Bønnebrownies eller morgenmadsbrownies?
Jeg har været meget frem og tilbage ift. hvad jeg skulle kalde disse lækre banditter (ja, det er en af de helt store opgaver som madblogger; at skulle navngive sine opskrifter!). Det endelige valg faldt på bønnebrownies fordi det er en betegnelse man kan bruge uanset hvem man spørger. Men spørger man mig, kan de altså også betegnes som morgenmadsbrownies. Og det er måske ikke lige et navn du har hørt før, men forhåbentlig kan det gå hen og blive et koncept. Jeg har i hvert fald op til flere gange spist brownies til morgenmad, og jeg må bare sige, at det ikke er noget jeg har tænkt mig at holde op med lige foreløbig.
Brownies til morgenmad
Det er lige før det kræver sit helt eget indlæg at forklare, hvorfor jeg gerne vil gøre morgenmadsbrownies til et koncept, men jeg skal prøve at indvi jer i mine tanker ganske kort.
Først og fremmest synes jeg i bund og grund det er lidt fjollet at vi kategoriserer vores mad ud fra tidspunktet på dagen hvor det indtages. Hvem har egentlig bestemt at havregrød hører til morgenbordet, mens gryderetter kun er noget vi spiser om aftenen? Hvis jeg har fået en lækker omgang wok til aftensmad, kan jeg sagtens finde på at spise resterne til min morgenmad dagen efter. På samme måde ser jeg heller ikke noget problem i at spise en stor portion yoghurt med frugt og müsli til aftensmad, hvis det er det jeg har lyst til.
Derudover er jeg kæmpestor fortaler for at følge sin intuition. Især når det kommer til måltider, sult og lyst. Intuitiv spisning kan man vel godt kalde det. Hvis jeg vågner op og har lyst til brownies, hvorfor så udskyde det til aftensmaden? Hvis jeg spiser det til morgenmad (eller bare som en del af morgenmaden), får jeg stillet min lyst med det samme, så jeg ikke skal bruge hele dagen på at fornægte mig selv det stykke brownie, som jeg sikkert ikke kan lade være med at tænke på alligevel. Når der ikke er nogen regler for hvad jeg må spise og hvornår jeg må spise det, så bliver det, for mig, bare meget nemmere at inkorporere mere nydelse.
Dekonstrueret morgenmad
Hvis man kigger på indholdet i disse bønnebrownies, kunne de næsten lige så godt have været morgenmad – i en dekonstrueret udgave sammensat på en ny måde. Ser man bort fra bønnerne, kunne jeg i hvert fald sagtens forestille mig en chokoladeversion af en havregrød med peanutbutter på toppen med de samme ingredienser. Mange købevarianter af fx müsli eller granola indeholder også omtrent det samme som disse bønnebrownies. At bønnerne så lige tilføjer lidt protein og giver en god mæthedsfornemmelse gør jo ikke noget.
Det sker altså at jeg spiser brownies til morgenmad. Lige så mange stykker jeg vil. Uden noget andet. Men oftest udgør de dog ikke måltidet i sig selv. Som regel indgår de bare som et lille element. Jeg synes for eksempel det fungerer mega godt at lave en grøntsagsbaseret smoothie bowl og toppe den med et stykke brownie som jeg smuldrer henover. Dét er virkelig lækkert, og efter sådan et måltid er jeg tilfredsstillet på alle tænkelige måder. Sanseligt og æstetisk, mæthedsmæssigt og næringsmæssigt.
Opskrift på bønnebrownies
Ingredienser ingredients
til ca. 12 små stykker makes approximately 12 pieces
- 1 dåse sorte bønner one can of black beans (240 grams in total)
- 1,5 dl finvalsede havregryn 1,5 dl of quick oats
- 50 g kokossukker 50 grams of coconut sugar
- 50 g creamy peanutbutter 50 grams of creamy peanut butter
- 25 g kakaopulver 25 grams of cacao powder
- 1,5 dl havredrik 1,5 dl of oat milk
- 75 g grofthakket mørk chokolade (jeg bruger denne) 75 grams of dark chocolate
- 3/4 tsk bagepulver 3/4 tsp of baking powder
- 1/2 tsk vaniljepulver 1/2 tsp of powdered vanilla
- Lidt salt a pinch of salt
Fremgangsmåde directions
- Forvarm din ovn til 180 grader (varmluft). Preheat the oven to 180 degree Celcius (hot air oven).
- Blend havregrynene til mel eller så fint som muligt. Blend up the oats until the consistency is like flour.
- Bland alle ingredienserne (pånær chokoladen) sammen i en foodprocessor eller kraftig blender indtil konsistensen er ensartet. Mix all of the ingredients (except the chocolate) in a food processor or a high speed blender until the consistency is smooth.
- Hæld dejen i en skål og bland den grofthakkede chokolade deri. Poor the dough into a big bowl, chop up the chocolate and mix everything.
- Kom dejen i en form beklædt med bagepapir. Den skal være ca. et par centimeter høj. Transfer the dough to a baking tray with parchment paper.
