Fødselsdagsønsker 2016 – og noget om glas og yoga

Fødselsdagsønsker 2016

1 – Kähler Ombria tallerken, 2 – Kähler Ombria tallerken, 3 – The Organic Company klude, 4 – “Gut and Psychology Syndrome” bog, 5 – Dharma Bums yogaleggings, 6 – Manduka yogamåtte, 7 – K-DEER yogaleggings, 8 – Glassdharma glassugerør, 9 – Jane Iredale primer, 10 – Kähler Ombria skål, 11 – Glasslock glasbeholdere, 12 – Alo Yoga yogatop, 13 – Dharma Bums yogatop

Om 4 uger er det min fødselsdag. Hvis I synes det er lige tidligt nok at lave en ønskeseddel, kan jeg fortælle at jeg faktisk altid har en ønskeliste som jeg ændrer lidt i året rundt. Er jeg den eneste? Ikke desto mindre ser listen pt. sådan ud. I virkeligheden har jeg faktisk mange flere ønsker… Ønsker om ting der kan pryde vores nye lejlighed, som jeg skal hente nøglerne til I DAG klokken 16.15! Jeg drømmer blandt andet om en ny sofa, et nyt spisebord, nye spisebordsstole (seriøst, hjælp – har I nogle gode forslag som ikke er alt for mainstream eller koster en bondegård?), et sofabord (sådan et har jeg faktisk aldrig nogensinde ejet), et mønstret gulvtæppe, en Jieldé gulvlampe og andre møbler som jeg synes er lidt for dyre at skrive på ønskesedlen. Når jeg har set lejligheden og været i den for første gang, kan det være jeg kommer på helt andre tanker. Måske er der slet ikke plads til de møbler jeg drømmer om, eller måske passer de ikke ind i stilen og farverne. Det må tiden vise.

Der er dog ingen tvivl om at noget af det jeg ønsker mig mest i år er 1) yogatøj og 2) ting lavet i glas eller keramik. Sidstnævnte er faktisk et led i et lidt større projekt om at udrydde plastik i mit hjem, men mere om det i et andet indlæg. Min glæde ved yoga vokser og vokser, og ligesom med alle andre sportsgrene eller træningsformer skal udstyret selvfølgelig være i orden (indsæt selv oplagt floskel). Lige for tiden shopper jeg lidt rundt blandt forskellige yogahold i Fitnessdk for at finde ud af hvilken type yoga og instruktør jeg bedst kan lide. Det er stadig en proces, men én ting er sikker. Instruktører der bruger udtryk som “Stræk armene ud i evigheden” (øh, hvilken vej siger du?) og “Spænd op i mellemkødet” (WTF?!) er ikke liiiiige mig.

These are some of the things you’ll find on my wish list for my birthday on February 28. Actually, I’m dreaming about a loooot more stuff – primarily interior and furniture that will ornament our new apartment but are too expensive to put on this list. Today, finally, I will get the keys to our new place and I can’t wait to step inside and start imagining how it can be decorated.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Du er ikke den eneste med en ønskeliste året rundt, haha!
    Et lille tip, IKEA har også glasbeholdere til mad i forskellige størrelser til gode priser!

    • Jeg synes jo egentlig også selv det er meget ;-) haha.
      Uhh, det vil jeg lige kigge nærmere på, tak!