Links jeg ka' li' #6

Vegansk kiksekage uden hvidt sukker

vegansk-kiksekage-uden-hvidt-sukker-3

vegansk-kiksekage-uden-hvidt-sukker-1

vegansk-kiksekage-uden-hvidt-sukker-2

Okay… Lad mig lige starte med at slå noget fast om kiksekage:

TOTALT. undervurderet. kage.

Lige siden jeg begyndte at eksperimentere med at lave kiks, har jeg haft lyst til at lave en kiksekage.

Læs også: Salte kikærtekiks med rosmarin

Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, for jeg har aldrig nogensinde lavet en kiksekage før, og jeg er endda lidt i tvivl om, om jeg overhovedet har smagt én. Tanken om den gamle, klassiske opskrift med flormelis, æggeblommer og masser af palmin var nok heller ikke ligefrem dét der gav mig lyst til at kaste mig over projektet. Men kiksekage blev det. I en nyfortolket men stadig super simpel version.

Vegansk kiksekage uden hvidt sukker 

Ingredienser:

  • 1 ½ portion af disse kiks (eller andre glutenfri vaniljekiks)
  • 350 g chokolade (jeg brugte en på 85%, men mindre kan selvfølgelig sagtens gøre det)
  • 200 g kokosfløde (den faste del af en helt almindelig kokosmælk)
  • ½ dl kokosmælk (den tynde del som er tilbage efter kokosfløden)
  • 4 spsk fibersirup (eller anden flydende sødning)
  • Kokosrasp og tørrede jordbær til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Smelt chokolade over vandbad sammen med kokosfløde, kokosmælk og fibersirup til en helt glat chokolademasse.
  2. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir.
  3. Læg et lag chokolademasse efterfulgt af et lag kiks 3-5 gange (afhængigt af hvor lang din form er) og afslut med at lag chokolademasse.
  4. Pynt med kokosrasp og jordbær eller anden topping.
  5. Læg film hen over toppen af kagen og stil den på køl i et par timer indtil den har sat sig.

Jeg er altså ikke den allermest garvede kiksekagespiser – eller, det er jeg vel nærmest blevet nu eftersom jeg har spist en hel kage på 3 dage – men jeg vil helt klart slå et slag for at kiksekage bliver lidt mere populært. Det behøver ikke være fancy-pancy, super avancerede “lad-os-lege-Den-Store-Bagedyst”-kager det hele.

TIP: Sørg for at bruge en kokosmælk af ordentlig kvalitet (ikke light) for at være sikker på, at den fede del adskiller sig fra resten. Jeg har bedst erfaring med den økologiske fra Irma (HER) eller den økologiske fra Santa Maria (HER).

Indlægget indeholder affiliate.

Christine_bottom_2

   

2 kommentarer

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links jeg ka' li' #6