VIDEO: Forberedelse til BODYFLOW-release

video-forberedelse-til-bodyflow-release-1

“BODYFLOW er nok mit hjertebarn.”

Lige præcis de ord kom faktisk ud af munden på mig i dag, da jeg skulle fortælle en kommende kollega om de koncepter jeg pt. underviser i. Jeg var ikke i tvivl om min begejstring for BODYFLOW, men da jeg rent faktisk sagde det højt, kunne jeg virkelig mærke hvor passioneret jeg egentlig er omkring det.

Læs også: Mit førstehåndsindtryk af BODYFLOW75

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mit arbejde som Les Mills-instruktør ikke er noget der gør mig rig. Hvis jeg gjorde det for pengenes skyld, var det i øvrigt også en temmelig dårlig forretning. Timelønnen er i hvert fald ikke prangende hvis man tager med i betragtning hvor meget (ulønnet) forberedelsestid der er. Jeg er før blevet spurgt hvor lang tid jeg egentlig bruger på at lære et nyt BODYFLOW-program og hvordan det foregår. Det er umuligt for mig at gøre det op i et præcist timetal, fordi det ikke kun indebærer at lave øvelserne og afprøve programmet, men også at gå og lytte til musikken (noget jeg bruger meget lang tid på), finpudse teknikken i de enkelte øvelser, opbygge mere styrke og/eller smidighed til nye eller sværere øvelser, øve sig på cueing og coaching osv. Det er i øvrigt også lidt forskelligt hvordan (og hvor let) jeg lærer hvert enkelt program. Det afhænger fx af programmets sværhedsgrad, om der bliver introduceret mange nye øvelser, om musikken er nem at følge og meget mere.

For nogen vil det måske lyde som et kæmpe arbejde og som en anstrengende process – og nej, det er heller ikke noget man kommer sovende til, men når man laver noget man brænder for, føles det bare aldrig som surt arbejde. I dag har jeg i selskab af to af mine BODYFLOW-kollegaer øvet lidt på det nye program, og jeg tænkte at det kunne være meget sjovt at give jer et indblik i, hvordan det egentlig foregår. Videoklippet er et udsnit af et enkelt track som vi kører sammen. Det er virkelig fedt at kunne øve det sammen med andre fordi der næsten altid opstår en masse spørgsmål om detaljer i teknikken, timingen, flowet m.m. For selvom vi har præcist det samme undervisningsmateriale, laver vi langt fra hver eneste øvelse 100% ens. Det kan selvfølgelig være fordi en eller flere af os har brug for at justere på teknikken, men det kan ganske enkelt også have noget at gøre med, at vores kroppe ikke er ens. Det er ret fedt at nørde med sådan noget, og det giver virkelig en god forståelse ift. de medlemmer man har, som alle er forskellige og alle har forskellige forudsætninger for at lave de forskellige øvelser.

Det var lige lidt BODYFLOW-nørderi fra mig…

Ser jeg mon nogen af jer til release i Fitnessdk Parken lørdag den 7. januar? 😊

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • I er så super dygtige og mega inspirerende af se og følge. Jeg vil ikke sige jeg helt har jeres niveau, men arbejder på sagen, og håber at kunne join jer snart. Og du har så evig rat, At lære nye programmer samtidig med stadig at køre de gamle og måske ovenikøbet blive bedt om at mix er vældig tidskrævende, og det kan på ingen måde gøres op i tid og penge for så tror jeg simpelthen ikke vi ville overlevet :-) I meget lang tid synes jeg det var lidt poppet når der i vores evaluering stod om man “føler sig som en del af LM” men nu er det bare kommet til mig, for ja det er bare en stor familie som er fuldstændig dediceret til et koncept. Rigtig god jul skønne dig <3

    • Sødeste Charlotte, du skal være SÅ velkommen til at joine! Vi skal altså køre en team teach en dag ☺️
      Og du har helt ret! Det er hårdt arbejde, og man kan godt føle sig ret bombet i hovedet i dagene op til release – og nogle gange også i dagene efter 😉 Det der med at føle sig som en del af Les Mills kan jo tolkes på mange måder. Det er ikke nødvendigvis hovedkontoret jeg føler mig allermest forbundet til, men det fællesskab der er instruktører og medlemmer imellem er helt særligt!
      Tak for din kommentar og kan du ha’ den dejligste jul ❤️