Dette indlæg er en fortsættelse på to tidligere indlæg om min historie med p-piller. Læs mit første indlæg om dengang jeg startede på pillerne her og mit andet indlæg om dengang jeg stoppede på pillerne her. Jeg deler endnu flere personlige tanker og udfordringer som jeg er stødt på undervejs i forløbet.
Det er nu halvandet år siden at jeg tog min sidste p-pille. Selvom det medførte at jeg løb ind i den ene helbredsmæssige udfordring efter den anden, har jeg på intet tidspunkt overvejet at begynde på pillerne igen. Det var ellers lige præcis dét som jeg blev anbefalet under mit sidste lægebesøg. Min læge vurderede nemlig ud fra mine symptomer at jeg havde PCOS og at den bedste (og den eneste) løsning ville være at starte på p-pillerne igen.
“Efter at du stoppede på p-pillerne har du fået en masse symptomer som du ikke havde dengang du tog pillerne fast. Ved at starte på p-pillerne igen kan du slippe af med symptomerne.”
Det var omtrent sådan en ræsonnering der blev brugt. Det er simpelthen alt for banalt at anskue det på den måde, I’m sorry to say! Personligt føler jeg virkelig at det vidner om mangel på indsigt, forståelse, respekt og et ønske om at hjælpe mig som patient på bedst mulig vis. Min ernæringsterapeut, Nanna, havde opfordret mig til at få taget nogle bestemte blodprøver (eller i hvert fald forsøge at få det gjort, for hun vidste godt at det ikke ville være ligetil), og det var helt tydeligt at min læge syntes det var fuldstændig unødvendigt at gøre mere ved min situation når p-pillerne jo ville kunne løse problemet. Det kunne jeg både se og høre på hende. Hun var så sikker på at jeg havde PCOS, at hun syntes det var spild af tid at jeg skulle have foretaget en ultralydsscanning af mine æggestokke for at tjekke at alt var okay. Jeg tror i øvrigt, helt ærligt, at hun følte sig intimideret af at jeg vidste hvad jeg snakkede om, og at jeg kunne argumentere for hvorfor det var relevant at foretage lige præcis de målinger. Jeg kunne tydeligt mærke at hun blev irriteret og at hun grinte af mig indvendigt, og det synes jeg bare ikke er okay! Når jeg sidder som patient og fortæller om mit problem og i øvrigt kommer med forslag til hvordan det kan løses, forstår jeg simpelthen ikke hvordan det kan blive opfattet negativt. Jeg forsøger egentlig bare at gøre det så nemt for lægen som muligt at finde frem til en løsning. Jeg fortalte ikke på noget tidspunkt at jeg havde været i kontakt med en ernæringsterapeut, for jeg ved godt at de to instanser (det offentlige system og alternative behandlere) ofte ser hinanden som konkurrenter på trods af at der, efter min mening, er masser af fordele at hente hvis de begynder at samarbejde og fokusere på muligheder frem for begrænsninger.
Jeg er glad for at jeg alligevel valgte at holde fast i min tid til ultralydsscanning, på trods af at gynækologen ikke vurderede at der var tale om PCOS. På trods af at jeg ikke går med tankerne om at få børn lige nu og at PCOS i øvrigt ikke er en livstruende sygdom, var det da en kæmpe lettelse at vide at jeg trods alt ikke skulle håndtere dét problem også. Gynækologen gav mig langt bedre vejledning, mødte mig med en meget større forståelse og mente at det i mit tilfælde gav rigtigt god mening at få foretaget en ultralydsscanning på grund af mine symptomer. Hun spurgte i øvrigt meget undrende om jeg ikke havde fået målt mine kønshormoner, stofskiftehormoner, stresshormoner og en lang række andre værdier, hvortil jeg kunne svare “Jo, men med utroligt meget besvær”. Ifølge gynækologen kunne det være nødvendigt at få målt det hele af flere omgange og eventuelt via forskellige metoder. Hun mente dog at der nemt kunne gå op til 2 år før min cyklus ville finde sin rytme igen, men hvis der gik længere tid end dét, skulle jeg bestemt reagere og forlange at blive taget alvorligt af min læge.
