For nogle dage siden så min aftensmad sådan ud. Selvom det var en ganske almindelig torsdag, fik jeg sådan lyst til at lave noget særligt som måske krævede lidt ekstra tid i køkkenet. Valget faldt på disse sushiruller der er glutenfri og vegetariske og som faktisk var rigtigt nemme at lave. Det eneste der tog lidt ekstra tid var faktisk at handle, for jeg manglede lige et par ingredienser. Opskriften stammer fra bogen “Glød og glæde med raw food”, og jeg synes simpelthen den er for genial til ikke at dele med jer.
Modsat almindelige sushiruller indeholder disse ikke nogen ris. Erstatningen for ris er lavet af:
2 pastinakker
1 dl pinjekerner
¼ dl olivenolie
1 fed hvidløg
½ dl vand
Himalayasalt
Sushiruller indeholder ofte forskellige former for creme, men disse indeholder i stedet en græskarkernepaté lavet på følgende:
4 dl græskarkerner (som egentlig skal udblødes, men det gjorde jeg ikke)
4 spsk forårsløg (jeg brugte skalotteløg)
4 spsk ingefær
4 spsk tamari
2 dl vand
Fremgangsmåden for “risene” og græskarkernepatéen er den samme. Ingredienserne skal bare blandes sammen i en foodprocessor indtil konsistensen er ensartet. Som fyld til rullerne brugte jeg avokado, agurk, rød peber, gulerod og fennikel, men jeg tror også det kunne have været lækkert med eksempelvis rødbede, forårsløg, wasabi, mango, koriander eller andet. Jeg elsker fisk og kunne derfor godt finde på at bruge laks, tun eller krabbe som fyld næste gang, men de er bestemt ikke kedelige uden kød. For at lave rullerne skal man selvfølgelig også bruge tangpapir (nori sheets) og en bambusmåtte. Det er overhovedet ikke svært at rulle dem, men det er til gengæld lidt svært at forklare hvordan, men man kan helt sikkert finde en fremgangsmåde flere steder på nettet.
Jeg er hverken vegetar, glutenintolerant eller inkarneret raw food-entusiast, men disse små hapsere er altså geniale. De mætter utroligt godt, og der er virkelig knald på smagen. Det lyder måske kompliceret med alle de ingredienser, og man kan måske frygte at de er besværlige at rulle, men jeg kan virkelig kun anbefale at afprøve det. Det er meget nemmere (og endnu mere lækkert) end man tror!
Translation: Last week, I somehow found the urge to make something special for dinner and spend some extra time in the kitchen. I ended up making these gluten free, vegetarian sushi rolls. I did spend some extra time shopping since I didn’t have all of the ingredients, but it was actually very easy to make. Even though I love fish, these vegetarian sushi rolls are soooo good. They have so much flavor, and the fresh vegetables give them a nice crunchy texture.
Ser lige ud som noget min mave og smagsløg ville kunne lide :-D YUM!
Dejligt! Du må simpelthen ha’ det afprøvet vel :-)
Mine tænder løber lidt i vand….
Jeg har altid syntes at sushi uden fisk er mega kedeligt, men dine billeder ser virkelig lækre ud! Jeg får helt lyst til at prøve det af her mellem jul og nytår hvor maden helst skal være lidt let og frisk :D
Kh Anna
thewonderwomanwannabe.blogspot.com
Nøj hvor ser det lækkert ud! kan dog ikke være foruden lakseversionen med flødeost og agurk, namnam ;-)
//Camilla Christine ♥ ♥
http://www.fitspoblog.com/