Jeg vil aldrig hjem!

Jeg har netop kastet mig i sengen ved siden af airconditionen for at køle lidt af. Solen er virkelig hård i dag, hvilket den ellers ikke har været de sidste par dage hvor det både har været regnvejr og skyet – og faktisk en lille smule køligt, i hvert fald om aftenen. Jeg klager dog ikke over vejret, for jeg kan godt lide at det skifter ind i mellem. Desuden kan man ikke ligefrem kalde mig den store soldyrker, da jeg bliver alt for rastløs af at ligge for længe ved poolen.

Min dag startede kl. 7.25 da mit ur ringede. En halv time senere gik min kæreste og jeg op af mindst en milliard trappetrin til vi nåede en af områdets basketballbaner hvor vi kastede os ud i en omgang GRIT Cardio. Vi nåede det heldigvis lige inden solen blev hård. Derefter indtog jeg den lækreste morgenmad jeg har fået hernede: quinoagrød lavet på rismælk toppet med kanel, kakaonibs, æblestykker og friske figner. Ååååh, hvor var det godt! Derefter stod den på en times tennis, og resten af dagen har stået på total afslapning.

Heldigvis er der en hel uge til vi rejser hjem, men jeg har virkelig ikke lyst til at forlade det her sted. Jeg tror at mange der rejser på ferie, glæder sig til at komme lidt væk og få et afbræk fra de vante rammer. Det var også tilfældet for mig, men samtidig elsker jeg bare at føle mig hjemme. At være her, i Sydfrankrig, i mine forældres lejlighed, mit ferieparadis, mit andet hjem, er for mig den ultimative måde at holde ferie på, da jeg både får tilfredsstillet min længsel efter at rejse væk og min lyst til at føle mig tæt på mit hjem. Nu vil jeg smutte udenfor igen og læse videre i The China Study som virkelig får sat nogle tanker i gang hos mig. Er der mon nogle af jer der har læst den?

Translation: I don’t wanna leave this place, ever! It feels like home but it also satisfies my desire for traveling. I couldn’t wish for a better combination.