Jeg er ret overbevist om at der i alle køkkener findes et bestemt skab eller en særlig skuffe som indeholder noget der kan tilfredsstille lækkersulten. Pt. er mit godteskab blandt andet fyldt med valnødder, cashewnødder, mandler, kokosmel, almindelig peanutbutter, chokopeanutbutter, morbær, en frugtrulle med figen, creamed coconut, kakao, hampefrø, figner, abrikoser og morbær. Det er selvfølgelig lidt forskelligt hvad det indeholder, men der er altid forskellige nødder og en form for tørret frugt. Det er så nemt at snuppe en håndfuld mandler og nogle morbær når lækkersulten melder sig. Det fungerer i hvert fald rigtigt godt for mig. Derudover er det vigtigt for mig at have nogle grundingredienser som eksempelvis kokosmel, peanutbutter og kakao hvis jeg har mere tid og vil lave en dessert.
Jeg vil gerne slå fast én gang for alle, at JO, jeg bliver også lækkersulten (i høj grad!) – men jeg elsker at lave mad (inklusiv snacks og desserter) fra bunden, jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, og jeg elsker at leve sundt. Derfor fortrækker jeg at fylde mit godteskab med råvarer som disse, frem for chips og slik som for mig er dybt uinspirerende. En anden grund er, at hvis jeg endelig får lyst til en Snickers, er det ret usandsynligt at den havner i mit godteskab, for så ryger den ned med det samme. Udfordringen i at lave noget der er sundere, men som smager lige så godt, har jeg dog altid lyst til at tage op. Det er sådan jeg har det. Det handler ikke om gloriepudsning eller fanatisme, men om en glæde ved at leve sundt og inspirere andre til at gøre det samme. Bundærligt.
Hvad består dit snack stash af? (se evt. hvordan mit snack stash så ud for godt et år siden lige her)
Translation: I’m pretty sure that all of us have a drawer or a cupboard in the kitchen with some kind of goodies to satisfy a potential snack craving. Right now you’ll find all of this in my snack stash. Mainly nuts and dried fruits.
Årh det ser jo så godt ud. Jeg har det på samme måde som dig. Jeg vil 10x hellere spise tørret frugt, nødder, mørk choko og lignede “sunde” snacks når lækkersulten melder sig. Men jeg kan ikke have det i mine skabe fordi jeg ved at hvis jeg pludselig får lyst kan jeg sagtens inhalere store mængder :p
Hvad gør du for ikke at tømme din snackstash når lækkersulten melder sig? Har du nogle fif?
Hmm… Det er i hvert fald en god idé aldrig at spise direkte af posen/pakken men i stedet tage en håndfuld eller den mængde man nu har tænkt sig at spise. Jeg er ikke hellig på nogen måde, så nogle gange kommer jeg også til at gå i godteskabet liiiidt for mange gange, men herregud :-)
Jeg plejer at tage til tyskland at handle ind når min “stash” er ved at være brugt op. i Den forbindelse sørger jeg altid for at købe RIGELIGT ind, Gemme det meste af det i kælderen og kun tage 1-2 poser op af hver af nødderne. Jeg er rigtig glad for Cashewnødder og mandler. Det er godt nok svært at undgå at tage hele posen på en gang. Det kræver sgu noget vilje.
Min rygrad er som en regnorms :(
Til gengæld er det sjældent jeg har lyst til snickers eller de andre varianter.