Strala yoga sommerretreat på Kirsebærgården – tættere på naturen og tættere på dig selv

Kom med den 30/7-1/8 ❤️

Forkæl dig selv med dette yogaretreat, som byder på en weekend i smukke og fredsfyldte omgivelser, hvor du kan omfavne naturen; både den omkring dig og den som bor inden i dig. Med udgangspunkt i Strala yogaens lette, flydende og organiske bevægelsesform skal vi fordybe os i en praksis, som er funderet i Natural Movement og inviterer dig til at lytte til din intuition. Vi skal dyrke yoga og meditere – både på og udenfor måtten – med daglige sessioner, tid i naturen, tid alene og tid med hinanden.

Weekenden fredag 30. juli til søndag 1. august

Indhold og fokus på retreatet

På dette retreat vil vi gå på opdagelse i naturlig, flydende og organisk yoga og bevægelse, som det er kendetegnende for Strala. Det sker først og fremmest gennem vores yoga- og meditationssessioner, men også når vi bruger tid i naturen med gåture, dyp i havet, en stille stund i solen, refleksion og fællesskab.

Gennem de fysiske såvel som mentale praksisser, som finder sted i Kirsebærgårdens fredsfyldte og naturskønne omgivelser, vil du opleve en weekend hvor din intuition bliver vækket til live, så du kan blive bedre til at lytte til kroppen og klare selv udfordrende ting på en let, intuitiv og energibesparende måde.

Der er lagt et program for weekenden, som du kan følge i det omfang, som det passer dig. Mærk efter hvad du har brug for og deltag i det, der trækker i dig.

Fredag 30. juli til søndag 1. august

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage på dette Strala yoga retreat uanset niveau og kendskab til yoga. If you can breathe, you can do yoga! Det er for dig, der gerne vil lære dig selv og din natur bedre at kende. For dig som længes efter mere nydelse, nærvær og nysgerrighed i din yogapraksis men måske også i livet.

Det får du:

  • 5x Strala yoga klasser (BASICS, RELAX, ENERGIZE, GENTLE & STRONG)
  • 2x guidede meditationssessions
  • 1x workshop i Natural Movement
  • Fuld forplejning på Kirsebærgårdens smukke sted
  • 2x morgenmad, 2x frokost, 2x aftensmad (økologisk)
  • Sengelinned, håndklæder + yogaudstyr
  • Tid i naturen og tid til fordybelse
  • Nye indsigter og nye relationer
  • En bedre kontakt til dig selv

Det praktiske

PRIS & BETALING: Den fulde pris for hele retreatet er 4899 dkr. Du reserverer din plads ved at sende mig en mail på kontakt@christinebonde.dk (skriv STRALA RETREAT i emnefeltet) med værelsestype samt eventuelle allergier/ønsker til kost. I samme ombæring overføres 1. rate på 1099 dkr. til MobilePay 28780344 hvilket fungerer som depositum. Skriv til mig HER hvis du hellere vil betale via bankoverførsel. Restbeløbet på 3800 dkr. skal indbetales senest 2 uger inden retreatstart.

EARLY BIRD: Booker du en plads inden 1. juli, er din pris 3999 dkr. (kun 4 pladser!) UDSOLGT

RETREATSTEDET: Kirsebærgården ligger i smukke Odsherred i Nordsjælland, hvor roen og den fantastiske omkringliggende natur danner en ideel ramme for tilbagetrækning og fordybelse. Læs mere HER.

INDLOGERING: Der er 4 værelser med 2 enkeltmandssenge (dobbeltværelse) samt 2 værelser med 3 enkeltmandssenge (tresengsrum). Kommer du med 2 veninder vil det fx være oplagt at vælge et tresengsrum, mens et dobbeltværelse er ideelt til makkerpar, kærestepar eller andre former for par. Du kan naturligvis også komme selv og nyde det sociale aspekt ved at dele værelse med en anden eller to andre. Har du specifikke ønsker, skal du blot skrive det til mig, når du booker.

FORPLEJNING: Kirsebærgården sørger for økologisk mad. Alle måltider samt snacks er inkluderet i prisen. Har du allergier eller særlige behov, skal du blot give besked omkring det i god tid. Alt udstyr til yogaklasserne samt håndklæder og sengetøj er ligeledes inkluderet.

TRANSPORT: Du skal selv sørge for transport til Kirsebærgården, men der vil være mulighed for at arrangere samkørsel via en lukket Facebook-gruppe for deltagere på retreatet.

BETINGELSER: Tilmelding er bindende, men bliver retreatet mod forventning aflyst, tilbagebetales det fulde beløb.

Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet.

Vil du vide mere?

Smid endelig en kommentar nedenfor eller send mig en besked HER hvis du har spørgsmål om retreatet eller Strala yoga generelt. Du er også altid velkommen til at sende mig en mail. Jeg håber sådan at vi ses!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.