Yoga props

christinebondeyogaudstyr3

1. SureGrip Mat – 2. Yogablok – 3. Økologisk yogabælte

Min fascination af yoga skinner efterhånden ret meget igennem både her på bloggen og på min Instagram-profil (@christinebonde), og jeg må indrømme at jeg bliver mere og mere hooked. Jeg er dybt fascineret af den kontrol, balance, smidighed og ikke mindst styrke der kræves i langt de fleste øvelser, og jeg har den største respekt for folk som mestrer dem til perfektion. Jeg synes da det er for fedt at kunne lave øvelser som pull-ups, clean&jerks og pistols, men jeg synes det er mindst lige så imponerende at kunne præstere en lifted half crow, koundinyasana eller peacock pose. Avancerede styrketræningsøvelser kræver selvfølgelig både masser af styrke og den helt rigtige teknik, men man skal bestemt ikke undervurdere den styrke og teknik der også kræves i avancerede yogastillinger. Lige for tiden har jeg konstant lyst til udfordringer, og derfor har jeg, i takt med min stigende interesse for yoga, fået lyst til at kaste mig ud i nogle af de avancerede øvelser. Jeg fokuserer hele tiden på at forbedre min smidighed fordi det gør de fleste øvelser lettere, men det er især øvelser hvor man balancerer på armene jeg øver mig på. I den forbindelse har jeg været så heldig at modtage nogle redskaber fra yogaudstyr.dk som er perfekte hjælpemidler når jeg skal træne de forskellige øvelser.

christinebondeyogaudstyr2christinebondeyogaudstyr1

Jeg har modtaget en måtte, en blok og et bælte. Det giver vist sig selv hvad måtten skal bruges til, men der er flere gode ting ved netop denne måtte som er værd at nævne. For det første er den lavet i et skridsikkert materiale, så nu skal jeg ikke være bekymret for at glide. Desuden er den lavet af biologisk nedbrydeligt naturmateriale som er ØKO TEX mærket hvilket betyder at den er fri for skadelige stoffer. Blokken er lavet i et hårdt skummateriale, og den kan bruges som hjælp eller støtte til at opnå den rette positur i diverse yogastillinger. Den er eksempelvis god hvis man mangler lidt smidighed i nogle af de stående stillinger. Bæltet er lavet i økologisk bomuld og justeres med en smal metalring. Bæltet kan også bruges i stillinger hvor man er lidt udfordret på smidigheden, men det kan også bruges som støtte i forskellige variationer af forearm stands, hvilket er dét jeg primært vil bruge det til.

Jeg har allerede afprøvet mit udstyr tidligere i dag da jeg skulle øve mig på min pincha mayurasana – og nej, det er ikke for at lyde fancy at I lige får den på sanskrit, men jeg ved simpelthen ikke hvad man ville oversætte det til på dansk… Underarmsbalancestand? Nej vel? Jeg fandt i hvert fald ud af at blokken og bæltet er super gode hjælpemidler der gør øvelsen langt nemmere for mig. Måske kan de endda hjælpe mig til at lære det hurtigere. Den dag øvelsen sidder i skabet kan jeg i hvert fald godt garantere at det bliver dokumenteret ;-)

Redskaberne er sponsoreret af yogaudstyr.dk.

Translation: As you may have noticed, my love for yoga is growing. I’m so fascinated by the control, balance, flexibility, and strength it takes to perform most yoga poses. I just received these tools from yogaudstyr.dk and I already tried them out. The mat is great because of the material which is non-slip and without any harmful substances. The block and the belt can help you maintain good posture in many poses if, say, your flexibility is limited, but I’m gonna use them when trying to do a pincha mayurasana

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Hej Christine!

    Fedt indlæg med anmeldelse af yoga lækkerier! Jeg har altid selv været en pilates pige, men har her på det sidste virkelig overvejet at give yoga et forsøg. Så dit indlæg passede præcis ind i mine søndags shoppeplaner, hvor jeg helt sikkert skal tjekke yogaudstyr.dk ud! :)

    Hilsen Anna