Jeg var ligesom nødt til at bruge dén overskrift…
For en uges tid siden modtog jeg bogen “KÅL” fra FADL’s Forlag. Jeg har fået bogen gratis, og forlaget ser selvfølgelig gerne at jeg omtaler den, men jeg er aldrig blevet opfordret til at skrive om den eller på nogen måde reklamere for den, og jeg får i øvrigt ikke en øre for at skrive dette indlæg. Bogen rammer bare plet på mange af de ting jeg elsker, og jeg er så begejstret over den at jeg simpelthen er nødt til at tippe om den.
Det sker sjældent at jeg får stukket en kogebog i hånden som jeg kan sætte mig ned og blive helt opslugt af. Oftest vil jeg bladre den hurtigt igennem – kigge på billederne og måske overveje om der er en opskrift jeg vil afprøve på et senere tidspunkt – og så ellers lægge den fra mig igen. På trods af at jeg elsker kål, syntes jeg umiddelbart det var meget modigt at dedikere en hel bog til én grøntsag. Det kunne da nemt risikere at blive kedeligt, tænkte jeg. Min skepsis forsvandt dog ret hurtigt. For det første er det ikke bare en almindelig kogebog med opskrifter på kålsalater. Der er selvfølgelig masser af inspiration til hvordan kål kan anvendes i madlavningen – den kan eksempelvis både koges, bages, steges, sauteres, dampes, blancheres, braiseres, saltbages og syltes (ohh yeah!) – men der er også små fortællinger om kålens oprindelse og udvikling gennem tiden. Sidstnævnte er skrevet på en måde så jeg føler at jeg bliver underholdt samtidig med at jeg bliver fodret med små portioner af ny viden.
Som en del af de små historieafsnit er det for det første angivet hvornår den pågældende kål er i sæson. Det er jo egentlig en ret banal information, men ikke desto mindre synes jeg at det er super fedt både set fra et ernæringsmæssigt og et miljømæssigt synspunkt. Derudover er der en lang række fun facts. Vidste du fx at broccoli er en del af kålfamilien? At (kræsne) George W. Bush fik broccoliproducenterne på nakken efter at have forbudt broccoli om bord på Air Force One? At palmekål i 1800-tallet blev brugt som pynt på Blegdamshospitalet? At grønkål også går under navnet ligkål? (wtf…) At kålrabien har fået betegnelsen “nordens citron” på grund af sit høje indhold af C-vitamin og sit lysegule, saftige indre? At blomkål botanisk set er en blomst?
Bogen er som sagt ikke bare en almindelig kogebog med overflod af opskrifter. Den indeholder 13 kapitler som hver især omhandler en bestemt kåltype, og dét koncept er jeg vild med! Står man en dag med et hvidkål som man ikke aner hvad man skal gøre med, kan man bare slå op under dét kapitel i bogen. Det er jo virkelig smart og anvendeligt. Opskrifterne er desuden en ret interessant blanding af totalt oldschool back-to-basics madlavning, hverdagsretter og nærmest gourmetmad. Jeg har allerede fyldt bogen med æselører, for jeg skal i hvert fald lege med opskrifterne på:
- fermenteret piccalilly
- søbekål
- klassiske kåldolmere
- grønlangkål
- glaskålsruller
- blomkålsgratin
- bagna cauda
- ribollita
Forlaget skriver i øvrigt selv: “Kålen har fået sig en kulinarisk renæssance som en yderst moderne ingrediens i de danske køkkener – både i studenterhyblerne og på de finere restauranter.” Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig, og jeg synes det er herligt! Jeg er fan. Og ja, der kommer kål – bogstaveligt talt – det næste lange stykke tid, og sikkert også mere end der plejer, for nu skal jeg i køkkenet og eksperimentere! Er der andre kålentusiaster derude?
About a week ago, I received this book called “KALE”. I’m a huge kale lover (kale yeah) but it’s very rare that recipe books really amaze me. This one does! It has 13 chapters dedicated to 13 different kinds of kale. I think that’s a brilliant idea.
Kan ikke være mere end enig; kål er godt :)
Og det er det bare ;-)
Ej den ser spændende ud!! Mangler også nye kogebøger til inspiration :-))