4 sunde chokoladebarer: Twix, Lion, Bounty og en joker

TO DO-liste for april

to-do-liste-for-april

Hej med jer! Jeg sidder lige nu på en vulkan ude midt i ingenmandsland med udsigt til enorme åbne arealer, sneklædte bjerge og damp fra varme kilder. Og en hulens masse regn og gråvejr – mere idyllisk er det dog heller ikke 😉 Det er så fantastisk at være på Island, og i går fik vi én på opleveren da vi kørte omkring 800 km. for at komme rundt og se en masse på øen. Det glæder jeg mig til at vise og fortælle jer mere om. I dag står i selvforkælelsens tegn, og vi skal bare være på det vanvittigt lækre hotel og slappe af, så jeg havde lige tid til at checke ind på bloggen for at dele denne måneds TO DO-liste.

I april skal jeg:

1 ⎠ (fortsat) nyde Island! Vi ankom i torsdags og havde egentlig planlagt at tage hjem søndag morgen, men Nicklas fik ombooket vores flybillet og fikset en enkelt overnatning på et andet hotel tæt på Reykjavik, så vi rejser først hjem mandag aften. Følg med på min Instagram @christinebonde (især min Story) hvis du er nysgerrig efter at se hvad man kan opleve på denne fantastiske ø.

2 ⎠ klippe og redigere alt det videomateriale jeg laver mens jeg er på Island. Jeg er nemlig for alvor kommet i gang med at vlogge, og jeg synes faktisk det er skidesjovt. Jeg håber virkelig I vil kunne lide min første video når jeg kan dele den meget snart.

3 ⎠ måske lave en miniguide til Island? Vi har simpelthen fået så mange gode tips (TAK!) til hvad der er værd at se og opleve her, og jeg er fuldstændig blæst bagover af den her ø (det var jeg allerede første dag). Jeg har virkelig på fornemmelsen at Island bliver den nye go to-destination. Jeg kan i hvert fald kun anbefale at putte den på bucket-listen!

4 ⎠ dele endnu en video med jer; nemlig min favoritvideo for marts. En vaskeægte snakkevideo, som flere af jer har efterspurgt. Jeg har faktisk allerede filmet den (af TO omgange!), men jeg er stadig ikke helt stærk i mit nye kamera – eller videoformatet for den sags skyld – så jeg har kludret i filformatet og må nok tage det hele om. Oh well…

5 ⎠ til Frankrig med min mor og far som har været så mega dejlige at invitere mig med på deres tur. Jeg tager afsted allerede på fredag, og selvom jeg lige nu sidder og drømmer mig væk i Islands smukke, kolde og barske landskab, glæder jeg mig virkelig til solskin og 20 graders varme i næste uge.

6 ⎠ lægge mig helt fast på de (minimum) 100 opskrifter som min kommende kogebog skal indeholde. Og så skal de selvfølgelig testes og prøvesmages. Jeg får virkelig brug for nogen der kan hjælpe mig med at spise dem, for ellers bliver jeg helt sikkert kuglerund inden det her projekt er færdigt! Haha.

⎠ nyde at der er luft i min kalender igen. Den har været tæt pakket det sidste stykke tid, og jeg har kunnet mærke at det har været en tand for meget.

⎠ være bedre til at tygge i mine chewies så mine Invisalign-skinner kan komme til at sidde lidt bedre og jeg forhåbentlig kan undgå at skulle scannes igen. Det vil nemlig få mit forløb til at trække ud.

 

Skal I lave noget spændende, hyggeligt eller anderledes i april?

 

Christine_bottom_2

   

NO COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 sunde chokoladebarer: Twix, Lion, Bounty og en joker