Da jeg juleaften åbnede en kæmpe pakke med denne blender, var jeg lige ved at tabe kæben. Jeg må have lignet en 13-årig pige der lige havde vundet et personligt møde med Justin Bieber. Jeg har ævlet om en Vitamix i evigheder, men jeg var faktisk en lille smule flov over at skrive så dyrt et ønske på min ønskeseddel. At jeg fik mit allerstørste ønske opfyldt var derfor virkelig en overraskelse. Det er nok ikke alle der kan forstå min begejstring for en blender, men for én som mig der elsker alt relateret til ernæring og sundhed er det virkelig bare kræs. Det er en Rolls-Royce inden for blendere!
Vitamix’en (lignende model) kan fås HER (reklame-link).
Jeg har allerede været i fuld gang med at bruge den, og jeg står måbende og glor når den med sine 2 hestekræfter pulveriserer alt helt ned til cellulært niveau. Jeg er overrasket over hvor lidt den larmer, og hvor hurtig den er til at lave en fuldstændig silkeblød og cremet konsistens. Der er i hvert fald ingen tvivl om at jeg kommer til at opholde mig endnu mere i køkkenet, for nu skal der eksperimenteres. Hvis ikke der blev lavet mange smoothies i mit køkken i forvejen, så gør der helt sikkert fra nu af. Hvad skal man da også med tænder og tyggemuskler?
Nu vil jeg gå i gang med at udtænke nogle retter til aftenens nytårsmenu (ret sent, I know…). Jeg regner med at jeg vil kaste mig ud i en raw cheesecake til dessert, og hvis resultatet bliver godkendt kommer der en opskrift her på bloggen meget snart. Ha’ en fantastisk nytårsaften derude!
Translation: This is so crazy. My parents got me a freaking Vitamix blender for Christmas!
Jeg er lidt misundelig ;-) Hvilken raw cheesecake vil du afprøve? :-)
Ej hvor lyder den bare lækker! Kan godt forstå du er glad for den – den er helt sikkert mere fantastisk end at møde Justin Bieber. ;) Lyder super lækkert med en raw cheesecake – glæder mig til at høre mere om den. :)
Ej hvor ser den pro ud!
og lækreste mørke farve din smoothie har MUUUUMS
//Camilla Christine ♥ ♥
http://www.fitspoblog.com/