Da jeg fik svar på de blodprøver, som jeg med meget besvær fik overtalt min meget modvillige læge til at tage, blev jeg ramt af en milliard følelser på én gang. De viste nemlig at der var endnu flere ubalancer og værdier som lå uden for det optimale. Jeg blev så vred fordi min læge jo ikke ville tage dem og i øvrigt syntes at jeg var besværlig. Den følelse var utroligt ubehagelig og vækkede nogle rigtigt dårlige minder, fordi jeg tidligere i mit liv har oplevet at systemet ikke tog mig alvorligt og overså nogle symptomer som fik alvorlige konsekvenser for mit helbred. Samtidig blev jeg også glad fordi jeg holdt fast i min mavefornemmelse, stolede på Nanna og ignorerede min læges mangel på forståelse. Jeg blev også bare enormt ked af det fordi min krop viste tegn på endnu flere ubalancer, som jeg slet ikke kunne overskue at få rettet op på. Det gjorde intet godt for min skriveprocess med bacheloropgaven eller mit i forvejen alt for høje stressniveau. Normalt ville man nok kontakte egen læge for at blive vejledt i hvordan man skulle håndtere blodprøvesvarene, men det havde jeg hverken tid eller lyst til. Det var dog på dette tidspunkt at Sara og jeg for alvor overvejede at udskyde bacheloropgaven. Jeg var simpelthen så stresset og fuld af bekymringer i forhold til min situation. På en eller anden måde lykkedes det mig dog at få skubbet tankerne væk og fokusere på bacheloropgaven. Jeg besluttede mig for at den opgave skulle være færdig, afleveres til tiden og afsluttes så godt som jeg kunne under de pågældende forudsætninger. Det var langt fra en optimal situation og slet ikke sådan jeg havde forestillet mig at min process med bachelorskrivning skulle være. Dét forklarer også, hvorfor vi var så lykkelige over det resultat som vi kæmpede os frem til i sidste ende.
Jeg har min anden vejledning hos Nanna den 3. februar. Kort sagt hjælper hun mig med hvordan jeg via mad, relevante kosttilskud og generelle livsstilsændringer (som fx bestemte træningsformer, meditation og vejrtrækningsøvelser) kan blive symptomfri. Hun har set resultaterne af alle mine blodprøver (og der er mange), så jeg er ret spændt på hvad der nu skal ske. Jeg har fulgt hendes forslag og retningslinjer i forhold til kost, træning og afslapning så godt jeg kunne og taget de kosttilskud hun anbefalede efter vores første møde. Jeg har derfor over en længere periode taget Vitex, en stærk mulivitamin, fiskeolie, q10, mælkesyrebakterier, magnesium, zink og d-vitamin, og jeg regner ikke med at jeg skal fortsætte med det hele, men jeg har faktisk ingen anelse.
Der er dog tegn på fremgang.
3 dage efter at jeg forsvarede min bacheloropgave og dermed eliminerede en enorm stressfaktor, fik jeg nemlig min menstruation.
Det vidner helt sikkert om at mit sindssygt høje stressniveau (og dermed ikke p-pillerne alene) har været medvirkende til at forstyrre min cyklus. Min bacheloropgave har uden tvivl været noget af det der har stresset mig mest, men mine bekymringer og frustrationer i forhold til min situation samt mangel på forståelse fra min læge har helt klart gjort det hele værre. Jeg er så spændt på hvad Nanna vurderer at det næste skridt skal være når alting bliver taget i betragtning. Jeg glæder mig dog allermest til at mærke mit stressniveau stagnere og bare komme til at slappe fuldstændig af.
Til sidst vil jeg bare sige tusind gange tak til alle jer der har kommenteret og taget del i snakken om de forbandede p-piller. Der er enormt mange gode råd i form af personlige historier, bøger, links, videoer m.m. i kommentarfeltet på de to tidligere opslag. Jeg har selv haft gavn af at læse Chris Kressers artikel How to Recover from Long-Term Use of Birth Control Pills og er derudover i gang med bogen How to Take Charge of Your Fertility. Jeg vil meget gerne komme med en anmeldelse af bogen hvis det har interesse.
This is the third post in which I’m sharing my thoughts about those damn contraceptive pills.
Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)
Hej Christine
Jeg har virkelig “nydt” (du ved, hvad jeg mener) at læse om dine erfaring og tanker i forbindelse med dette emne.
