Opskrift: Hjemmelavet granola til salt og sødt

Granola til salt og sødt er sprød og lækker topping som passer til alt fra salat til is. Den har sødme nok til at få din greenie eller chiagrød til at smage lige så godt som dessert, men den egner sig også glimrende som et knasende element til at toppe din salat. Det er med andre ord en allround granola, som ikke kun passer til morgenmaden, men som også kan pifte retter fra det salte køkken op.

Græskarnola og noget om olie

Græskar + granola = græskarnola!

Én ting er at komme græskarkerner i en granola. Det er der vist ikke noget nyt i. Men i denne granola har jeg foruden kokossiruppen brugt græskarkernesmør som det våde element der binder alting sammen. Ofte indeholder granola en form for olie eller smør, og selvom jeg ikke har noget imod nogen af delene, vil jeg til enhver tid foretrække en hel fødevare som ikke er blevet frarøvet fibre og næringsstoffer. I dette tilfælde har jeg valgt at bruge græskarkernesmør, men man kunne i princippet også have brugt mandelsmør, peanutbutter, tahin eller lignende. Personligt er jeg dog helt vild med smagen af græskarkernesmør. Og når det samtidig er en mulighed for at få en ny sammensætning af næringsstoffer ind i min kost – så er jeg solgt.

Sødt, salt, sprødt og blødt

En god tommelfingerrel som jeg bruger i stort set alle retter er, at det skal indeholde noget der er sødt, noget der er salt, noget der er sprødt og noget der er blødt. Denne granola til salt og sødt indeholder det hele i sig selv – lige med undtagelse af noget blødt, men det kommer man nemt omkring ved at bruge den som topping på fx chiagrød eller salat. Hvis du ved at du primært vil bruge den til det søde køkken, kan du skrue lidt op for siruppen, og omvendt kan du give den lidt mere salt og evt. bytte de søde krydderier ud med nogle andre, hvis den kun skal bruges til det salte. Eller du kan lave den præcis som her så du har en granola til salt og sødt.

Har du prøvet at bruge granola i det salte køkken?

Opskrift på granola til salt og sødt

Ingredienser

Fremgangsmåde

  1. Forvarm din ovn til 200 grader (varmluft).
  2. Bland havregryn, græskarkerner, mandler, sesamfrø og krydderier sammen i en skål.
  3. I en anden skål blandes græskarkernesmør sammen med kokossirup.
  4. Bland de våde og de tørre ingredienser sammen til en ensartet masse.
  5. Spred massen ud på en bageplade med bagepapir. Sørg for at der ikke er alt for store klumper.
  6. Bag granolaen i ca. 10 minutter (lad den evt. stå i ovnen i 5-10 minutter efter at den er slukket).
  7. Lad granolaen køle af inden den kommer i en lufttæt beholder.

 

Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    • Tak Lotte! Jeg har set det i SuperBrugsen og Føtex, og ellers i diverse helsekostforretninger ?

    • Hi Sissa! Thank you for your comment <3 I don't have an English version unfortunately but I'm sure Google translate can help you out!
      xx Christine