesked ud til folk (aka. nærmest alle mine kontakter) med informationen om at jeg ikke ville svare tilbage på sms’er og at jeg ikke kunne kontaktes de næste 2 uger. Public service på højt plan og totalt VIP-agtigt ? Haha. Andre der også gjorde det?

Jeg lader ikke længere telefonen blive hjemme når jeg rejser på ferie på trods af at jeg altid overvejer det. Jeg overvejer det fordi jeg gerne vil holde mails og sociale medier på et minimum, men det kommer faktisk lidt af sig selv fordi der er så meget andet jeg hellere vil bruge min tid på. Det er dog ret praktisk at have den med hvis jeg skal have fat i nogle af de andre, men den primære grund er at jeg får taget en masse billeder. Min ret så dygtige fotografkæreste har selvfølgelig sit store spejlreflekskamera med (hvilket jeg som blogger bestemt nyder godt af) og vi får taget nogle smukke billeder til minde om vores ferie. Ofte synes jeg bare at de billeder der bliver knipset med telefonen er lidt mere hyggelige fordi de som regel er fanget i et mere spontant øjeblik uden nogen form for filter.

Her er et lille indblik i hvordan min ferie så ud ifølge min iPhone:

IMG_1154

[ Ferien blev skudt igang med den smukkeste udsigt da vi lettede fra Københavns Lufthavn ]

IMG_1171

[ …og den fineste solnedgang da vi landede i Nice ]

IMG_1409

[ Der er noget særligt over poolen når den er helt stille og mennesketom ]

IMG_1353

[ …og det er ren luksus at have den for sig selv en gang imellem ]

IMG_1211

[ Pæne kaktusser i Botanic som koster en brøkdel af hvad de gør herhjemme ]

IMG_1391

[ Jeg formåede at vinde mit første spil petanque over min far og min kæreste (som ellers er ganske garvede) lige her #håneret #muahahah ]

IMG_1621

[ Min søster lavede de fineste fletninger på mig ]

IMG_1431

[ Jeg photobombede et ellers meget flot billede af havudsigten fra tennisbanen ]

IMG_1433

[ Den obligatoriske “Jeg leger at min ketcher er en guitar”-pose ]

IMG_1531

[ N og jeg elsker kokosvand og har efterhånden testet ret så mange varianter (og det er bestemt ikke alle der er lige gode!) #hisandhers ]

IMG_2760

[ Køleskabslågen så ofte sådan ud ]

IMG_1552

[ På vej ned af bjerget kl. 5.58 for at se solopgang + et godt eksempel på en kikset blitz ]

IMG_1557

[ Vi havde spejlreflekskameraet med men min iPhone er alligevel fyldt med billeder af det her ]

IMG_1563

[ …men jeg skulle selvfølgelig lige tjekke at fotografen gjorde det godt nok ? ]

IMG_1570

[ Sjovt nok er det her et af mine yndlingsbilleder af solopgangen selvom det er sløret og uskarpt ]

IMG_1594

[ To meget søde stamkunder hos bageren #haps ]

IMG_1655

[ Hele holdet (minus fotografmutti) kan godt lide at tjatte til en bold ]

IMG_1638

[ Udsigt over Middelhavet 10 minutter inden himlen åbnede sig og vi fik et kæmpe regnskyl ]

IMG_1650

[ …efterfulgt af 2 smukke regnbuer som gjorde himlen tofarvet – ser det ikke vildt ud? ]

IMG_1652

[ Min far og jeg stod her og sukkede over udsigten i jeg ved ikke hvor lang tid ]

IMG_1683

[ Min søster, svoger og jeg fik en meget Insta worthy chiagrød til morgenmad ]

IMG_1717

[ Sød type tryllede med computeren så vi kunne følge med i OL ]

IMG_1530

[ Jeg købte noget i økoland som jeg aldrig før har set eller smagt; bladbeder! ]

I dag er første dag hjemme i Danmark, og jeg har en lidt anden følelse i maven end jeg plejer. Det er sikkert meget normalt at være lidt trist når ferien pludselig er slut og man skal til at vende snuden hjemad. Sådan har jeg det i hvert fald altid. Jeg synes dog jeg plejer at være god til ikke at dvæle ved den følelse, men sådan er det desværre ikke i år. Jeg føler mig sgu lidt deprimeret for at sige det ligeud. Jeg er slet ikke klar til at afslutte ferien, og da vi lettede fra Nice lufthavn og igen havde udsigt til den smukkeste solnedgang, havde jeg virkelig ondt i maven. Og tårer i øjnene. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg reagerer så kraftigt i år, men jeg er overhovedet ikke glad for at være hjemme igen. Lige nu har jeg ikke engang den der “Ude godt, hjemme bedst”-følelse. Måske er det fordi denne ferie har været en af de allerbedste, og fordi “hjemme” er noget helt andet i år end før. Jeg plejer altid at bruge de første dage efter ferien i mit barndomshjem sammen med familien, og det har nærmest været en tradition at runde ferien af med et stort og lækkert morgenbord om søndagen. Men ikke i år. Og det gør altså lidt ondt i maven.

Nogen der kender til de følelser når ferien er ovre?

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.