Jeg har selv været på p-piller i en kort periode, da jeg var 20-21 år – derudover, har jeg faktisk undgået det. Jeg følte, at både min krop og mit sind forandrede sig, mens jeg var på pillerne. Nu er jeg igen startet op som 26 årig, og har taget dem henover de seneste 5 måneder. Og det er med megen modvilje! Særligt fordi, jeg altid har været så bevidst omkring det faktum, at jeg ikke synes det er sundt at fylde sin krop med kunstige hormoner. Det er som om, at jeg har kunnet mærke min krop ændre sig en smule, ved hver pille, jeg har slugt.
Og hvorfor så tage dem? Jeg indledte et nyt forhold, og tænkte, at jeg ville give det en chance igen. Men jeg overvejer kraftigt at stoppe igen nu. Jeg HAR givet det en chance – og det føles forkert. Jeg mistænker en voldsom bivirkning i form at humørsvingninger – nærmest tangerende til små deprimeret. Ligesom en eller anden teenager.
Jeg priser mig lykkelig for, at jeg kun har haft to meget korte forløb med p-piller, og glæder mig til at smide dem igen for at mærke, om jeg rent faktisk kan mærke forskel på mig selv og min krop i forhold til de sidste 5 måneder.
Jeg bliver også sur og frustreret, når jeg læser om din læges manglende interesse. For det er desværre nærmere reglen end undtagelsen. Jeg har netop skrevet speciale om kommunikation mellem læger og patienter. Det står skidt til. Det er så sjældent, at jeg kommer ud fra en konsultation hos lægen, og rent faktisk føler, at jeg er blevet hørt. Det vækker bare en mistillid til et system, som vi, for fanden (pardon my french), skulle kunne stole på, vil os vort bedste.
Beklager den lange kommentar. Jeg håber, du vil opdatere os, når du endnu engang har været hos Nanna, den 3. februar. Må du have alverdens held og lykke, og få en ordentlig slapper :)
Kh. Gitte
Hej Gitte
Jeg ved præcist hvad du mener, og jeg er GLAD for at du har nydt det ;-)
De forandringer du nævner kan sagtens skyldes p-pillerne, da det lyder som noget der kan være hormonelt betinget. Lad mig endelig høre hvordan det går, hvis du beslutter dig for at stoppe med dem igen.
Jeg er på en måde glad for at du nævner at kommunikationen mellem læger og patienter ikke er optimal, for jeg har i lang tid bildt mig selv ind at det var mig der så spøgelser. Når det så er sagt, er det selvfølgelig virkelig trist og skræmmende at det står sådan til. Der findes helt sikkert også nogle historier som er mere positive end min, men jeg har desværre også hørt om flere, især piger, som ikke føler at de kan stole på lægen fordi de ikke bliver taget alvorligt.
Tusind tak for din kommentar, Gitte! Jeg lover at der kommer en opdatering efter min næste konsultation :-)
Anmeld endelig bogen, har kigget på den længe!
Tak for dir ærlige indlæg, sidder hovedrystende tilbage og dit forløb minder om mit. Jeg har dog droppet lægen og gyn, ingen af dem viste forståelse for min situation.
Jeg har selv læst mig til bedring af min situation, som har taget rundt regnet 2 år. Zoneterapi, akupunktur, diverse kosttilskud, sund mad og afslapning var min redning.
Kig på Caroline Fibæk, Uhmaro (han har en ny bog for kvinder på vej) og fertility friday podcast, hun er genial!!! Kan også anbefale wellness wonderland podcast!
Boganmeldelse coming up ;-)
Det lyder godt nok til at vores situationer minder meget om hinanden. Selvom jeg stadig ikke er udredt, er jeg trods alt kommet meget langt med kropsterapi (Body-sds), ernæringsterapi inkl. vejledning i kost og livsstil, træning og stresshåndtering.
Caroline Fibæk er helt klart også dygtig på området! Det er dog meget i stil med den hjælp jeg allerede får hos Nanna :-) Jeg elsker podcasts så jeg skal helt klart lytte til Fertility Friday – tak for tip!
