Et Trendsales-kup

Vegetarisk lasagne med aubergine

Vegetarisk glutenfri lasagne med aubergine christinebonde blogVegetarisk glutenfri lasagne med aubergine christinebonde blog

– eller noget i den stil. Jeg lavede sådan en omgang i går til aftensmad, og jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal kalde det. Jeg fik et par auberginer af min mor fordi hun ikke kunne få dem brugt (sådan kan man også undgå madspild?), så jeg måtte lige finde på noget. Det var ikke engang et forsøg på at lave en sundere eller anderledes lasagne, men det er vist den betegnelse der kommer tættest på. Det er dog alt andet end en klassisk lasagne med bechamel, kødsovs, pastaplader og masser af ost. Hvis man forventede dét, er opskriften nok lidt skuffende.

Det var simpelthen så lækker (og virkelig nem) en omgang aftensmad at den helt klart skulle have en plads her på bloggen. Selv min kødelskende kæreste gav den topkarakterer. Jeg havde godt nok mest lyst til bare at nævne hvilke ingredienser der er brugt, for jeg lavede den på gefühl og er derfor ikke sikker på mængden af ingredienserne. Fremgangsmåden er egentlig også en no-brainer, men nu får I det hele så det er lige til at gå til.

Vegetarisk lsagne med aubergine 

Til 2 personer skal der ca. bruges:

“Lasagneplader”

1-2 auberginer
Olivenolie
Salt + peber

Tomatsovs

Olivenolie
6 store tomater
3 stængler selleri
½ squash
15 oliven
3 små rødløg
3 fed hvidløg
½ chilli
1 dåse kidneybønner
1 lille dåse tomatpuré
Salt + peber

Topping

Frisk persille
Fetaost

Tænd ovnen på 180 grader. Skær auberginerne i tynde skiver og læg dem på en bageplade. Pensl med olivenolie og drys med en lille smule salt og peber. Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter eller indtil det har fået lidt farve og er blevet sprøde i kanten. Svits oliven, rødløg, hvidløg, chilli og squash i olivenolie og tomatpuré i en stor gryde. Tilsæt herefter tomater, selleri og kidneybønner og krydr med salt og peber. Jeg gik efter en tyk og fyldig tomatsovs (for, men hvis man vil have den tyndere, kan man selvfølgelig bare tilsætte noget væde, flåede tomater eller andet. “Byg” lasagnen ved at lægge nogle bagte auberginer på en tallerken efterfulgt af et lag tomatsovs så mange gange du har lyst. Top til sidst med fetaost og frisk persille. Nemt, ikk’? Det er i øvrigt også en glimrende måde at rydde op i køleskabet på.

Translation: Last night I made this dish. I guess you could call it an aubergine lasagna, but it’s definitely not a traditional Italian lasagna. It’s vegetarian, gluten free, and very easy and quick to make!

   

5 kommentarer

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et Trendsales-kup