Bloganbefaling: The Blender Girl

The blender girl christinebonde

All photos belong to healthyblenderrecipes.com 

Har I hørt om australske Tess Masters? Hun betegner sig selv som blendaholic og står bag bloggen The Blender Girl som er det rene mekka af inspirerende opskrifter. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg efterhånden har brugt på at kigge rundt på siden og blive bombarderet med ideer til nem og nærende mad. Alle opskrifter er glutenfri, sukkerfri og vegetariske, men de fleste er også veganske, laktosefri, allergivenlige og soyafri. Jeg synes hun har en fantastisk tilgang til sundhed, og jeg er dybt fascineret af hendes opfindsomhed og evner med en blender. Opskriftsindekset er i øvrigt lavet med en ret smart detalje, som gør at man kan sortere i opskrifterne og f.eks. kun vælge dem der er raw, fri for nødder, skal laves med blender, skal laves med foodprocessor, fri for æg eller lignende.

I julen fik jeg opfyldt mit allerstørste ønske da jeg blev ejer af den smukkeste Vitamix-blender. Jeg kan stadig ikke få armene ned. Den bliver brugt flittigt, og jeg klapper stadig i hænderne som et lille barn når jeg tager den i brug. Faktisk savnede jeg den lidt i de tre dage jeg var i København. Begejstringen for Vitamix er også tydelig hos The Blender Girl, og det gør bloggen endu mere inspirerende for mit vedkommende. Den indeholder dog langt fra kun mad som skal blendes. Man finder for eksempel opskrifter på kager, plantemælk, salater, morgenmad, pizza, is, brød, supper og sågar hudpleje. Jeg har i hvert fald fundet flere opskrifter som skal afprøves meget snart.

Translation: A few weeks ago, I stumbled upon this amazing blog created by Tess Masters. The Blender Girl holds a lot of delicious, vegetarian recipes that are gluenfree and sugarfree. Tess Masters considers herself to be a blendaholic, and it’s quite impressive what she can create using a blender! She loves the Vitamix blender just as mush as I do which is just another reason why I find her and her blog very inspiring.

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrEmail

4 Thoughts on “Bloganbefaling: The Blender Girl

  1. Har surfet lidt (meget!) rundt inde på hendes side nu. Den er jo helt fantastisk! Tak for tippet :)

  2. CkaudiaVS on januar 19, 2014 at 4:09 pm said:

    Christine, ku godt tænke mig at høre om du stadig er på 5:2 kuren, eller stadig lever lidt efter reglerne?
    Overvejer at prøve at leve efter principperne, du gav udtryk for det var super for dig, har du stadig samme holdning? ;)

    • Christine Bonde on januar 19, 2014 at 6:27 pm said:

      Hej Claudia. Jeg afprøvede kun principperne bag 5:2-diæten for en periode og gør det ikke længere. Målet var ikke et vægttab, men (som jeg beskrev i indlægget) at blive lidt mere bevidst om min mæthedsfornemmelse, og dét blev jeg. Jeg kunne godt finde på at gøre det igen, hvis jeg på et tidspunkt får problemer med at styre min snack-trang eller bare spiser meget uregelmæssigt på en måde som giver mig mavepine. Jeg oplevede nemlig at den modificerede faste gav mig overskud, ekstra energi og en meget bedre fornemmelse for hvornår min krop egentlig havde brug for mad og i hvilke mængder.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Post Navigation