Stress er det værste for din hormonbalance, så det lyder virkelig sandsynligt at det går fremad, når du håndterer den! Som jeg har forstået det hænger alle vores hormoner sammen, og når dine stresshormoner er overbelastede går det ud over alle de andre, blandt andet de reproduktive hormoner. De øvrige faktorer er sukker, kemikalier (i mad, body lotions etc), at leve i en alt for maskulin energi og så er der vist en anden faktor…Men det handler virkelig om at få balance over hele palettten af hormoner, så får kønshormonerne også fred til at gøre det, de er skabt til. Personligt har det hjulpet mig enormt at få styr på mit blodsukker. Spændende med Taking Charge of your Fertility – jeg har lige læst den over bruger appen Kindara flittigt – det er så spændende at følge med i sin cyklus! Vil stadig anbefale Womancode af Alisa Vitti, hvis du har brug for mere information. God bedring!
Det har du helt ret i. Alle hormonerne påvirker hinanden, og mit stofskifte er i dén grad også mærket desværre. Jeg vil mene at jeg har styr på de fleste faktorer, bortset fra stressaspektet fordi jeg først har kunnet eliminere det efter at min bachelor var ude af verden.
Tak for tips <3
Spændende læsning!
Jeg skal selv stoppe på p-pillerne her i marts grundet samme mistro og ubehagelighed omkring p-piller.
Hvad bruger du af prævention nu? Og hvad er din holdning til spiral?
Hej Maria :-)
Jeg håber du får en nemmere proces med at slippe p-pillerne end mig. Du kan evt. kigge lidt i kommentarfeltet på de foregående indlæg for at finde hjælp og inspiration til at håndtere situationen bedst.
Kondom som præventionsform fungerer rigtigt fint for mig og min kæreste, så jeg har faktisk ikke rigtigt sat mig ind i andre slags. Jeg ved bare at jeg ikke skal putte flere kunstige hormoner i min krop. Jeg har overvejet at investere i en Lady-Comp når økonomien engang er til det.
Lige en kommentar vedrørende Lady Comp’en: Jeg faldt over en nyudvikling af den “traditionelle” Lady-Comp. Den hedder Daisy og skulle være noget mere handy, den kommer med en app og er tilmed også billigere. Du kan læse om den her: https://www.eu.daysy.me/shop/products/
Jeg tror dog ikke, at den er kendt på det danske marked endnu. Jeg har overvejet den, men ser måske lige tiden an :)
Kh.
Jeg kan desværre ikke få åbnet linket? :/
Det lyder mystisk. Ellers så prøv at lave en google-søgning på Daysy. Så burde den komme op, som en af de første forslag :)
Nu lykkedes det at bruge linket fra min telefon :-) Tak, det vil jeg lige holde øje med!
Tak fordi du igen sætter fokus på dette vigtige emne. Du skrev på et tidspunkt om Manuka honning. Har det hjulpet på din hud?
Tak! Jeg bliver så glad når jeg kan fornemme at det værdsat af andre :-)
Det er lidt svært at sige om det var honningen der hjalp på min hud, da jeg jo også tog kosttilskud på det tidspunkt. Men jeg kunne godt finde på at købe det igen da jeg stadig er nysgerrig på dens egenskaber.
Det er virkelig fedt at du sætter fokus på et ellers så personligt emne! Jeg kunne forestille mig at det ikke har været nemt at “blotte” sig selv på den måde – det beundrer jeg dig virkelig for!
Jeg går selv i overvejelsesfasen om jeg skulle droppe dem, men da jeg altid har haft voldsomme hudproblemer (det var derfor jeg startede på pillerne i sin tid) og er derfor rigtig nervøs for om det skal blive værre, og om jeg har psyken til at klare det lige nu.
Jeg satser derfor på en mere vegansk livsstil indtil jeg får bugt med mine hudproblemer og så må pillerne ryge hen i fremtiden
Tusind tak for de søde ord <3
Jeg synes du skal undersøge emnet på egen hånd inden du dropper pillerne, så du kan forberede dig så godt som muligt. Det var i hvert fald det jeg gjorde da jeg droppede pillerne 2. gang, hvor min hud slet ikke reagerede lige så voldsomt som første gang. Jeg ved at der er mange solstrålehistorier derude om folk der er sluppet af med deres hudproblemer ved at skifte til en vegansk livsstil. Det er bare langt fra alle, der oplever det! Jeg ville i hvert fald være meget opmærksom på at få nok fedt, især det mættede og omega-3, hvilket kan være en udfordring hvis man spiser vegansk. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke og håber at du måske kan finde hjælp i nogle af mine indlæg :-) God weekend!