Åååhh, hvor jeg savner Frankrig i disse dage… Det skyldes først og fremmest at min ferie for alvor er ved at være slut da jeg starter på studiet igen på mandag. Det skyldes dog også at jeg for nylig fandt ud af at jeg muligvis ikke kan komme med næste sommer! Det er virkelig en tanke jeg næsten ikke kan holde ud, så jeg prøver at skubbe den til side indtil jeg ved om det er 100% sikkert. Jeg har holdt ferie dét sted i 11 år i træk nu (med undtagelse af en enkelt sommer i Miami), og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle derned næste sommer.
I stedet for at bekymre mig alt for meget om det, forsøger jeg at fokusere på den fantastiske ferie jeg har haft i år. I 2013 foregik træningen på en legeplads, men i år fandt min kæreste og jeg denne superfede basketball-bane (som faktisk lå lige ved siden af) hvor vi kunne boltre os og gøre brug af min TRX til noget intervaltræning. Det blev også til nogle forskellige GRIT-øvelser – blandt andet et lateral leap som her på billederne. Det ser måske let ud, men det er virkelig ikke en nem opgave at springe langt fremad uden tilløb når man samtidig er max presset. Til gengæld er det sjovt og udfordrende!
Translation: I’m missing France a lot these days. Especially because I recently found out that I might not be able to go there next summer. The past eleven years I’ve spent my summer holiday in France with my family and it makes me so sad thinking about that I might miss out on it next summer. However, I try to think about how great this year’s vacation was instead.