Træning, træning, træning… Eller bevægelse?

01032015

Jeg er meget optaget af min træning for tiden. Sådan kan man vel egentlig godt sige det. “Er du ikke altid det?” vil nogen sikkert spørge, og jo, det er jeg måske, men på en anden måde. Det er lidt svært for mig at forklare, hvad jeg mener helt præcist. Det er ikke fordi jeg bruger mere tid på min træning end jeg plejer – tværtimod. Det er heller ikke fordi min træning er blevet mere seriøs – tværtimod.  Jeg er optaget af min træning i den forstand, at jeg for tiden virkelig kan mærke, hvad den gør for min krop. Jeg er fascineret, nysgerrig og ikke mindst taknemmelig. Det er faktisk på grund af en kommentar, som jeg fik af min mor for noget tid siden. “Du kan virkelig mange ting med din krop”. Helt ærligt? Det er sgu noget af det bedste jeg længe har hørt. At kunne gøre en masse med sin krop er for mig et af de største (og samtidig mest oversete) privilegier man kan have. Noget så simpelt som bevægelse. Det er så elementært at vi glemmer hvor stor en gave det er.

For nogle dage siden måtte jeg bukke under for noget der mindede om influenza, og selvom jeg ventede med at træne til jeg følte mig frisk igen, oplevede jeg at min krop sagde stop. Jeg havde ellers gjort klar til min sædvanlige omgang dødløft, men efter bare 3 gentagelser måtte jeg droppe vægtstangen og pakke sammen igen. Min kropsfornemmelse var forsvundet, og det føltes bare helt forkert. Det var faktisk en ret ubehagelig oplevelse som jeg ikke har prøvet før. Jeg følte mig på ingen måde sløj eller syg længere, men mit nervesystem var bare slet ikke klar til at løfte noget som helst. Det var en perfekt indikator for at sygdommen ikke var ude af kroppen som jeg egentlig troede. Jeg var selvfølgelig træt af ikke at kunne gennemføre min træning, men jeg satte virkelig pris på, at jeg har en krop der så tydeligt fortæller mig at noget er galt.

Siden min “Du skal bare ikke løfte den stang”-oplevelse har jeg taget den helt med ro og trænet på en helt anden måde. I dag har min træning f.eks. bestået i at lave en række forskellige øvelser som skal hjælpe mig til (forhåbentlig engang) at kunne stå på hænder. Intet program, ingen vægtstænger og ikke særligt meget struktur. Jeg havde selskab af altid inspirerende Lonnie som deler min barnlige glæde ved at bevæge sig. Vi fik halvanden time til at gå med bevægelse, leg og grin, og for mit vedkommende var det en af de bedste “træninger” længe. Jeg er desuden ikke et sekund i tvivl om at jeg kommer til at mærke det i kroppen i morgen, for den fik i dén grad lov at bevæge sig på mange nye måder… Og jeg er vild med det.

Min pointe er at jeg elsker at træne fordi det gør så utroligt meget godt for min krop. Jeg træner min krop med bevægelse og forsøger at give den de bedste forudsætninger for at være velfungerende og smertefri. Det fascinerer mig at noget kan være så simpelt og fundamentalt på samme tid.

Hvordan har du bevæget dig i dag?

Translation: I’m a big fan of bodily movement. Some call it exercising, working out, training, etc. I do it to. Sometimes I just like to look at it in a more simple way. Just move your body – whether it be dancing, jumping, running, fooling around… Your body will thank you.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    • Tusind tak, Anna! Det sætter jeg virkelig pris på at du synes – især fordi jeg troede at min pointe var lidt uklar :-)

  • Tak for et virkelig godt indlæg, Christine. Du formår virkelig at motivere og sætte gang i nogle tanker. Jeg har desværre ikke bevæget mig særlig meget i dag på grund af en omgang migræne, der har pint mig de sidste tre dage, men nu er jeg ved at være ovenpå igen, og jeg håber, at jeg i morgen kan bevæge mig en helt del mere (:

    • Åh, hvor bliver jeg glad for sådan en kommentar. Tak, Julie! Der var så mange ting jeg gerne ville sige med det her indlæg, men især at man ikke nødvendigvis behøver tænke “I dag skal jeg træne” men at det er lige så godt at sige “I dag skal jeg bevæge mig”. Kroppen sætter også pris på sidstnævnte, selvom det måske for nogen lyder meget banalt. Din krop bliver garanteret glad for hvilken som helst form for bevægelse når du igen er klar efter sådan en træls omgang! God bedring :-)

  • Det er et rigtigt spændende indlæg. Med så meget fokus på træning, træning, træning, tror jeg det er sundt at huske på, at kroppen i sig selv bare har godt af at blive brugt, og at det sommetider er bedre at træne de små stabiliserende muskler og finesser frem for at fyre op for kiloene.

    I går gik jeg et par lange søndagsture i skoven med musik i ørene og et par hunde i hænderne :-)

  • Sikke et dejligt indlæg :) I fredags havde jeg den dejlige oplevelse af et helt nyt perspektiv – helt bogstaveligt – for efter at have praktiseret yoga i 10 mdr og have kæmpet mod min irrationelle frygt for at sparke benene helt op, så lykkedes det – jeg stod på hovedet. Det har jeg aldrig gjort – heller ikke som bsrn. Jeg har aldrig turdet! Jeg var helt alene hjemme og pludselig lykkedes der. Jeg var helt høj af glæde! Yoga har i det hele taget været en åbenbaring for mig. For to år siden tabte jeg mig 30 kg på 10 mdr ved at begynde at træne for første gang i 10 år og ved at overkomme min sukkertrang og begynde at mærke mine reelle behov. Ikke nogen særlig kur eller deciderede forbud! Det var fantastisk. Løb og styrketræning, jeg var hooked! Jeg fik en løbeskade og begyndte på nogle yogaøvelser og pludselig blev jeg træt af ‘hurtigere, tungere, mere, mere’, jeg havde været træt af min krop, da jeg var for tyk, nu ville jeg ikke blive ved med at kæmpe MOD den. Med yoga er min krop blevet min ven, og jeg er så stolt af alt det, den kan – men mest af alt er jeg glad for den og det jeg kan med den. Yoga lærer mig tålmodighed og det er vigtigt for mig – for min krop skal ikke skades, den skal holde hele livet og prøve masser af nye ting :) Hvor er det godt at høre, du lytter til din krop – det skal være fedt og glædeligt at bruge den!