- Bag dine bønnebrownies i 35-40 minutter og lad dem køle lidt af inden du skærer dem. Bake the brownies for 35-40 minutes and let them cool before you cut them into small squares.
Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)
Hej Christine. Disse morgenmads brownies ser bare SÅ lækre ud og må snart prøves ! Og jeg er helt med på dine tanker omkring (sund)kage til morgenmad og havregrød til aften. Jeg har meget mere lyst til grød om aftenen og mere lyst til æg og grøntsager om morgenen :) Og da min datter på 7 år ELSKER min 3dl sukker søde brownie, så ser denne ud som en GOD erstatning !! Ved du om de kan fryses med godt resultat?
Mange hilsner fra en brownie elsker
Hej Lise! Tusind tak for din kommentar. Dejligt at mine kage-til-morgenmads-tanker ræsonnerer hos dig ? Jeg har ikke prøvet at fryse disse brownies endnu, da de simpelthen forsvinder så hurtigt! Det er også nogle relativt små stykker når jeg skriver, at der bliver til ca. 12. Jeg tror sagtens du kan fryse dem, men jeg er sikker på at de smager allerbedst inden da ?
Jeg er gammel nok (men stadig under 40), til at være vokset op med at grød sagtens kan være aftensmad, og det er ikke kun risengrød i december. Da jeg først boede alene, havde jeg også aftensmads brownies, men desværre har jegmistet opskriften og bloggen jeg havde den fra nedlagt ?
Selvfølgelig kan grød være aftensmad :-D Godt med en reminder. Disse brownies har jeg også spist til aftensmad flere gange og det kan helt klart anbefales ;-)
Jeg vil helt sikkert prøve at bage dem! De lyder så lækre :D
Fedt! Gi’ endelig lyd hvis du kaster dig ud i dem :-)
Mon stevia gold kan du, fremfor kokossukler? Ser himmelsk ud!
– A
Jeg har ikke prøvet, men det er da et forsøg værd :-)
Hej Christine
Måske et fjollet spørgsmål, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om man ikke kan smage bønnerne? :)
Hej Christel! Helt oplagt og forståeligt spørgsmål synes jeg ? Men bønnerne kan ikke smages ?
De skal bestå deres prøve i morgen, jeg jeg har en halv pose sorte bønner der trænger til at blive spist ? Er det 240 g bønner i kogt vægt eller rå vægt? Og mon man kan bruge almindelig mælk fremfor havremælk?
Spændende! ;-) Det er 240 g tilberedte bønner. Jeg har ikke prøvet med almindelig mælk, men mon ikke det også kan fungere.
Hej Christine
Jeg ser virkelig mange opskrifter som indeholder peanutbutter…. jeg er bare ikke fan af peanutbutter, vi bliver aldrig gode venner, hvad smag angår. Findes der alternativer?
Hej Christina!
Det kommer selvfølgelig an på opskriften, men prøv dig frem med andre typer nøddesmør eller evt. tahin (sesamsmør) :-)
Orh, de ser gode ud! Kan mm bage dem aftenen i forvejen, eller bliver de tørre så?
Tak, Nanna! Hvis du skal servere dem som dessert vil jeg ikke anbefale at gøre det dagen inden. Men hvis du bruger dem som morgenmadsbrownies (fx smuldre dem over en morgenmadsskål i stedet for mysli) kan du sagtens bage dem i forvejen :-) God fornøjelse!
Hej
Hvilken størrelse er den form du plejer at bage dem i? Jeg er med på at du skriver at den skal være ca. et par centimeter høj, men det gør en stor forskel om formen er 20 x 20 cm eller om den er 40 x 30 cm. Det kan godt være lidt svært at vurdere hvilken form der passer til mængden af dej.
Hej
Nu har jeg prøvet din bønne brownie. Måske har jeg gjort noget forkert, for den er tør og smager ikke af ret meget. Og det ligner ikke dit billede.
Hej Annie! Åh, det er jeg ked af at høre. Jeg tænker at det måske kan have noget med ovnen at gøre, da alle ovne er forskellige. Prøv evt. at bage den i kortere tid eller kom lidt mere peanutbutter og/eller færre havregryn i dejen :-)
Hej Christine
Spændende opskrift, som jeg må prøve en dag ?
Hvor stor en form bruger du? Kan man bruge en rugbrødsform, eller en springform på 24 cm?
Mange bageglade hilsner
Så spennende!!!! Vet du kalori-innholdet?
Hej Line! Tak, jeg håber du får lyst til at prøve :-) Jeg beregner aldrig kalorieindholdet, så det kender jeg desværre ikke.
Det er vildt at de bønnebrownies smager så godt, når de er så sunde! Min 3-årige og 1-årige var vilde med dem ?
Ej, hvor er det dejligt at høre, Sofie ?
Når nu havregrynene alligevel skal blendes, så kan man lige så godt bruge havremel, går jeg ud fra, men hvor meget havremel skal man så bruge? Altså hvor meget mel bliver 1,5 dl havregryn til? ?
Det er et godt spørgsmål… Det har jeg ikke testet af endnu, så det ved jeg desværre ikke ?