Noget om Snapchat og trangen til at dokumentere alt

Noget om Snapchat og trangen til at dokumentere alt

image

For nogle dage siden fik jeg langt om længe taget min Snapchat-mødom, og nu er jeg altså at finde på endnu et socialt medie (som christinebonde) hvilket jeg faktisk har det lidt ambivalent med. Jeg har aldrig været decideret modstander af Snapchat eller tænkt “Dét skal jeg bare aldrig have!”, men jeg gør mig bare mange tanker om alt det her med de sociale medier – hvordan man navigerer i dem, hvilken indflydelse de har, og hvorfor man overhovedet bruger dem. Det tog mig for eksempel også en del tid (og overvejelser) at få oprettet en Facebook-profil til bloggen.

Se også: Bloggen er på Facebook – og noget om sociale medier

Jeg er ikke ligefrem nogen firstmover her, men for at være helt ærlig kan jeg godt frygte at de sociale medier tager overhånd (især når det begynder at blive narcissistisk, navlepillende og alt for selviscenesættende), og jeg forstår godt at flere og flere har brug for en digital detox for at fokusere på at være mere nærværende uden at nærmest alting skal dokumenteres. Jeg har i hvert fald aldrig følt det helt store behov for at skulle være aktiv på endnu et socialt medie, primært fordi jeg synes at de fylder nok i forvejen. Instagram er i hvert fald den helt store tidsrøver for mit vedkommende, og jeg kunne ikke forestille mig at det ville være anderledes med Snapchat. Selvom det ligger i navnet ‘Instagram’ at man skal dokumentere noget instantly, med det samme, er det bare som om at det ikke rigtigt er sådan længere. Det er det til gengæld med Snapchat, og det er dér jeg nogle gange har set mig lidt sur på netop dét medie. Jeg har tit oplevet at være i selskab med nogen som var fuldstændig opslugte af at snappe et eller andet og samtidig havde en forventning om at resten af verden ville vente pænt imens. “Vent lige, jeg sender en snap”, “Ej, jeg er lige nødt til at snappe det her”, “Først skal det altså lige på min snap”.  I mine øjne er det først og fremmest lidt uhøfligt, og det gør det svært for både afsender og modtager at være opmærksom på det der sker omkring dem frem for det der bliver vist på skærmen.

Jeg synes nogle gange det er helt uhyggeligt hvor besat man kan være af at forevige et øjeblik og dele det med andre. Bliver dét øjeblik mere værd så? Jeg synes jo netop at små øjeblikke er meget mere værd hvis de opleves uden tanke på at de skal deles og foreviges. Selvfølgelig er det hyggeligt at have dokumentation i form af billeder og video fra eksempelvis ferier, store livsbegivenheder eller lignende, men hvis flere og flere af selv de små hverdagsøjeblikke ikke kan opleves uden dokumentation, forsvinder en del af charmen altså efter min mening. Faktisk elsker jeg når folk har oplevet noget fedt men som ikke er blevet dokumenteret i form af billede eller video, for så er de pludselig nødt til at bruge ord og kropssprog til at fortælle om oplevelsen og udtrykke deres begejstring – i hvert fald i langt højere grad end hvis de bare stikker deres telefon op i snuden på mig og viser hvad de har fotograferet.

Min skepsis blev dog mindre da det gik op for mig, at Snapchat virkelig er en sjov, nem og hyggelig måde at holde kontakten med dem jeg ikke ser så tit efter at jeg er flyttet til København. Selvfølgelig har jeg kunnet sende en sms med et billede eller en video, men det er bare ikke helt det samme som en snap der er sendt lige i øjeblikket. At det er gratis og ofte også er ret underholdende (der er altså bare nogen som forstår at lave de sjoveste snaps!) er to øvrige plusser. Derudover synes jeg det er hyggelig at bruge min story til at give et indblik i hvad der sker bag facaden og vise noget af det der aldrig ender på bloggen, på Instagram eller Facebook. Det er da også bare en sjov mulighed for at vise kontrasten til det ofte meget polerede og opstillede Instagram-univers (som jeg dog elsker pga. det kreative aspekt).

Så nu giver jeg Snapchat et forsøg. Er der nogle af jer der haft haft lignende tanker omkring de sociale medier, og måske især Snapchat?

I’m on Snapchat! No shit. It finally happened. Find me at christinebonde.

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Jeg har det på præcis samme måde med de sociale medier. Derfor findes jeg kun på Facebook. Jeg har ikke rigtig behovet, tror jeg. Men fedt at du deler dine tanker om Snapcat og Instragram :-)

    • Jeg tror også mit behov ville være meget anderledes hvis ikke det var pga. min blog 😊 Men hvis man bruger dem rigtigt, kan de sociale medier virkelig være geniale – og altså ikke kun til selfies og selvpromovering, men også bare til at lære nye ting, udvide sit netværk og bliver inspireret til alt muligt 😃

  • Jeg får mit behov opfyldt via bloggen, så min private Facebook, instagram osv. bliver meget sjældent opdateret. Det er faktisk lidt underligt.

    – K

  • Det tror jeg bestemt, du har ret i! Det ændrer dog ikke på det faktum, at mange sociale medier tadig er enormt selvcentreret og iscenesat. Jeg er nok lidt oldschool, når det kommer tid at udvide sit sociale netværk. Jeg tror bare, jeg har det bedre med at danne mig et indtryk af en person ved at møde vedkommende in real life. Når det så er sagt, har jeg faktisk fået enormt mange tætte venner gennem Meetup, da jeg flyttede til udlandet for at studere :-)