Har I også bemærket at der er nogle stykker i blogland, som på det seneste har sat fokus på hvordan (og hvor meget) vi redigerer vores billeder? Jeg synes bl.a. at Cecilie og Frederikke har delt nogle ret interessante og vigtige pointer i forhold til, hvor let det er at ændre på sit udseende så man lige står lidt skarpere og dermed passer ind i resten af picture perfect-indholdet på de sociale medier. Brunere hud, tyndere lår, rundere numse, fejlfri hud, smallere næse, fyldigere læber – alt det kan man opnå blot ved hjælp af en app. Det er virkelig godt at der er nogen som tager emnet op, selvom vi nok alle sammen udmærket er klar over, at det vi ser på de sociale medier er en konstrueret virkelighed. Vi ved det jo godt, men det kan alligevel føre til nogle ret fucked up kropsidealer og et kæmpe forventningspres (jep, jeg mærker det også), men det er en helt anden snak og egentlig slet ikke det, som dette indlæg skal handle om. Måske jeg skulle tage det op på et senere tidspunkt.
De fleste synes nok at det er ret kontroversielt at ændre på sit udseende på den her måde som vi pludselig kan, men hvad med redigeringen af vores mad? Er der også en lille smule snyd i det?
Overordnet synes jeg selvfølgelig det er langt mere uskyldigt og harmløst at redigere sine madbilleder så maden ser mere indbydende ud sammenlignet med at airbrushe sit profilbillede til ukendelighed. Jeg tror dog alligevel at der kan være lidt mening i at sætte fokus på at de fleste af os også redigerer vores madbilleder. For lige at gøre det klart, så synes jeg ikke der er noget som helst galt i det, men det er måske meget rart at have det i baghovedet, når man færdes på de sociale medier hvor det jo nærmest kun er tilladt at spise (eller i hvert fald poste) smuk, lækker og Insta-venlig mad (bare dét at der er noget som hedder “Insta-venlig”…).
Jeg elsker personligt at redigere mine billeder. Jeg er virkelig æstetiker hvad det angår, og jeg er da helt klart også blevet præget af Nicklas som jeg ofte har kigget over skulderen når han har været igang i Photoshop. Én ting er at jeg synes det er vildt sjovt at redigere billeder, fordi det er en måde for mig at være kreativ på. En anden ting er jeg har den opfattelse at smuk mad indbyder til mere nydelse. Jeg nyder i hvert fald min mad mere når jeg ved at jeg har været omhyggelig med at få den til at se indbydende ud.
Som I måske kan se på billederne ovenfor, er det primært skarphed, kontrast, farvemætning og farvetone jeg piller ved. Nogle gange gør det en kæmpe forskel (som fx på det øverste billede) og andre gange er det næsten ikke til at se. Jeg vil meget gerne dele ud af tips til hvordan man kan finpudse sine billeder og give dem et nyt og frisk udtryk bare med nogle få justeringer. Det kræver ikke engang nogle særlige apps. Kunne det have interesse?
I forhold til madbilleder synes jeg først man kan tale en lille smule om snyd hvis billedet ikke stammer fra den pågældende opskrift. Der findes eksempelvis noget der hedder stock photos (og det ved jeg faktisk kun pga. ham der fotografen), som er billeder man kan købe rettighederne til og anvende som var de ens egne. Det betyder at jeg fx kan finde et super lækkert billede af en banankage, skrive en liste over de ingredienser jeg tror der er i og vupti – så har jeg basically et indlæg til en opskrift. I løbet af ingen tid. Normalt tager det virkelig lang tid at udvikle en opskrift. Der skal findes inspiration, ingredienserne skal handles ind, opskriften skal testes (og som regel af flere omgange), maden skal anrettes og styles, og billederne skal tages. Når man tager dén process i betragtning, synes jeg det er en anelse snyd at bruge stock photos. Jeg synes måske også bare det er lidt respektløst over for de mennesker, der bruger tid på at gennemgå alle de steps som opskriftsudvikling nu kræver. Det er i hvert fald at springe over hvor gærdet er lavest efter min mening. Man snyder jo også sin læser til at tro, at man ved at følge opskriften kan få et resultat som på billedet. Svarer det ikke lidt til at sætte noget til salg og bruge et billede af noget andet end det man rent faktisk sælger?
Måske er det bare mig der går i for små sko, men jeg synes i hvert fald det er værd at tænke over. Hvad tænker I?
