Jeg har fået en mindre besættelse af kokos. Der går ikke en dag uden at jeg indtager ét eller andet som indeholder kokos. Kokosolie, kokosmælk, kokosfibermel, kokosrasp, kokoschips, frisk kokosnød, kokosvand, you name it. Især kokosmælk har været en stor del af min kost på det seneste (hvilket nogle af mine seneste opskrifter – her og her – faktisk også vidner om), og jeg har ofte brugt det i min morgenmad som en slags erstatning for skyr eller yoghurt. Ved at blande noget af den fede del af kokosmælken med en pisket æggehvide har jeg fundet et super godt alternativ som har den lækreste, cremede konsistens og giver mig en rigtigt god mæthedsfornemmelse. Det er hurtigt at lave og kræver kun få ingredienser. Til 1 portion bruger jeg:
2 spsk kokosfløde (den faste del af kokosmælken)
1 økologisk æggehvide
Lidt vaniljepulver
Pisk æggehviden stiv i en skål. Pisk kokosfløden i en anden skål så konsistensen bliver mere cremet. Vend forsigtigt æggehviden rundt i kokosfløden sammen med en lille smule vaniljepulver. Jeg har toppet med banan, hampefrøskaller og masser af morbær. Har I en idé til hvad man kan kalde sådan en omgang? Kokosgrød? Kokosyoghurt? Kokosskum? Eller bare kokosmums? Jeg er i hvert fald vild med det! Faktisk har jeg lige indtaget en kæmpe portion som et eftermiddagsmåltid fordi jeg følte mig rimeligt flad efter at være blevet udsat for en modbydelig maxtest tidligere i dag i skolen. Av for pokker mine ben!
Translation: I’m a bit obsessed with coconut at the moment. Coconut oil, coconut milk, coconut water, coconut chips, fresh coconut, coconut flour, you name it. I absolutely love it. Especially coconut milk features in my kitchen very often. For breakfast I like to mix some of the coconut milk with a whipped egg white and some vanilla as it ends up having the most delicious and creamy texture. And I can add my favorite topping to give some crunch and taste. Yum.
Åh, elsker også kokos! Min favorit er dog frisk kokos, synes tit andet har en tendens til at smage kunstigt. :S
Frisk kokos er også bare SÅ lækkert! Det er dog noget jeg mest har lyst til når jeg er på ferie :-) Jeg synes generelt at smagen er bedst i de økologiske produkter i forhold til de almindelige. En almindelig dåse kokosmælk kan godt smage lidt kunstigt som du siger :-/
Jeg mener ‘Kokosskum’ er et godt navn!
(Jeg er ik sa godt i dansk, fordi jeg er en hollandsk pige det har boet i Kobenhavn for et halv ar, unskyld!)
It looks really tasty! But aren’t you afraid of eating raw egg? Because of the risk of salmonella?
The risk of getting sick from salmonella from Danish eggs is very small, so I’m not worried :-) Of course you can choose to use pasteurized eggs just to be sure.
Ganske inspirerende – selv elsker jeg også kokos og er ligeledes forfalden til at benytte det i tide og utide.
Heldigvis er familien som regel med på ideen – og er også flinke til at finde “kokosemner” til mig, da de ved det vil glæde mig.
Det er altid dejligt når familien på den måde “bakker op om” det man spiser ;-) Jeg får også tit sms’er fra min mor hvis hun f.eks. har købt kokosmælk eller kokoschips til mig fordi hun ved hvor meget jeg elsker det!
Nej hvor lækkert! Det MÅ jeg prøve. Eeeeeelsker kokos! Jeg inviterer snart på kokos-kage!
Jubiiiiii! Jeg drømmer stadig om den kage du lavede sidst. Må man godt få 2 stykker? Eller 5? :D