Frosne mini cheesecakes

Raw mini cheesecakes christinebonde

I går fejrede jeg slutningen på år 2013 med denne nytårsdessert, og I skal ikke snydes for opskriften. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift fra Green Kitchen Stories, men lavede den om så min version er laktosefri. Af en eller anden grund endte det også med at blive cupcakes i stedet for én stor cheesecake, og jeg synes egentlig de blev ret fine. Here’s how:

Bund:

2 dl paranødder
1 dl dadler
1 spsk kokosolie
En knivspids himalayasalt

Cashewfyld:

3,5 dl cashewnødder
2 spsk kokosolie
2-3 spsk ahornsirup
Saft fra 2 citroner
2 tsk vaniljepulver

Hindbærfyld:

⅓ cashewfyld
2 dl hindbær

Start med at sætte cashewnødderne i blød i koldt vand i mindst 2 timer (lad dem gerne stå natten over hvis du er i god tid). Lav så bunden ved at blende ingredienserne i en foodprocessor. Fordel massen i 12 silikone-muffinsforme. Blend herefter ingredienserne til cashewfyldet og hæld ⅓ af massen fra (til hindbærfyldet). Fordel cashewfyldet oven på bunden i muffinsformene. Blend til sidst det resterende cashewfyld med hindbærrene og fordel det i formene. Sæt formene i fryseren 3 timer og tag dem ud ca. 10-15 minutter inden de skal serveres.

Det er en dessert som kræver lidt timing og forberedelse, men tro mig, det er virkelig dét værd! Paranødderne kan man selvfølgelig vælge at skifte ud med andre nødder, men jeg synes de giver en helt speciel og dejlig smag. Jeg har før lavet en lignende cheesecake med samme bund hvor jeg brugte mandler, men den var altså ikke nær så god. Hindbærrene kan man også sagtens bytte ud med f.eks. jordbær, brombær eller blåbær – eller måske en kombination for at få en rigtigt flot farve.

Translation: Yesterday, I made these frozen mini cheesecakes for dessert when celebrating New Year’s. They turned out pretty well and my family loved them (and definitely not all of them are health nuts like me!).

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.